Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1860997_0001.png
27. februar 2018
J.nr. 18-0183770
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 242 af 14. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
1860997_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for ligningslovens § 9 D, herunder kriterierne for at få befor-
dringsfradraget, og om gigtpatienter og epileptikere er omfattet. Ministeren bedes i svaret
give eksempler på, hvornår man kan og hvornår man ikke kan få fradraget.
Svar
SKAT har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:
”Vedrørende
ligningslovens § 9 D
Hvis en skattepligtig godtgør, at han eller hun på grund af varigt nedsat funktionsevne el-
ler kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, er den
skattepligtige berettiget til at foretage fradrag herfor efter ligningslovens § 9 D.
Fradraget kan opgøres enten på baggrund af Skatterådets kilometersatser for erhvervs-
mæssig kørsel i egen bil eller på baggrund af de faktiske udgifter hertil, herunder afskriv-
ninger.
Den skattepligtige behøver ikke at have tilladelse til invalidebil for at få fradraget, men det
er en betingelse, at den skattepligtige er kronisk syg, eller har varigt nedsat funktionsevne.
Det er også en betingelse, at den skattepligtige godtgør, at han eller hun har særlige udgif-
ter til befordring som følge af den kroniske sygdom eller invaliditeten. Det er i den for-
bindelse udgangspunktet, at det skal være nødvendigt at anvende egen bil, idet det som
følge af sygdommen ikke er muligt at anvende offentlig transport.
Af retspraksis fremgår, at en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning ved vurderin-
gen af, om betingelserne er opfyldt i det konkrete tilfælde.
Gigtpatienter og epileptikere
Gigtpatienter og epileptikere vil kunne få fradrag efter ligningslovens § 9 D, hvis sygdom-
men i det konkrete tilfælde er af en karakter, så den kan anses for kronisk og samtidig
medfører, at det er nødvendigt, at den pågældende afholder særlige udgifter til befordring
mellem hjem og arbejdsplads. I den forbindelse vil en lægefaglig vurdering som ovenfor
nævnt blive tillagt særlig betydning.
Eksempler
Landsrettens afgørelse i SKM2005.75.VLD er eksempel på et tilfælde, hvor den skatte-
pligtige ikke kunne få fradrag efter ligningslovens § 9 D, selvom den skattepligtige ube-
stridt var kronisk syg som følge af en hjertelidelse og en psykisk lidelse.
Landsretten lagde navnlig vægt på en læges forklaring og erklæringer, hvorefter det efter
en lægelig vurdering ikke var nødvendigt, at den skattepligtige kørte i egen bil, men alene
en hensigtsmæssig disposition af hensyn til den skattepligtiges privatliv.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
1860997_0003.png
Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.177.LSR er eksempel på et tilfælde, hvor den
skattepligtige kunne få fradrag efter ligningslovens § 9 D.
Det var ubestridt, at den skattepligtige var invalid som følge af et trafikuheld. Den skatte-
pligtige var godkendt til invalidevogn, og af den lægefaglige vurdering fremgik, at patien-
ten som følge af det generelle funktionsniveau og specielt gangdistancen, der var nedsat
til 300 meter, ikke kunne anvende offentlige transportmidler på grund af invaliditeten.
Landsskatteretten fandt derfor, at den skattepligtige var berettiget til fradraget.”
For god ordens skyld er de nævnte afgørelser vedlagt som bilag til dette svar.
Side 3 af 3