SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

28. juni 2018

J.nr. 2018 - 755

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at

finansiere gratis tandlæge over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad

virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1

mio. kr.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar. Derudover skal jeg oplyse, at svaret er ud-

arbejdet i samarbejde med Finansministeriet, der har leveret bidrag vedrørende de skøn-

nede offentlige merudgifter forbundet med indførelse af gratis tandlæge.

Rammen for det årlige offentlige tilskud til voksentandpleje i praksissektoren pr. 1. juni

2018 udgør 1,4 mia. kr. årligt

. Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af egenbeta-

lingen i voksentandplejen på baggrund af sundhedsvæsenets registre. Det skyldes dels, at

der ikke er fastsat en bestemt egenbetalingsandel for alle ydelser, dels at den rent private

tandbehandling ikke registreres i Sygesikringsregisteret.

Det skønnes baseret på tal fra Sundheds- og Ældreministeriet, at egenbetalingen udgør

omkring 82 pct. af de samlede udgifter til voksentandpleje

. Det svarer til, at de samlede

udgifter på området (egenbetaling og tilskud) udgør 7,8 mia. kr. (2018-niveau). Indførelse

af gratis tandlæge skønnes hermed at indebære et umiddelbart finansieringsbehov på 6,4

mia. kr., svarende til den skønnede egenbetaling

. Det svarer til et finansieringsbehov på

4,8 mia. kr. opgjort efter tilbageløb, når der ikke tages hensyn til afledte adfærdseffekter,

jf. tabel 1.

Det er dog forventeligt, at et bortfald af egenbetaling på tandplejeområdet vil indebære en

stigning i forbruget af tandplejeydelser, hvilket isoleret set vil forøge det reelle finansie-

ringsbehov. Der er ikke kendskab til studier på danske data, der kvantificerer sammen-

hængen mellem prisen på tandlægeydelser og forbruget heraf. Til illustration af den po-

tentielle betydning af egenbetaling for forbruget af tandplejeservice kan dog trækkes på

resultater fra et omfattende amerikansk studie

. Disse resultater kan dog ikke nødvendig-

vis overføres direkte til en dansk kontekst, og anvendelsen heraf er derfor alene illustrativ.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i den fastsatte ramme for det offentlige tilskud til voksentandpleje i praksissek-

toren, jf. Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge (BEK nr. 581 af 25/05/2018). Det bemær-

kes, at rammen i 2015-2017, der på daværende tidspunkt var fastsat i Overenskomst for tandlægehjælp, blev overskredet

med ca. 225-280 mio. kr. årligt.

Dette er omtrent det samme niveau, som kan opgøres på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse.

Det er muligt at få refunderet det offentlige tilskud til tandbehandling ved behandlinger, der er foretaget i et EU- eller

EØS-land. Det skønnes, at omkring 1 pct. af den samlede støtte til tandlæger går til behandling i udlandet. Det må forven-

tes, at det tal vil reduceres, hvis egenbetalingen helt bortfalder. Hvis behandlingerne i udlandet er billigere end behandlin-

ger fortaget i Danmark, så vil en hjemtagning af de behandlinger, som derved skal udføres til danske priser, medføre et

lidt større finansieringsbehov.

Det såkaldte RAND-eksperiment, der blev udført mellem 1974 og 1982 i seks amerikanske byer,

jf. Joseph P. Newhouse et al.

1993, Free for all?

–

Lessons from the RAND Health Insurance Experiment.

Selvom der er tale om et ældre studie, er studiets

design af meget høj kvalitet, og det benyttes derfor ofte som referencestudie for adfærdseffekter af brugerbetaling på

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten, til skatteministeren

Tabel 1. Provenuvirkninger ved fjernelse af egenbetaling på tandlægeydelser finansieret ved højere

bundskattesats, henholdsvis ekskl. og inkl. (illustrativ) afledt forbrugeradfærd

Ekskl. for-

brugsadfærd

Inklusive

(illustrativ) for-

brugsadfærd

2018-niveau

Mia. kr.

Offentlige merudgifter forbundet med gratis tandlæge

Umiddelbar provenuvirkning

Tilbageløb fra lavere egenbetaling

Øget tandlægeforbrug

Tilbageløb af øget tandlægeforbrug

Provenuvirkning efter tilbageløb og evt. forbrugsadfærd

Afledt effekt af arbejdsudbud

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Finansiering via højere bundskattesats

Umiddelbar provenuvirkning

Heraf tilbageløb

Afledt effekt af arbejdsudbud

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Balance

7,4

-1,8

-0,4

5,1

0,0

16,0

-3,9

-1,0

11,2

0,0

-6,4

1,6

-4,8

-0,3

-5,1

-6,4

1,6

-6,3

0,3

-10,8

-0,3

-11,2

Anm.: Virkningerne af at indføre gratis tandlæge er opgjort både eksklusive og inklusive afledt forbrugsadfærd med en for-

udsat prisfølsomhed svarende til resultaterne i det i teksten nævnte amerikanske studie. Denne forbrugsadfærd er primært

illustrativ. I eksemplet eksklusive afledt forbrugsadfærd øges bundskattesatsen med 0,63 pct.-point, mens bundskattesat-

sen øges med 1,37 pct.-point i eksemplet inklusive afledt forbrugsadfærd. I begge tilfælde er forudsat en parallel forhøjelse

af det skrå skatteloft. Der tages udgangspunkt i fuldt indfasede 2025-skatteregler i 2018-niveau.

