Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1869278_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2018-1212
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 238 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869278_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af den samlede Aftale om lavere skat på ar-
bejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger på indkomstdeciler samt for de
enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel
indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren
oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.
Svar
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
der håndterer det såkaldte samspilsproblem,
dvs. at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at
det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med skatteaftalen bliver det dermed lettere at forsørge sig selv og sine, og danskerne får
større frihed til selv at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Fordelingsvirkningerne, herunder virkningen på Gini-koefficienten, skal ses i lyset af, at
formålet med reformen er at øge incitamentet til at spare op til pension og at deltage på
arbejdsmarkedet. Skattelempelserne i reformen er derfor målrettet beskæftigede personer
med pensionsopsparing.
Da personer i beskæftigelse i gennemsnit har højere indkomster end personer uden be-
skæftigelse, vil skattelempelserne i størst omfang tilfalde personer, som er placeret relativt
højt i indkomstfordelingen for hele befolkningen. Derfor vil skattelempelserne samlet set
indebære en begrænset stigning i indkomstforskellene.
De nedenstående opgørelser afspejler de samlede fordelingsvirkninger for hele befolknin-
gen og viser således ikke målretningen af skattelempelserne inden for gruppen af beskæf-
tigede.
Initiativerne i aftalen indebærer skattelempelser for ca. 6,8 mia. kr. i 2025 i umiddelbar
virkning svarende til ca. 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Skattelempelserne finansieres af de afsatte puljer i forbindelse med
Jobreformens fase I
og
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,
af en lavere forhøjelse af investeringsrammen, af midler
fra den manglende kommuneskattenedsættelse, jf. forårets kommuneaftale, samt af bidrag
fra det finanspolitiske råderum og fra justeringer på overførselsområdet.
Målt i kroner skønnes den samlede skatteaftale inklusive finansiering at øge de disponible
indkomster med i gennemsnit 1.040 kr. for hele befolkningen svarende til en gennemsnit-
lig fremgang i de disponible indkomster med 0,59 pct.,
jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår æn-
dring i kroner, i pct. af disponible indkomster samt i pct. af de skattepligtige bruttoind-
komster fordelt på indkomstdeciler og for 91.-100. indkomstpercentil.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869278_0003.png
Tabel 1. Fordelingsvirkningerne af den samlede skatteaftale, fuldt indfasede regler i 2018-niveau
Deciler
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
91.-100. percentil
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
1.
-360
-0,61
-0,48
91.
2.
0
-0,01
-0,01
92.
3.
330
0,27
0,21
93.
4.
630
0,47
0,34
94.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
1.040
0,59
0,40
91.-100.
i alt
2.640
0,67
0,41
900 1.140 1.380 1.670 2.080 2.640
0,60
0,42
95.
0,69
0,46
96.
0,75
0,49
97.
0,80
0,52
98.
0,84
0,54
99.
0,67
0,41
100.
2.360 2.450 2.540 2.600 2.670 2.750 2.840 2.900 2.870 2.470
0,85
0,54
0,85
0,54
0,85
0,53
0,84
0,53
0,83
0,52
0,81
0,51
0,79
0,49
0,73
0,45
0,63
0,38
0,27
0,16
Anm.: Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster, hvor der tages højde for stordriftsfor-
dele. Bruttoindkomster er opgjort som den skattepligtige bruttoindkomst svarende til summen af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, posi-
tiv nettokapitalindkomst, positiv aktieindkomst og pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Den samlede skatteaftale skønnes at øge indkomstforskellene med 0,13 pct.-point målt
ved Gini-koefficienten, når der ikke indregnes virkninger af træk på det finanspolitiske rå-
derum. Fordelingsvirkningerne af råderumsfinansiering afhænger af, hvad der lægges til
grund for den alternative anvendelse af denne del af råderummet. Fx om den alternative
anvendelse er henholdsvis lavere skat eller øget offentligt forbrug.
Herudover bemærkes det, at puljerne fra
Jobreformens fase I
og
Aftale om flere år på arbejdsmar-
kedet
var reserveret til skatteaftalen. Hermed indregnes der ikke en alternativ anvendelse
af disse puljer i fordelingsvirkningerne.
Omvendt indgår den afsatte pulje til lavere kommuneskat med en fordelingsvirkning på
finansieringssiden, idet puljen oprindeligt var reserveret til lavere kommuneskat. Således
indebærer skatteaftalen en annullering af de fordelingsvirkninger, som den reserverede
pulje ville have haft, såfremt den var udmøntet til lavere kommuneskat.
Der henvises til svar på SAU alm. del spm. 564 af 30. august 2017 for en nærmere gen-
nemgang af opgørelsen af de samlede fordelingsvirkninger.
Afslutningsvis bemærkes det, at den seneste større skattereform på personskatteområdet,
Aftale om skattereform,
fra 2012 øgede indkomstforskellene med 0,27 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten.
Side 3 af 3