Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1853121_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-0260
Folketingets Skatteudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 176
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Spørgsmål nr. 176:
”Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige indkomst i de tre postnumre, som var
henholdsvis de rigeste og fattigste i 2015. Svaret bedes oplyst på en graf, hvor der på
førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt, mens der på andenaksen er den
gennemsnitlige indkomst for de to grupper af henholdsvis de rigeste og fattigste tre
postnumre.”
Svar:
Det er lagt til grund, at der spørges til de postnumre i Danmark med henholdsvis de
tre højeste og de tre laveste gennemsnitlige
disponible
indkomster i 2015. Det er lige-
ledes lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til udviklingen i den gennemsnitlige
disponible
indkomst i hvert af de pågældende postnumre.
Der findes opgørelser af disponible indkomster på sammenlignelige datagrundlag fra
og med 1993. Kontanthjælp mv. blev imidlertid bruttoficeret i 1994, hvorfor den gen-
nemsnitlige disponible indkomst opdelt på postnumre er opgjort fra og med 1994 for at
undgå databrud.
Udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst i postnumrene med henholdsvis
de højeste og laveste indkomster i 2015 skal fortolkes med forsigtighed, idet udviklin-
gen ikke afspejler indkomstudviklingen for enkeltpersoner.
Det skyldes, at der er en betydelig udskiftning i de personer, der har adresse i post-
numrene fra år til år. Kun godt 20 pct. af de personer, der boede i et postnummer med
en af de tre højeste eller tre laveste gennemsnitlige indkomster i 2015, havde således
adresse i samme postnummer i 1994,
jf. figur 1.
Doknr.
513285
Dato
06-02-2018
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, at ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige indkomst i de tre postnumre, som var henholdsvis de rigeste og fattigste i 2015, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til skatteministeren
1853121_0002.png
Figur 1
Andel af befolkningen i postnummeret i 2015, som boede i samme postnummer i 1994
Pct.
100
80
60
Pct.
100
80
60
40
20
0
40
20
0
5240 Odense NØ
5200 Odense V
2942 Skodsborg
2960 Rungsted kyst
2930 Klampenborg
Anm.: Personerne er grupperet efter deres postnummer i 2015. Postdistriktet
8900 Randers C
indgår ikke før 2008,
da postdistriktet blev oprettet i 2008 (udskilt fra det daværende større postdistrikt 8900 Randers).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De tre postnumre med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster i 2015 ligger
nord for København, mens de tre postnumre med de laveste indkomster findes i
Odense og Randers, jf. figur 2.
Det skal bemærkes, at det ikke muligt at opgøre en gennemsnitlig disponibel indkomst
for personer i postnummer 8900 Randers C før 2008. Det skyldes, at Randers C frem
til 2007 var en del af postnummeret 8900 Randers, der herefter er opdelt i fem separa-
te postnumre.
Figur 2
Gennemsnitlig disponibel indkomst i 2015 i de tre postnumre med de højeste indkomster og de tre
postnumre med de laveste indkomster
1.000 kr.
1.000 kr.
900
750
600
450
300
150
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
5240 Odense NØ
8900 Randers C
5200 Odense V
2942 Skodsborg
2960 Rungsted kyst
900
750
600
450
300
150
0
2930 Klampenborg
Anm.: Familieækvivalerede indkomster er for alle år i 2015-niveau. Metoden til opgørelse af familieækvivaleret di-
sponibel indkomst er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation
Fordeling og Incitamenter 2017.
Postdistrikterne er rangeret efter indkomstniveauet i 2015. Postdistriktet
8900 Randers C
indgår ikke før 2008,
da postdistriktet blev oprettet i 2008 (udskilt fra det daværende større postdistrikt 8900 Randers).
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der kan være mange forskellige forklaringer på indkomstudviklingen i et postnummer,
og der kan ikke sættes lighedstegn mellem indkomstudviklingen og udviklingen i leve-
vilkårene.
Ændringer i befolkningssammensætningen i postnumrene kan spille en central rolle
og har eksempelvis bidraget til at reducere udviklingen i den gennemsnitlige disponib-
2
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, at ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige indkomst i de tre postnumre, som var henholdsvis de rigeste og fattigste i 2015, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til skatteministeren
1853121_0003.png
le indkomst i Odense V fra 1994 til 2015, hvor andelen af studerende er steget fra ca.
8 pct. i 1994 til ca. 16 pct. i 2015.
En anden faktor, der spiller en rolle, er den generelle indkomstudvikling for forskellige
befolkningsgrupper i den betragtede periode. I et postnummer med relativt mange
studerende spiller indkomstudviklingen for studerende en forholdsvis stor rolle. Om-
vendt vil indkomstudviklingen i et postnummer med relativt mange beskæftigede i
højere grad afhænge af indkomstudviklingen for beskæftigede. Indkomstudviklingen
for beskæftigede afhænger blandt andet af lønudviklingen, og reformer der har sæn-
ket skatten på arbejdsindkomst og gjort det mere attraktivt at være i beskæftigelse.
Studerende udgør eksempelvis ca. 16 pct. af befolkningen i Odense V i 2015, mens
fuldt ledige mv. udgør ca. 8 pct. Til sammenligning udgør studerende omkring 5 pct. af
befolkningen i de tre postnumre med de højeste gennemsnitlige indkomster i 2015
hvoraf en stor del er hjemmeboende
mens fuldt ledige mv. udgør ca. 1 pct. af be-
folkningen.
Indkomstudviklingen er også påvirket af, at boligpriserne er steget relativt meget i
postnumrene nord for København. Udviklingen i boligpriserne påvirker beregningstek-
nisk den disponible indkomst via afkast af egen bolig. Se også Økonomi- og Inden-
rigsministeriets publikation
Fordeling og incitamenter 2017.
Set i lyset af ovenstående skal man være varsom med at fortolke på den efterspurgte
opgørelse.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
3