1) Det øgede forbrug af tandpleje vil indebære et automatisk tilbageløb, da tandlægeforbruget er omfattet af lønsumsafgift.

Herudover har tandlægebranchen en såkaldt højere indeklemt moms (dvs. købsmoms, der ikke kan fratrækkes i salgs-

moms) end hele økonomien i gennemsnit. Forudsat, at den øgede aktivitet i tandlægebranchen sker ved, at arbejdskraft

rykker fra den øvrige del af økonomien over til tandlægebranchen, vil momsprovenuet derfor stige som følge heraf.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2014 er fremskrevet til 2018 med forud-

sætninger i

Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Hvis resultaterne fra RAND-eksperimentet overføres direkte til danske forhold, vil et

bortfald af egenbetalingen hypotetisk øge forbruget af tandplejeydelser med 6,3 mia. kr.

og dermed øge de umiddelbare offentlige merudgifter tilsvarende. Inklusive tilbageløb

kan de offentlige merudgifter inkl. afledt forbrugeradfærd således hypotetisk opgøres til

10,8 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Et bortfald af egenbetalingen vil øge købekraften af familiernes disponible indkomster og

vil derigennem også have en afledt virkning på arbejdsudbuddet. Indførelsen af gratis

tandpleje skønnes konkret at reducere arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 1.500

personer (når der ses bort fra virkninger af finansiering, jf. nedenfor) som følge af både

sundhedsområdet. Der findes en række nyere studier på danske data eller data fra sammenlignelige lande, der har under-

søgt prisfølsomheden af andre sundhedsydelser (end tandlægebehandlinger),

jf. fx Kiil, A. Houlberg, K. (2012) Adfærdsmæssige

effekter af brugerbetaling.

Disse studier er dog ikke direkte anvendelige, da de beskæftiger sig med mindre ændringer i pri-

serne.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten, til skatteministeren

en negativ indkomsteffekt og en negativ deltagelseseffekt, hvilket isoleret set skønnes at

øge finansieringsbehovet med omkring 0,3 mia. kr.

jf. tabel 1.

Det samlede finansieringsbehov efter tilbageløb og adfærd udgør således 5,1 mia. kr. eks-

klusive afledt forbrugeradfærd og kan (hypotetisk) opgøres til 11,2 mia. kr. inklusive af-

ledt forbrugeradfærd,

jf. tabel 1.

Det lægges til grund, at de afledte merudgifter skal finansieres gennem højere bundskatte-

sats, jf. spørgsmålet. For at tilvejebringe et merprovenu på 5,1 mia. kr. skal bundskattesat-

sen forhøjes med 0,63 pct.-point (forudsat en tilsvarende forhøjelse af det skrå skatteloft),

svarende til et umiddelbart merprovenu på 7,4 mia. kr. Forhøjelsen af bundskattesatsen

indebærer isoleret set en reduktion af arbejdsudbuddet med ca. 1.900 personer og et heraf

afledt mindreprovenu på ca. 0,4 mia. kr. Den samlede provenuvirkning af bundskattefor-

højelsen reduceres således til 5,1 mia. kr. efter tilbageløb og afledt adfærd,

jf. tabel 1.

Hvis der hypotetisk skulle tilvejebringes en finansiering på 11,2 mia. kr., skulle bundskat-

tesatsen forhøjes med 1,37 pct.-point, hvilket ville indebære et umiddelbart merprovenu

på 16,0 mia. kr. og isoleret set reducere arbejdsudbuddet med ca. 4.100 personer.

tabel 2

er, jf. spørgsmålet, vist ændringen i husholdningernes købekraft opgjort på

100.000 kroners intervaller som følge af den umiddelbare besparelse ved bortfaldet af

egenbetalingen på tandlægeudgifter og den modsvarende finansiering ved en bundskatte-

forhøjelse med 0,63 pct.-point.

Den umiddelbare gevinst ved fjernelsen af egenbetalingen for tandlæge er overordnet set

voksende med størrelsen af de disponible indkomst,

jf. tabel 2,

hvilket dog primært kan til-

skrives, at unge (herunder studerende) typisk har mindre forbrug af tandpleje og samtidig

er overrepræsenteret i gruppen med disponible indkomster fra 0 til 100.000 kr.

