Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1864757_0001.png
7. marts 2018
J.nr. 2018 - 1340
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 239 af 9. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om modeludviklingsarbejde i Skatteministeriet, til skatteministeren
1864757_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 126, at: ” Der pågår på nuværende tids-
punkt et omfattende modeludviklingsarbejde i Skatteministeriet, der sigter efter at udvikle
en model, der har til formål at belyse de samlede adfærdseffekter af ændringer i kapital-
indkomstbeskatningen, herunder rentefradraget.” Ministeren bedes på den baggrund re-
degøre for:
– hvem der er opdragsgiver for dette modeludviklingsarbejde,
– projektbeskrivelsen for arbejdsgruppen,
– motivationen for at påbegynde arbejdet med en ny model for adfærdseffekter for kapi-
talindkomst og rentefradrag og
– hvornår arbejdet blev igangsat, og hvornår forventes det at være færdigt.
Endeligt bedes ministeren oplyse, om den nye model for de samlede adfærdseffekter vil
øge selvfinansieringsgraden ved at sænke kapitalindkomstbeskatningen i forhold til det
nuværende niveau.
Svar
Skatteministeriet er som nævnt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 126 ved at udvikle
en generel ligevægtsmodel for selskabs- og aktionærbeskatningen. Modeludviklingsprojek-
tet er sat i værk som led i Erhvervsbeskatningsudvalgets arbejde med det formål at kunne
foretage detaljerede beregninger af tværgående adfærdseffekter inden for selskabs- og ak-
tionærbeskatningen.
Arbejdet foregår som del af det løbende arbejde med at forbedre skatteministeriets meto-
deapparat. Der er således ikke nedsat en formel arbejdsgruppe i forbindelse med model-
udviklingen, og der ikke forelægger dermed ikke en projektbeskrivelse for arbejdsgrup-
pen.
Modellen udvikles med erhvervs- og kapitalbeskatning i fokus, og idet der er tale om en
generel ligevægtsmodel indeholder modellen også en beskrivelse af den samlede opspa-
ring. Da modellen ikke er færdigudviklet, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at
opgøre størrelsen af modellens adfærdseffekter.
Projektet forventes færdiggjort i løbet af 2018.
Side 2 af 2