SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad provenueffekten er ved en reform af kapitalbeskatningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

26. juni 2018

J.nr. 2018 - 903

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes berigtiget svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad provenueffekten er ved en reform af kapitalbeskatningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter årets aktieind-

komst fra noterede aktier (udbytter/avancer) indgår som almindelig kapitalindkomst, de

første 52.900/103.800 kr. i aktieindkomst fra unoterede aktier indgår som almindelige ka-

pitalindkomst, og årets øvrige aktieindkomst fra unoterede aktier beskattes med 42 pct.?

Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst

beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor kapitalindkomst ud-

går af topskattegrundlaget?

Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst

beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor skatten på positiv

nettokapitalindkomst sænkes til niveauet for negativ nettokapitalindkomst under 50.000

kr. (dvs. ca. 33,6 pct.)?

Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst

beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor kapitalindkomst ud-

går af topskattegrundlaget, og skatten på negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr.

sænkes med 8 procentpoint (til ca. 25,6 pct.)?

Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst

beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor skatten på kapitalind-

komst reduceres til ca. 25,6 pct. (uanset størrelse og uanset om den er positiv eller nega-

tiv)?

Om muligt bedes ministeren lægge til grund for svarene, at kapitalafkast fra virksomheds-

skatteordningen indgår som unoteret aktieindkomst.

Svarene bedes angivet under forudsætning af uændret kildeartsbegrænsning.

Ministeren bedes dog for hvert svar angive, hvordan en ophævelse af kildeartsbegræns-

ningen vil påvirke det langsigtede provenu.

Provenueffekten bedes angivet før og efter tilbageløb og adfærd.

Svar

Det lægges til grund, at når der spørges til en regelændring, hvor de første

52.900/103.800 kr. i aktieindkomst fra unoterede aktier indgår som kapitalindkomst, me-

nes de første 52.900/105.800 kr., jf. den nuværende progressionsgrænse for aktieind-

komstskatten.

Gældende regler

–

beskatning af aktieindkomst

Aktieindkomst, bestående af aktieudbytte og aktieavancer, beskattes efter en progressiv

skala med 27 pct. af aktieindkomsten under et bundfradrag på 52.900 kr. (2018-niveau) og

med 42 pct. af den del af aktieindkomsten, der overstiger 52.900 kr. For ægtefæller er der

mulighed for at overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag.

Muligheden for fradrag for negativ aktieindkomst afhænger af, om der er tale om aktier,

der handles på et reguleret marked (noterede aktier) eller ej (unoterede aktier).

For noterede aktier er fradragsretten for negativ aktieindkomst kildeartsbegrænset. Det er

således kun muligt at fradrage negativ aktieindkomst fra noterede aktier i positiv aktieind-

komst fra noterede aktier. Er det ikke muligt at fradrage hele den negative aktieindkomst

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad provenueffekten er ved en reform af kapitalbeskatningen, til skatteministeren

fra noterede aktier i andre noterede aktier, fremføres det ikke-udnyttede tab til modreg-

ning i efterfølgende års aktieindkomst fra noterede aktier.

Tab på unoterede aktier er ikke kildeartsbegrænsede. En negativ aktieindkomst fra unote-

rede aktier kan derfor fradrages i anden positiv aktieindkomst, uanset om der er tale om

indkomst fra noterede eller unoterede aktier. Er det ikke muligt at fradrage hele den nega-

tive aktieindkomst i anden positiv aktieindkomst, beregnes skatteværdien af den reste-

rende negative aktieindkomst, og beløbet modregnes i de almindelige indkomstskatter.

Skatten af den negative aktieindkomst udregnes med samme procentsatser og beløbs-

grænser som for positiv aktieindkomst.

Spørgsmålet tolkes som et ønske om en provenuberegning af følgende scenarier:

1. En omlægning af aktieindkomstskatten, så aktieindkomst beskattes som kapitalind-

komst. Aktieindkomst for unoterede aktier over 52.900 kr. for enlige og 105.800 for

ægtepar beskattes stadig særskilt med 42 pct.

2. Som scenarie 1, men hvor kapitalindkomsten undtages fra topskattegrundlaget.

3. Som scenarie 1, men hvor skatten på positiv nettokapitalindkomst sænkes til niveauet

for negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr.

4. Som scenarie 2, men hvor skatten på negativ nettokapitalindkomst under 50.000 sæn-

kes med 8 procentpoint.

5. Som scenarie 1, men hvor skatten på kapitalindkomst reduceres til ca. 24,9 pct. (ekskl.

kirkeskat) uanset størrelse.

Tabel 1 viser de marginale skattesatser for aktieindkomst og kapitalindkomst ved gæl-

dende regler og i de scenarier, der nævnes i spørgsmålet.

Tabel 1. Oversigt over satser i de skitserede scenarier

Stor negativ

nettokapital-/

aktieindkomst

Lille negativ

nettokapital-/

aktieindkomst

Lille positiv

nettokapital-/

aktieindkomst

Stor positiv

nettokapital-/

aktieindkomst

Pct.