Sammenhængen mellem indkomst og forbrug er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for,

at personer med relativt lave indkomster går mindre til tandlæge, fordi de har færre penge.

Det kan også være et udtryk for, at behovet for tandpleje først opstår i en senere alder,

hvor indkomsten samtidig er højere

–

fx har studerende som unge lave indkomster, men

opnår senere i livet som erhvervsaktive højere indkomster.

Den samlede virkning ved en bundskatteforhøjelse med 0,63 pct.-point

–

forudsat et

uændret forbrug af tandlægepleje

–

indebærer en gennemsnitlig reduktion i befolkningens

købekraft på 200 kr.,

jf. tabel 2.

Det skyldes, at den umiddelbare stramning som følge af

forhøjelsen af bundskatten (på 7,4 mia. kr.) overstiger den umiddelbare lempelse ved fjer-

For en nærmere diskussion af baggrunden for virkningen på arbejdsudbuddet henvises til finansministerens svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 440 (alm. del) af 6. juli 2017. Hvis forbruget af tandlægeydelser øges som følge af ændret for-

brugeradfærd, kan det også indebære yderligere afledte virkninger på arbejdsudbuddet, hvilket dog ikke er indregnet i pro-

venuvirkningerne i tabel 1.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten, til skatteministeren

nelse af egenbetalingen af tandlægeydelser (på 6,4 mia. kr.). Årsagen hertil er, at såvel fjer-

nelsen af egenbetaling som finansieringen heraf indebærer negative afledte virkninger på

arbejdsudbuddet, hvilket øger kravet til det umiddelbare provenu af finansieringen.

Tabel 2. Ændring i befolkningens købekraft fordelt på indkomstintervaller ved fjernelse af egenbeta-

ling på tandlægeydelser (ekskl. virkninger af ændret forbrugsadfærd)

Disponibel indkomst

Antal

1.000

personer

285

1.945

1.565

545

145

4.585

Bortfald af

egenbetaling

Kr.

750

1.310

1.510

1.530

1.560

1.580

1.600

1.610

1.770

1.450

1.760

1.380

Finansiering

via højere

bundskat

Kr.

-260

-950

-1.810

-2.650

-3.520

-4.360

-5.040

-5.820

-6.150

-6.290

-11.740

-1.590

Samlet virk-

ning ekskl. for-

brugsadfærd

Kr.

490

350

-290

-1.120

-1.960

-2.780

-3.430

-4.210

-4.380

-4.840

-9.980

-200

kr.

0-100.000

100.-200.000

200.-300.000

300.-400.000

400.-500.000

500.-600.000

600.-700.000

700.-800.000

800.-900.000

900.-1.000.000

Over 1.000.000

Alle

Anm.: Disponibel indkomst, øget bundskat og tandlægebesparelse er fordelt ligeligt på personer i husstanden på 18 år eller

derover. Opgørelsen omfatter samtlige husstande i Danmark ekskl. husstande med negativ disponibel indkomst. Finansie-

ringen indebærer en forhøjelse af bundskattesatsen med 0,63 pct.-point og en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2014 fremskrevet til 2018 med forudsæt-

ninger i

Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Tabel 2 viser ikke effekterne af regneeksemplet inkl. effekterne af ændret forbrugsadfærd,

hvor forbruget af tandlægeydelser hypotetisk øges med 6,3 mia. kr., og hvor finansierin-

gen heraf forudsætter en yderligere forhøjelse af bundskatten med 8,7 mia. kr. til 16,0

mia. kr., jf. tabel 1. Det skyldes, at der som omtalt er tale om et illustrativt regneeksempel,

som er omfattet af stor usikkerhed, ikke blot om størrelsen af den mulige forøgelse af for-

bruget af tandlægeydelser, men også om fordelingen heraf på indkomstgrupper.

Usikkerheden skyldes i høj grad, at der er tale om en stor ændring i de nuværende regler.

Der er dog ikke usikkerhed om fortegnet på effekten, idet empirien (herunder for andre

typer af sundhedsydelser) entydigt peger på, at forbruget vil stige i et eller andet omfang,

hvis man helt fjerner egenbetaling til tandlægeydelser.

Hertil kommer, at værdien for borgerne af det afledte øgede forbrug af tandlægeydelser

ved fjernelse af egenbetalingen ikke nødvendigvis vil modsvare den umiddelbare offent-

lige merudgift. Det skyldes

–

populært sagt

–

at hvis en ydelse er gratis og ikke pålagt no-

gen begrænsninger i øvrigt, vil der være en tilskyndelse til at forbruge mere af ydelsen, end

borgerne ville efterspørge, hvis de selv skulle afholde den marginale omkostning. Forbru-

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten, til skatteministeren

get kan herved blive større end hvad, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. I mod-

sat retning kan dog trække, at der isoleret set kan være positive eksternaliteter forbundet

med et større forbrug af tandlægeydelser.

Side 6 af 6