SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om at oplyse skattebidraget i pct. af indkomsten for syv familietyper i årene 2015-2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

8. februar 2019

J.nr. 2018-997

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 219 af 31. januar 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om at oplyse skattebidraget i pct. af indkomsten for syv familietyper i årene 2015-2018, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse skattebidraget i pct. af indkomsten for følgende syv familietyper i

årene 2015-2018:

1. Enlig dagpengemodtager i lejebolig uden børn.

2. Enlig LO-arbejder i lejebolig.

3. LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen).

4. Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen).

5. Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen).

6. Enlig pensionist med ATP i lejebolig.

7. Pensionistægtepar med ATP i lejebolig (ægteparret tilsammen).

Svar

Indledningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse.

Udviklingen i familietypernes samlede skat i pct. af indkomsten for perioden 2015-2018

fremgår af

tabel 1.

Tabel 1. Samlet skat i pct. af indkomst 2015-2018

(b)

Ændring,

korrigeret

for FSA-

og PSO-

(a)

omlæg-

Ændring ninger

0,1

0,0

0,9

0,5

0,1

0,0

-0,1

0,8

0,4

0,0

2015

Enlig dagpengemodtager

i lejebolig uden børn

Enlig LO-arbejder

i lejebolig

LO-ægtepar

i ejerbolig med 2 børn

Privatansatte funktionærer

i ejerbolig med 2 børn

Direktørfamilie

i ejerbolig med 2 børn

Enlig pensionist

med ATP i lejebolig

Pensionistægtepar

med ATP i lejebolig

27,1

33,6

31,8

35,3

42,3

27,9

24,2

2016

27,2

33,7

32,1

35,5

42,3

28,0

24,3

2017

27,1

33,7

32,5

35,8

42,5

28,0

24,3

2018

27,2

33,6

32,7

35,8

42,3

28,0

24,3

(c)

Ændring,

korrigeret

for rente-

udvikling

-0,2

-0,4

-0,5

Anm.: For familietyperne med par er det ægteparrets samlede skat, der fremgår af tabellen.

1: Inklusive virkningen af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

2: Forudsat, at der indbetales en del (5.100 kr. pr. person) af pensionsopsparingen på en aldersopsparing.

Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at udviklingen i gennemsnitsskatterne, der

fremgår af tabellen, afhænger af en lang række faktorer, herunder gennemslag af ændrede

regler samt renteudviklingen.

For det første skal udviklingen ses på baggrund af, at der i perioden er en række ændrin-

ger i skattesystemet, der stadig er under indfasning, fx reduktionen af de ligningsmæssige

fradrag som led i Forårspakke 2.0. Der er endvidere i to omgange gennemført forhøjelser

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om at oplyse skattebidraget i pct. af indkomsten for syv familietyper i årene 2015-2018, til skatteministeren

af bundskatten og nedsættelser af den grønne check som led i tilbagerulningen af forsy-

ningssikkerhedsafgiften (FSA) og afskaffelsen af PSO afgiften. Disse skatteforhøjelser

mere end modsvares af afgiftslempelser, hvilket ikke er medregnet i tabellen. Ses der bort

fra forhøjelserne som led i FSA- og PSO-omlægningerne, er der således tale om mindre

stigninger eller fald i den gennemsnitlige skatteprocent, jf. tabellens kolonne (b).

Dertil kommer, at beregningerne ikke omfatter en række skatte- og afgiftslempelser, fx re-

duktion af registreringsafgiften eller Boligjobordningen, hvor en familietypeberegning vil

kræve, at der foretages ekstraordinært mange konkrete antagelser om forbrugsmønstre og

opsparingssammensætning.

Endvidere kan man ikke af tallene aflæse, at en række skatte- og afgiftslempelser til er-

hvervslivet skønnes at blive nedvæltet i højere lønninger og overførselsindkomster (via

satsreguleringen) eller overvæltet i lavere priser. Det øger familiernes økonomiske råde-

rum, men fører ikke nødvendigvis til en lavere skat i pct. af indkomsten, da skattebetalin-

gen og indkomsten udvikler sig nogenlunde ens.

Endelig skal det bemærkes, at for de tre familietyper med ejerboliger indeholder bereg-

ningsmodellen en forudsætning om faldende renteudgifter og rentefradrag. De faldende

renteudgifter medfører således en større skat i pct. af indkomsten, til trods for at familier-

nes rådighedsbeløb er øget. Ved uændrede renteudgifter i perioden ville der for alle tre fa-

milietyper have været tale om et fald i den gennemsnitlige skat, jf. tabellens kolonne (c).

Siden regeringsskiftet i 2015 er der samlet foretaget nettolempelser af skatter og afgifter

for godt 27 mia. kr. (2019-niveau),

jf. svaret på spørgsmål 446 af 30. maj 2018.

For en typisk

LO-arbejder udgør lempelsen ca. 7.200 kr. årligt. Dertil kan der komme yderligere gevin-

ster, hvis det fx forudsættes, at LO-arbejderen køber en bil eller udnytter den nye aktie-

sparekonto.

Side 3 af 3