SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil stride imod hvidvaskningsdirektivet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

18. januar 2018

J.nr. 2018 - 61

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 148 af 21. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil stride imod hvidvaskningsdirektivet, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren uddybe sine svar på SAU alm. del – spørgsmål 95 og 130 og svare på, om

ministeren agter at arbejde for at pålægge banker at rapportere om borgeres indtægter ved

platformsøkonomi og i samme forbindelse oplyse, om ikke banker i henhold til hvidvask-

ningsdirektivet registrerer oplysninger, der går ud over bankernes virke, dvs. oplysninger,

der ikke alene vedrører forholdet mellem banken og kunden? Vil ministeren desuden re-

degøre for regelgrundlaget?

Svar

Til brug for besvarelse af spørgsmålet, har Skatteministeriet anmodet Erhvervsministeriet

om et bidrag. Erhvervsministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Banker er efter hvidvaskloven forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer,

når der for eksempel etableres en forretningsforbindelse, udføres en enkeltstående trans-

aktion, eller hvor der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kravet til kundekendskabsprocedurer betyder blandt andet, at banker skal vurdere og –

hvor det er relevant – indhente oplysninger om forretningsforbindelsers formål og tilsig-

tede beskaffenhed, eksempelvis hvilke typer af transaktioner kunden vil have, og hvor

ofte de forventes at komme, og hvad der er formålet med dem. Banker skal ligeledes gen-

nemføre kundekendskabsprocedurer, når kundens relevante omstændigheder ændrer sig.

Det følger desuden af hvidvaskloven, at der kan være situationer, hvor banker skal gen-

nemføre enten skærpede (ved højrisikokunder) eller lempede (ved lavrisikokunder) kun-

dekendskabsprocedurer. Det er bankerne, der konkret vurderer omfanget af kundekend-

skabsproceduren.

Banker har en forpligtelse til løbende at sørge for, at de oplysninger, som bankerne har

om deres kunder, er opdaterede.

Bankerne er endvidere forpligtet til at undersøge usædvanlige eller komplekse transakti-

onsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk formål, med henblik på at fast-

slå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft til-

knytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Bankerne er ikke efter hvidvaskloven forpligtet til at undersøge, om en kunde har betalt

skat af et beløb eller om kunden påtænker det.”

De oplysninger, som bankerne registrerer efter hvidvaskreglerne, vil således ikke sætte

dem i stand til systematisk at indberette om kundernes eventuelle indtægter ved plat-

formsøkonomi.

At bankerne er pålagt at vurdere forretningsforbindelsers formål og tilsigtede beskaffen-

hed i regler, der har til formål at hindre hvidvask og terrorfinansiering, handler for mig at

se om at sikre, at kundeforholdet mellem banken og kunden ikke misbruges til at udføre

Side 2 af 3

hvidvask og terrorfinansiering. Dette adskiller sig væsentlig fra at pålægge bankerne at fo-

retage registreringer af betalinger fra platformsselskaber til deres kunder med henblik på

systematisk indberetning heraf til skattemyndighederne.

Der skal være proportionalitet mellem de byrder, man pålægger bankerne, og det mål man

forfølger. Der er stor forskel på, om målet er bekæmpelse af terror og hvidvask eller at

sikre SKAT indberetninger. Jeg mener således fortsat, at bankerne ikke bør pålægges at

rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi.

Side 3 af 3