Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1869286_0001.png
16. marts 2018
J.nr. 2018 - 1558
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 234 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869286_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af udvidelsen af grundlaget for beskæftigel-
sesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger, som det fremgår af ”Aftale om la-
vere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomst-
deciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pro-
cent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover
bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.
Svar
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
der håndterer det såkaldte samspilsproblem,
dvs. at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at
det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med skatteaftalen bliver det dermed lettere at forsørge sig selv og sine, og danskerne får
større frihed til selv at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Fordelingsvirkningerne, herunder virkningen på Gini-koefficienten, skal ses i lyset af, at
formålet med reformen er at øge incitamentet til at spare op til pension og at deltage på
arbejdsmarkedet. Skattelempelserne i reformen er derfor målrettet beskæftigede personer
med pensionsopsparing.
Da personer i beskæftigelse i gennemsnit har en højere indkomst end personer uden be-
skæftigelse, vil skattelempelserne i størst omfang tilfalde personer, som er placeret relativt
højt i indkomstfordelingen for hele befolkningen. Derfor vil skattelempelserne samlet set
indebære en begrænset stigning i indkomstforskellene.
Med aftalen øges den økonomiske tilskyndelse til pensionsopsparing blandt andet gen-
nem en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så dette også omfatter pensi-
onsindbetalinger. Dermed fjernes den skattemæssige forskelsbehandling, der har været til
fordel for udbetalt løn frem for løn indbetalt til pension for personer med arbejdsind-
komster under ca. 351.200 kr.
Udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget skal ses i sammenhæng med den
samlede skatteaftale, jf. svar på SAU alm. del spm. 238 af 7. februar 2018, hvoraf de sam-
lede fordelingsvirkninger af skatteaftalen fremgår.
Herudover skal skatteaftalen ses i forlængelse af de forbedrede muligheder for at anvende
aldersopsparing i de sidste 5 år før folkepensionsalderen, som blev aftalt med
Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet.
De to aftaler indebærer tilsammen en styrket tilskyndelse til både
at fortsætte på arbejdsmarkedet og til at spare op til alderdommen.
Målt i kroner skønnes initiativet at øge de disponible indkomster med i gennemsnit 80 kr.
for hele befolkningen svarende til en gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomster
på 0,05 pct.,
jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår ændring i kroner, i pct. af disponible indkomster
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869286_0003.png
og i procent af de skattepligtige bruttoindkomster fordelt på indkomstdeciler og for 91.-
100. indkomstpercentil.
Initiativet skønnes isoleret set at reducere indkomstforskellene med 0,01 pct.-point målt
ved Gini-koefficienten.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af udvidelse af grundlag for beskæftigelsesfradrag, fuldt indfasede regler i 2018-ni-
veau
Deciler
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
91.-100. percentil
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
1.
20
0,04
0,03
91.
60
0,02
0,01
2.
70
0,06
0,05
92.
60
0,02
0,01
3.
80
0,07
0,05
93.
50
0,02
0,01
4.
110
0,08
0,06
94.
50
0,02
0,01
5.
110
0,07
0,05
95.
50
0,02
0,01
6.
90
0,06
0,04
96.
40
0,01
0,01
7.
90
0,05
0,03
97.
40
0,01
0,01
8.
90
0,04
0,03
98.
50
0,01
0,01
9.
70
0,03
0,02
99.
50
0,01
0,01
10.
50
0,01
0,01
100.
60
0,01
0,00
Alle
80
0,05
0,03
91.-100.
i alt
50
0,01
0,01
Anm.: Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster, hvor der tages højde for stor-
driftsfordele. Bruttoindkomst er den skattepligtige bruttoindkomst svarende til summen af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, posi-
tiv nettokapitalindkomst, positiv aktieindkomst og pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 3 af 3