Gældende regler

Aktieindkomst, noterede og uno-

terede aktier

Kapitalindkomst

Ny samlet kapital-/aktieindkomst

Aktieindkomst, unoterede aktier

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 4

Scenarie 5

42,0*

24,9

27,0*

32,9

27,0*

37,1

42,0*

24,9

32,9

24,9

37,1

32,9

37,1

24,9

42,0*

37,1

32,9

37,1

24,9

Anm.: Satserne i tabellen er vist uden kirkeskat og afspejler de niveauer, der ventes at gælde fra 2022 og frem, når vedtagne skatteændringer

er fuldt indfaset. Satserne er gennemsnitstal, der dækker over kommunal variation, bortset fra de med * mærkede satser, der er uafhængige af

kommunen.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad provenueffekten er ved en reform af kapitalbeskatningen, til skatteministeren

De provenumæssige konsekvenser af de forskellige scenarier fremgår af tabel 2. Det er

ikke umiddelbart muligt at skønne over provenueffekterne efter adfærd, hvilket uddybes

nedenfor.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af at lade aktieindkomst indgå i kapitalindkomst samt yder-

ligere ændringer af beskatningen af kapitalindkomst

Mia. kr., 2018-niveau

Umiddelbar provenu-

virkning

Provenuvirkning efter

tilbageløb

Scenarie 1

1,0

0,7

Scenarie 2

0,3

0,2

Scenarie 3

-0,8

-0,6

Scenarie 4

3,3

2,5

Scenarie 5

0,3

0,2

Anm.: Der er ikke beregnet afledte adfærdsvirkninger af ændringer, jf. nedenfor. Aktieindkomst fra lande med en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst (såkaldte DBO-lande) og finansielle kontrakter vedrørende aktier og investeringsforeninger kan i

visse tilfælde ikke henføres til enten noterede eller unoterede aktier på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Disse kate-

goriseres per antagelse som aktieindkomst fra noterede aktier, dog kategoriseres aktieindkomsten fra finansielle kontrakter

vedrørende aktier som indkomst fra unoterede aktier (sidstnævnte udgør samlet set under 20 mio. kr.).

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data fra 2014 fremskrevet til 2018 med forudsæt-

ningerne i

Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Ad scenarie 1. Omlægning af aktieindkomst så aktieindkomst beskattes som kapitalindkomst, undtagen

aktieindkomst fra unoterede aktier over 52.900 for enlige og 105.800 for ægtepar, der beskattes med 42

pct.

Det skønnes, at omlægningen af aktieindkomst til kapitalindkomst som beskrevet vil

medføre et umiddelbart merprovenu på knap 1,0 mia. kr. (2018-niveau), svarende til godt

0,7 mia. kr. efter tilbageløb.

Omlægningen af aktieindkomst til kapitalindkomst vil indebære, at de fleste skatteydere

med aktieindkomst enten vil opnå et mindre fradrag for negativ nettokapitalindkomst

(inkl. aktieindkomst) i den skattepligtige indkomst, eller at deres aktieindkomst vil blive

beskattet med en højere skattesats,

jf. tabel 1.

Samlet set betyder dette, at de fleste skatte-

ydere med aktieindkomst vil blive beskattet hårdere i scenarie 1.

Ad scenarie 2. Som scenarie 1, men hvor kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget

Det skønnes, at undtagelsen af topskattegrundlaget i kombination med omlægningen af

aktieindkomst til kapitalindkomst vil medføre et umiddelbart merprovenu på godt 0,3

mia. kr., svarende til godt 0,2 mia. kr. efter tilbageløb.

Ad scenarie 3. Som scenarie 1, men hvor skatten på positiv nettokapitalindkomst sænkes til niveauet for

negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr.

Det skønnes, at reduktionen af skatten på positiv nettokapitalindkomst i kombination

med omlægningen af aktieindkomst til kapitalindkomst vil medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på knap 0,8 mia. kr., svarende til et mindreprovenu på knap 0,6 mia. kr. efter

tilbageløb.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad provenueffekten er ved en reform af kapitalbeskatningen, til skatteministeren

Ad scenarie 4. Som scenarie 2, men hvor skatten på negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr.

sænkes med 8 procentpoint

Det skønnes, at reduktionen af skatten på negativ nettokapitalindkomst i kombination

med undtagelsen af kapitalindkomst i topskattegrundlaget og omlægningen af aktieind-

komst til kapitalindkomst vil medføre et umiddelbart merprovenu på knap 3,3 mia. kr.,

svarende til knap 2,5 mia. kr. efter tilbageløb. Det betydelige merprovenu i forhold til sce-

narie 2 skyldes reduktionen af skatteværdien af rentefradraget.

Ad scenarie 5. Som scenarie 1, men hvor skatten på kapitalindkomst reduceres til ca. 24,9 pct. (ekskl.

kirkeskat) uanset størrelse

Det skønnes, at reduktionen af skatten på både positiv og negativ nettokapitalindkomst i

kombination med omlægningen af aktieindkomst til kapitalindkomst vil medføre et umid-

delbart merprovenu på godt 0,3 mia. kr., svarende til godt 0,2 mia. kr. efter tilbageløb.

