Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1869274_0001.png
16. marts 2018
J.nr. 2018 - 1557
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 233 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af det nye jobfradrag, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869274_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af det nye jobfradrag, som det fremgår af
”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”,
på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner
og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse.
Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.
Svar
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
der håndterer det såkaldte samspilsproblem,
dvs. at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at
det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med skatteaftalen bliver det dermed lettere at forsørge sig selv og sine, og danskerne får
større frihed til selv at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Fordelingsvirkningerne, herunder virkningen på Gini-koefficienten, skal ses i lyset af, at
formålet med reformen er at øge incitamentet til at spare op til pension og at deltage på
arbejdsmarkedet. Skattelempelserne i reformen er derfor målrettet beskæftigede personer
med pensionsopsparing.
Da personer i beskæftigelse i gennemsnit har en højere indkomst end personer uden be-
skæftigelse, vil skattelempelserne i størst omfang tilfalde personer, som er placeret relativt
højt i indkomstfordelingen for hele befolkningen. Derfor vil skattelempelserne samlet set
indebære en begrænset stigning i indkomstforskellene.
Med aftalen indføres et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster. Jobfradra-
get giver relativt set den største skattelettelse til de lavestlønnede og øger den økonomiske
gevinst ved at være i beskæftigelse. Med initiativet reduceres således antallet af personer
med lav økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse.
Det nye jobfradrag skal ses i sammenhæng med den samlede skatteaftale, jf. svar på SAU
alm. del spm. 238 af 7. februar 2018, hvoraf de samlede fordelingsvirkninger af skatteafta-
len fremgår.
Målt i kroner skønnes det nye jobfradrag at øge de disponible indkomster med i gennem-
snit 250 kr. for hele befolkningen svarende til en gennemsnitlig fremgang i de disponible
indkomster med 0,14 pct.,
jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår ændring i kroner, i pct. af dispo-
nible indkomster samt i pct. af skattepligtige bruttoindkomster fordelt på indkomstdeciler
og for 91.-100. indkomstpercentil.
Initiativet skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene med 0,01 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af det nye jobfradrag, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869274_0003.png
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af jobfradraget, fuldt indfasede regler i 2018-niveau
Deciler
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
91.-100. percentil
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
1.
20
0,03
0,03
91.
430
0,16
0,10
2.
70
0,07
0,06
92.
440
0,15
0,10
3.
110
0,09
0,07
93.
440
0,15
0,10
4.
180
0,14
0,10
94.
440
0,15
0,09
5.
240
0,17
0,12
95.
450
0,14
0,09
6.
290
0,18
0,12
96.
450
0,13
0,08
7.
330
0,18
0,12
97.
450
0,13
0,08
8.
370
0,18
0,12
98.
440
0,11
0,07
9.
410
0,17
0,11
99.
430
0,10
0,06
10.
440
0,11
0,07
100.
390
0,04
0,02
Alle
250
0,14
0,10
91.-100.
i alt
440
0,11
0,07
Anm.: Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster, hvor der tages højde for stordrifts-
fordele. Bruttoindkomst er den skattepligtige bruttoindkomst svarende til summen af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, positiv net-
tokapitalindkomst, positiv aktieindkomst og pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 3 af 3