Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1865977_0001.png
9. marts 2018
J.nr. 2018 - 1041
.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 223 af 1. februar 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/1-18 fra Torben Wilken vedrørende overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, til skatteministeren
1865977_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. januar 2018 fra Torben Wilken vedrø-
rende overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. SAU alm. del – bilag
117.
Svar
Som skatteminister må jeg ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg har bedt SKAT under-
søge de rejste problemstillinger.
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Generelt overføres uudnyttet personfradrag automatisk mellem ægtefæller i SKATs sy-
stemer, når begge ægtefæller er fuldt skattepligtige til Danmark, og de er registreret som
gift og sambeskattet.
Det er en forudsætning for overførsel mellem fuldt skattepligtige ægtefæller, at ægtefæl-
lerne har et personnummer eller et skattepersonnummer. Personnummer tildeles i hen-
hold til CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 1 ved folkeregistrering i Danmark. Der gælder dog sær-
lige regler for ikke-nordiske statsborgere, jf. CPR-lovens § 17.
Der kan derfor være en tidsmæssig forskydning i, hvornår der kan udstedes en forskuds-
opgørelse eller en årsopgørelse til en tilflyttende ægtefælle til Danmark, når skatteansættel-
sen forudsætter, at der er et personnummer/skattepersonnummer.
Afhængigt af, om tildelingen af personnummer sker i tilflytningsåret eller det efterføl-
gende år, kan SKAT oprette personen i forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen, hvorefter
det uudnyttede personfradrag automatisk vil blive ændret for – eller overført til – ægtefæl-
len.
I forhold til den omtalte afgørelse for landsskatteretten kan det oplyses, at SKAT har in-
tegreret den i sin juridiske vejledning, hvilket indebærer, at SKATs sagsbehandlere er for-
pligtet til at administrere herefter.
Det er et meget komplekst område, så fejl og misforståelser kan ske, men om det er tilfæl-
det i de konkrete sager, er ikke muligt at belyse, da SKAT ikke kender de konkrete årsager
til, at sagerne er faldet ud som angivet. SKAT vil naturligvis gerne hjælpe med at afdække,
om de konkrete sager er håndteret forkert. Det forudsætter, at de berørte personer kan
bidrage med yderligere oplysninger”.
Side 2 af 2