SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvad provenuet ville være, ved at indføre en mellemskat, der starter ved indkomster gående fra henholdsvis 400.000 kr., 420.000 kr., 430.000 kr. og 450.000 kr. op til topskattegrænsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

31. oktober 2018

J.nr. 2018 - 919

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 200 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvad provenuet ville være, ved at indføre en mellemskat, der starter ved indkomster gående fra henholdsvis 400.000 kr., 420.000 kr., 430.000 kr. og 450.000 kr. op til topskattegrænsen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet ville være, ved at indføre en mellemskat,

der starter ved indkomster gående fra henholdsvis 400.000 kr., 420.000 kr., 430.000 kr. og

450.000 kr. op til topskattegrænsen. Beregningerne bedes opgjort på baggrund af hen-

holdsvis topskattegrænsen for 2017 på 479.600 kr. og topskattegrænsen for 2018 på

498.900 kr. Endvidere bedes beregningen foretaget ved en mellemskattesats på henholds-

vis 3 pct., 4 pct. og 5 pct. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter til-

bageløb, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning. Svaret bedes endvidere indeholde

oplysninger om, hvor mange personer der skal betale mellemskatten, og hvad deres mar-

ginalskat er opgjort i 10.000 kr. intervaller.

Svar

Indledningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse. Der har været nogle udfordringer

med at opdatere beregningsgrundlaget i lovmodellen, hvilket har forsinket besvarelsen af

bl.a. dette spørgsmål.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der indføres en ny mellemskat baseret på samme

indkomstgrundlag som topskatten. Dermed er det muligt på samme grundlag at beregne

en skat på fx 3 pct. fra 400.000 kr. og indtil topskattegrænsen, hvorefter der beregnes top-

skat.

Den skitserede skatteomlægning består således for det første af en reduktion af topskatte-

grænsen. Topskattegrænsen udgør efter gældende regler 513.400 kr. i 2019 og forøges

frem til 2022 gradvist til 522.200 kr. (2019-niveau). Denne reduceres til hhv. 501.100 kr.

og 509.900 kr.

For de isolerede virkninger af denne del af omlægningen henvises til sva-

ret på spørgsmål 201.

For det andet indføres en ny mellemskat beregnet med en sats på 3 pct., 4 pct. eller 5 pct.

Mellemskatten beregnes på topskattegrundlaget fra en mellemskattegrænse på 400.000

kr./420.000 kr./430.000 kr./450.000 kr. og til den reducerede topskattegrænse.

En mellemskattegrænse på fx 400.000 kr. vil medføre en forhøjelse af marginalskatten for

ca. 604.000 personer. Således vil ca. 68.000 personer med en indkomst i intervallet

400.000-410.000 kr. få en stigning i marginalskatten med 2,7 pct.-point, fra 45,5 pct. til

48,2 pct., hvis der indføres en mellemskat på 3 pct.,

jf. tabel 1.

Tabellen viser endvidere, at

en reduktion af topskattegrænsen til fx 501.100 kr. vil medføre en forhøjelse af marginal-

skatten for godt 70.000 personer fra 42,4 pct. til 55,6 pct.

Udover de ca. 604.000 personer, der får en forhøjelse af marginalskatten, vil de ca.

440.000 personer, der er topskatteydere ved gældende regler, få en skatteforhøjelse, men

Dermed adskiller den nye mellemskat sig fra den tidligere mellemskat, der blev afskaffet med virkning fra 2010, bl.a. ved

at der ikke er mulighed for at overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller.

Svarende til topskattegrænsen på 479.600 kr. i 2017 og 498.900 kr. i 2018, begge i 2019-niveau.

Side 2 af 4

ikke en højere marginalskat. Samlet vil en mellemskat startende ved 400.000 kr. således

medføre en skatteforhøjelse for mere end 1 mio. skatteydere.

Tabel 1. Ændring i marginalskatten fordelt på indkomstintervaller ved en mellemskattegrænse på

400.000 kr. og en reduktion af topskattegrænsen (2025-regler)

Marginalskat

Mellemskat

på 3 pct.

på 4 pct.

Pct.

48,2

46,3

45,2

45,3

45,4

45,2

45,1

45,2

45,1

/55,6

55,6

Pct.

49,1

47,2

46,1

46,2

46,3

46,1

46,0

/55,6

55,6

Indkomst

(topskattegrundlag)

Kr.

400.000-410.000

410.000-420.000

420.000-430.000

430.000-440.000

440.000-450.000

450.000-460.000

460.000-470.000

470.000-480.000

480.000-490.000

490.000-501.100

501.100-509.900

509.900-522.200

I alt

Antal

Gældende

Pct.

