Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1858161_0001.png
20. februar 2018
J.nr. 2018 - 1044
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 31. januar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om skattefrit jubilæmsgratiale, til skatteministeren
1858161_0002.png
Spørgsmål
Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at fjerne muligheden for at udbetale
skattefrit jubilæumsgratiale?
Svar
Efter gældende regler beskattes fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer og gaver, der
gives i forbindelse med fratrædelse eller jubilæum, kun for så vidt angår den del, der i ind-
komståret overstiger 8.000 kr. Bundfradraget på 8.000 kr. bliver ikke reguleret.
Da jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser indberettes i samme felt på selvangivel-
sen, er det ikke umiddelbart muligt at opgøre hvor stor en del, der vedrører hhv. jubilæ-
umsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser. Samlet set skønnes det, at der årligt udbetales
ca. 3.800 mio. kr. (2018-niveau) i jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser, hvoraf
det årlige friholdelsesbeløb (dvs. udbetalte beløb under bundfradraget) skønnes at udgøre
ca. 370 mio. kr. i 2018. Hvis det antages, at alle udbetalinger over 100.000 kr. vedrører
fratrædelsesgodtgørelser, og halvdelen af de resterende indberetninger vedrører jubilæ-
umsgratialer, udgør friholdelsesbeløbet for jubilæumsgratialer ca. 150 mio. kr. i 2018.
På den baggrund skønnes en fjernelse af bundfradraget for jubilæumsgratialer at medføre
et umiddelbart merprovenu på ca. 65 mio. kr. i 2018 svarende til et merprovenu efter au-
tomatisk tilbageløb via moms og afgifter på ca. 50 mio. kr. Da bundfradraget ikke regule-
res årligt, vil merprovenuet være faldende over tid. Opgjort som den varige virkning
skønnes det umiddelbare merprovenu at udgøre ca. 20 mio. kr., svarende til ca. 15 mio.
kr. efter tilbageløb.
Side 2 af 2