Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1869283_0001.png
16. marts 2018
J.nr. 2018 - 1559
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 235 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869283_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget,
som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensi-
onsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomst-
decil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den sam-
lede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficien-
ten af dette tiltag.
Svar
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
der håndterer det såkaldte samspilsproblem,
dvs. at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at
det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med skatteaftalen bliver det dermed lettere at forsørge sig selv og sine, og danskerne får
større frihed til selv at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Fordelingsvirkningerne, herunder virkningen på Gini-koefficienten, skal ses i lyset af, at
formålet med reformen er at øge incitamentet til at spare op til pension og at deltage på
arbejdsmarkedet. Skattelempelserne i reformen er derfor målrettet beskæftigede personer
med pensionsopsparing.
Da personer i beskæftigelse i gennemsnit har højere indkomster end personer uden be-
skæftigelse, vil skattelempelserne i størst omfang tilfalde personer, som er placeret relativt
højt i indkomstfordelingen for hele befolkningen. Derfor vil skattelempelserne samlet set
indebære en begrænset stigning i indkomstforskellene.
Med aftalen forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. Forhøjelsen af
maksimum for beskæftigelsesfradraget skal ses i sammenhæng med udvidelsen af grundla-
get for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger, der ligeledes er et
element i skatteaftalen. Udvidelsen af grundlaget indebærer, at det maksimale beskæftigel-
sesfradrag vil opnås ved en lavere arbejdsindkomst end efter gældende regler for personer
med fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Hermed vil flere beskæftigede opnå det
maksimale beskæftigelsesfradrag.
Det indebærer isoleret set en stigning i marginalskatten for personer, der inden udvidelsen
af grundlaget var placeret i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, men som ef-
ter udvidelsen opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skyldes, at beskæftigelses-
fradraget for disse personer ikke længere er stigende i takt med indkomsten, da disse per-
soner som følge af udvidelsen allerede opnår det maksimale fradrag. Forhøjelsen af loftet
over det maksimale beskæftigelsesfradrag modgår denne stigning i marginalskatten for
nogle af de berørte, fordi forhøjelsen af loftet betyder, at det indkomstniveau, hvor det
maksimale beskæftigelsesfradrag opnås, flyttes højere op i indkomstskalaen.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869283_0003.png
Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag skal ses i sammenhæng med den sam-
lede skatteaftale, jf. også svar på SAU alm. del spm. 238 af 7. februar 2018, hvoraf de
samlede fordelingsvirkninger af skatteaftalen fremgår.
Målt i kroner skønnes initiativet at øge de disponible indkomster med i gennemsnit 80 kr.
for hele befolkningen svarende til en gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomster
på 0,04 pct.,
jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår ændring i kroner, i pct. af disponible indkomster
og i pct. af skattepligtige bruttoindkomster fordelt på indkomstdeciler og for 91.-100. ind-
komstpercentil.
Initiativet skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene med 0,01 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af forhøjelse af maksimum for beskæftigelsesfradraget, fuldt indfasede regler i 2018-
niveau
Deciler
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
91.-100. percentil
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
1.
0
0,00
0,00
91.
160
0,06
0,04
2.
10
0,01
0,01
92.
160
0,06
0,04
3.
20
0,02
0,01
93.
160
0,06
0,03
4.
40
0,03
0,02
94.
160
0,05
0,03
5.
60
0,04
0,03
95.
170
0,05
0,03
6.
90
0,05
0,04
96.
170
0,05
0,03
7.
110
0,06
0,04
97.
170
0,05
0,03
8.
120
0,06
0,04
98.
170
0,04
0,03
9.
150
0,06
0,04
99.
160
0,04
0,02
10.
160
0,04
0,03
100.
140
0,02
0,01
Alle
80
0,04
0,03
91.-100.
i alt
160
0,04
0,03
Anm.: Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster, hvor der tages højde for stor-
driftsfordele. Bruttoindkomst er den skattepligtige bruttoindkomst svarende til summen af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, positiv
nettokapitalindkomst, positiv aktieindkomst og pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 3 af 3