Mellemskat

på 5 pct.

Pct.

50,0

48,1

47,0

47,1

47,2

47,0

/55,6

55,6

68.000

65.000

64.000

59.000

52.000

50.000

46.000

44.000

42.000

43.000

32.000

39.000

604.000

45,5

43,6

42,5

42,6

42,4

42,5

42,4

Anm.: Marginalskatten er inkl. kirkeskat. Marginalskatten i de to første indkomstintervaller er påvirket af indkomstaftrapnin-

gen af den grønne check. Indkomstaftrapningen udgør 7,5 pct. og starter ved et topskattegrundlag på 405.700 kr.

1: Ved en reduktion af topskattegrænsen fra 522.200 kr. til 509.900 kr.

2: Ved en reduktion af topskattegrænsen fra 522.200 kr. til 501.100 kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019

med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.

En reduktion af topskattegrænsen fra 522.200 kr. til 501.100 kr. kombineret med en mel-

lemskat på 3 pct. for indkomster i intervallet 400.000-501.100 kr. skønnes at medføre et

merprovenu på ca. 3,6 mia. kr. i umiddelbar virkning (2025-regler i 2019-niveau) og ca.

1,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens arbejdsudbuddet skønnes at blive reduceret

svarende til ca. 3.700 fuldtidspersoner,

jf. tabel 2.

Den varige virkning svarer omtrent til

den fuldt indfasede virkning i 2025. Tabellen viser endvidere de provenumæssige konse-

kvenser af andre kombinationer af topskattegrænse, mellemskattegrænse og mellemskat-

tesats.

Regeringen kan naturligvis ikke gå ind for et sådant initiativ, der samlet set øger beskat-

ningen for mere end 1 mio. borgere, medfører op til 71.000 flere topskatteydere og strider

Der er beregningsteknisk set bort fra den forudsatte omlægning til aldersopsparing som følge af

Flere år på arbejdsmarkedet

(juni 2017).

Det medfører, at provenuvirkningen ved at reducere topskattegrænsen og indføre en mellemskat kan være un-

dervurderet en smule.

Side 3 af 4

mod regeringens skattestop. Initiativet har væsentlige negative virkninger på arbejdsud-

buddet og vil dermed gøre Danmark fattigere.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en reduktion af topskattegrænsen samt indførelse af en

ny mellemskat (2025-regler)

Topskattegrænse på 501.100 kr.

Topskattegrænse på 509.900 kr.

Efter

Arb.

Efter

Arb.

Umid- Efter tilbage-

udbud Umid- Efter tilbage-

udbud

delbar tilbage- løb og

(perso- delbar tilbage- løb og

(perso-

virkning løb

adfærd Varigt

ner) virkning løb

adfærd Varigt

ner)

Mia. kr.

(2019-

niveau)

Mellemskattegrænse 400.000

Sats 3 pct.

Sats 4 pct.

Sats 5 pct.

3,6

4,4

5,1

2,7

3,3

3,8

1,8

2,1

2,5

1,8

2,1

2,5

-3.700

-4.000

-5.200

3,1

3,9

4,7

2,4

3,0

3,6

1,6

2,0

2,4

1,6

2,0

2,4

-3.000

-3.400

-4.600

Mellemskattegrænse 420.000

Sats 3 pct.

Sats 4 pct.

Sats 5 pct.

3,1

3,6

4,1

2,3

2,7

3,1

1,5

1,7

2,0

1,5

1,7

2,0

-2.500

-3.700

-4.200

2,6

3,2

3,7

1,9

2,4

2,8

1,3

1,6

1,9

1,3

1,6

1,9

-1.800

-3.100

-3.700

Mellemskattegrænse 430.000

Sats 3 pct.

Sats 4 pct.

Sats 5 pct.

2,8

3,3

3,7

2,1

2,5

2,8

1,3

1,6

1,8

1,3

1,6

1,8

-2.900

-3.300

-3.800

2,3

2,8

3,3

1,7

2,1

2,5

1,2

1,4

1,7

1,2

1,4

1,6

-2.200

-2.700

-3.300

Mellemskattegrænse 450.000

Sats 3 pct.

Sats 4 pct.

Sats 5 pct.

2,3

2,6

2,9

1,8

2,0

2,2

1,1

1,2

1,4

1,1

1,2

1,4

-2.500

-2.800

-3.000

1,8

2,2

2,5

1,4

1,7

1,9

0,9

1,1

1,3

0,9

1,1

1,2

-1.800

-2.100

-2.500

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019

med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Side 4 af 4