Ad ophævelse af kildeartsbegrænsningen

Svarene er, jf. spørgsmålet, som udgangspunkt angivet under forudsætning af uændret kil-

deartsbegrænsning.

Hvis kildeartsbegrænsningen hypotetisk ophæves, vil personer med forholdsvist store di-

versificerede aktieporteføljer have mulighed for at reducere deres samlede skattebetaling

gennem skatteplanlægning.

Skatteplanlægningen kan foregå ved at sælge aktier med tab og genkøbe aktien kort tid ef-

ter. Ved salg med tab, vil aktionæren opnå en negativ aktieindkomst, som i fravær af kil-

deartsbegrænsningen kan fradrages i øvrige indkomsttyper. Det vil således være muligt at

fremrykke negativ aktieindkomst og dermed opnå en skattefordel. Den enkelte skatteyder

påtager sig dog en risiko ved denne form for skatteplanlægning, fordi det ikke nødvendig-

vis er muligt at genkøbe aktien til samme kurs. En ophævelse af kildeartsbegrænsningen

vil således dels give tilskyndelse til øget uhensigtsmæssig skatteplanlægning, dels reducere

skatteprovenuet fra aktieindkomstskatten.

I svaret på SAU alm. del spm. 399 (2016-2017) skønnes en ophævelse af kildeartsbe-

grænsningen isoleret set at indebære et varigt mindreprovenu på omkring 130 mio. kr.,

bl.a. under forudsætning om et strukturelt niveau for nye, ikke-udnyttede tab på ca. 500

mio. kr. årligt.

Hvis kildeartsbegrænsningen ophæves i sammenhæng med andre regelændringer, må det

forventes at påvirke det strukturelle niveau for nye, ikke-udnyttede tab. Dette skyldes, at

de øvrige regelændringer vil føre til forskydninger af den enkelte skatteyders investerings-

portefølje. Antagelserne i SAU 399 er derfor ikke nødvendigvis retvisende i disse tilfælde.

Hvis aktieindkomsten i skattemæssig forstand håndteres som kapitalindkomst som ad-

spurgt, vil aktieindkomsten for de flestes vedkommende blive beskattet hårdere,

jf. tabel 1.

Det vil føre til omlægninger af husstandenes samlede investeringsporteføljer, så en min-

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad provenueffekten er ved en reform af kapitalbeskatningen, til skatteministeren

dre andel vil blive placeret i aktier, svarende til et fald i det strukturelle niveau for aktie-

indkomsten. Dermed vil omlægningen af aktieindkomstskatten betyde, at provenuvirk-

ningen af en ophævelse af kildeartsbegrænsningen alt andet lige vil være mindre end ved

gældende regler.

Ad adfærdsvirkninger

Det er ikke umiddelbart muligt at skønne over de afledte adfærdsvirkninger af de skitse-

rede ændringer af aktieindkomst- og kapitalindkomstbeskatningen.

Det vil overordnet set være samfundsøkonomisk gunstigt at beskatte aktieindkomst og

kapitalindkomst ens. Investering i aktier er en substitut til investeringer i obligationer,

pensionsopsparing og ejerbolig mv. Hvis aktier og øvrige kapitalinvesteringer beskattes

forskelligt, vil den enkelte investor tage hensyn til beskatningen i valget mellem investe-

ring i disse aktiver. Det kan betyde, at den enkelte investor sammensætter sin investe-

ringsportefølje på en måde, der er suboptimal i et samfundsøkonomisk perspektiv. Denne

form for skævvridning vil ikke finde sted, hvis aktieindkomst og kapitalindkomst beskat-

tes ens.

Den skitserede samlede beskatning af aktieindkomst (bortset fra indkomst fra unoterede

aktier) og kapitalindkomst ville indebære en mere ensartet beskatning af porteføljeinveste-

ringer og dermed isoleret set en mindre grad af skattemæssig forvridning af husholdnin-

gernes investeringer i aktier og obligationer.

De fleste af scenarierne (bortset fra scenarie 3) indebærer samtidig en højere samlet be-

skatning af husholdningernes kapitalindkomst. Dette ville isoleret set tilskynde til øgede

investeringer i ejerbolig og lavtbeskattet pensionsopsparing og dermed have en forstær-

kende effekt på den skattemæssige forvridning mellem husholdningernes porteføljeinve-

steringer og andre investeringer.

Det er á priori vanskeligt at skønne over de samlede virkninger på opsparingstilbøjelighe-

den og de eventuelle afledte virkninger på arbejdsudbuddet.

De skitserede omlægninger af beskatningen ville samlet set medføre en lang række ad-

færdsmæssige virkninger, hvis samlede effekt på de offentlige finanser kan være positiv

eller negativ. Et nærmere skøn herfor har derfor ikke umiddelbart været muligt og ville i

givet fald forudsætte meget omfattende beregninger, som ville være forbundet med bety-

delig usikkerhed.

Regeringen har ikke aktuelt planer om at gennemføre en reform af kapitalindkomstbe-

skatningen.

Side 6 af 6