SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den reale marginalbeskatning, som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

11. april 2018

J.nr. 2018-733

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 165 af 2. januar 2018 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den reale marginalbeskatning, som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren oplyser i en række svar på L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til

forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver »et retvisende billede alene at inddrage

vilkårene på indbetalingstidspunktet« (svar på spm. 5). I forlængelse heraf bedes ministe-

ren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pen-

sionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til

pension gennemføres, som det er beskrevet i »Sådan forlænger vi opsvinget«. Svaret be-

des oplyst i en figur, hvor der på førsteaksen angives bruttoindkomsten og på andenaksen

angives den marginale skatteprocent. Svaret bedes oplyst for et bruttoindkomstinterval på

200.000 kr. – 1.000.000 kr. Det skal ligges til grund, at pensionsopspareren har mindre

end 15 år til pensionsalderen, og at pensionsbidraget er 12 pct., som det er tilfældet på

industriens overenskomst.

Svar

Nedenstående svar tager udgangspunkt i regeringens udspil

Sådan forlænger vi opsvinget,

som

adspurgt af spørgeren, og ikke den indgåede

Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger.

Den indgåede aftale adskiller sig fra udspillet og har derfor

ikke de nedenfor beskrevne virkninger.

Med samme tilgang som er anvendt i notatet

Virkning på disponibel indkomst som pensionist

ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter – typeeksempler

, kan pensionsformuen og den

reale effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger opgøres

på baggrund af stiliserede personer med en bidragsprocent på 12 og med konstante (set i

forhold til den generelle lønudvikling) årlige indkomster mellem 200.000 og 1.000.000 kr.

Det bemærkes, at den beregnede reale effektive afkastbeskatning er følsom over for de

anvendte forudsætninger om fx antal år til folkepensionsalderen og bidragsprocenten til

pensionsordninger. De stiliserede beregninger angiver således kun et beregningseksempel

på mulige sammenhænge mellem indkomster på et givet alderstrin og reale effektive af-

kastskatter på pensionsopsparingen, hvis bidragsprocenten til pensionsordninger er iden-

tisk for alle indkomstgrupper og netop udgør 12 pct.

Hvis der fx alternativt tages udgangspunkt i et pensionsbidrag på 17 procent vil ind-

komstintervallerne for bl.a. regeringens foreslåede pensionsfradrag og aftrapningen af

pensionstillægget blive væsentligt lavere end de indkomstintervaller, der beskrives i det

efterfølgende. Personer, der betaler topskat i den erhvervsaktive alder, skal fx betale væ-

sentligt mere end 12 pct. af indkomsten til pensionsordninger, hvis de vil opretholde en

omtrent uændret disponibel indkomst efter pensionstidspunktet

Den effektive beskatning af pensionsopsparing afhænger af beskatningen af det løbende

afkast samt af forskellen mellem de såkaldte sammensatte marginalprocenter på hen-

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-

om-aaret

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden,

Finansministeriet, juni 2017, indeholder analyser af faktiske sammenhænge mellem

indkomster og indbetalingsprocenter til pensionsordninger samt analyser af fremtidige pensionisters forventede indkomst-

forhold, herunder sammenhængen mellem uddannelsesniveau og efterfølgende modtagelse af folkepensionens pensions-

tillæg.

Side 2 af 5

holdsvis indbetalinger (skattefradrag og eventuel indkomstaftrapning af offentlige ydelser)

og udbetalinger (skat og indkomstaftrapning på udbetalingstidspunktet).

Den effektive beskatning af pensionsindbetalinger kan beregnes som en effektiv afkast-

skat, der opgøres som den relative forskel mellem bruttoafkastet af den disponible ind-

komst, der anvendes til pension, og nettoafkastet efter skat og aftrapning af offentlige

ydelser. Det vil sige, at afkastet af opsparingen korrigeres for pensionsafkastskat og virk-

ninger af forskellen i sammensatte marginalprocenter på henholdsvis ind- og udbetalinger

fra pensionsordninger. Den reale effektive afkastskat af marginale pensionsindbetalinger

fremkommer ved at korrigere for, at beskatningen også omfatter den del af afkastet, der

er en kompensation for inflationen.

Pensionsafkastskatten, der udgør 15,3 pct., bidrager isoleret set til en real effektiv afkast-

skat på knap 26 pct. på pensionsopsparing. Hvis den sammensatte marginalprocent på

udbetalinger er højere end på indbetalinger, vil den reale effektive afkastskat på opsparin-

gen samlet set blive højere end 26 pct. Omvendt vil den reale effektive afkastskat på op-

sparingen samlet set blive lavere end 26 pct., hvis den sammensatte marginalprocent på

indbetalinger er lavere end på udbetalinger.

For en beskæftiget, der er omfattet af aftrapning af indkomstafhængige ydelser på udbeta-

lingstidspunktet, vil den sammensatte marginalprocent på udbetalingstidspunktet typisk

være højere end den sammensatte marginalprocent på indbetalingstidspunktet. Det med-

fører, at den reale effektive afkastbeskatning tilsvarende typisk vil være markant højere

end det isolerede bidrag fra pensionsafkastskatten.

Figur 1 viser den reale effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsind-

betalinger foretaget 15 år før pensionsaldersalderen med de i spørgsmålet indlagte forud-

sætninger. Som det fremgår af figuren indebærer regeringens forslag til håndtering af

samspilsproblemet en væsentlig reduktion af den reale effektive afkastskat på fradragsbe-

rettigede pensionsindbetalinger.

Gældende regler – ekskl. aldersopsparing

Den reale effektive afkastskat udgør ved gældende regler og uden anvendelse af aldersop-

sparing ca. 98 pct. i lønindkomstintervallet 200.000 – 352.000 kr. Den høje reale effektive

afkastskat afspejler særligt, at pensionsformuen i dette interval er af en størrelse, hvor

udbetalingerne giver anledning til aftrapning af pensionstillægget. Hertil kommer et bidrag

til højere afkastbeskatning fra beskæftigelsesfradraget, da indbetalinger til pensionsord-

ninger medfører en reduktion af beskæftigelsesfradraget for personer med indkomster i

optjeningsintervallet.

Ved lønindkomster over 352.000 kr. er det maksimale beskæftigelsesfradrag opnået. Det

betyder, at ekstrabeskatningen af indbetalinger til pension bortfalder, så den reale effekti-

ve afkastskat falder til ca. 90 pct.

I lønindkomstintervallet 555.000 – 940.000 kr. udgør den reale effektive afkastskat ca. 42

pct., da indbetalingerne i det viste stiliserede eksempel kan fradrages i grundlaget for top-

skat. Ved indkomster over 940.000 kr. er pensionsformuen i tilfældet så stor, at pensions-

tillægget er fuldt aftrappet, hvorfor den reale effektive afkastskat er negativ og udgør ca. -

Side 3 af 5

24 pct. Det kan tilføjes, at ved indkomster over ca. 1.420.000 kr. overstiger pensionsudbe-

talingerne i eksemplet topskattegrænsen, hvilket medfører, at den reale effektive afkast-

skat derefter udgør ca. 26 pct.

Figur 1. Eksempel på real effektiv afkastskat af marginale fradrags- og bortseelsesberettigede pen-

sionsindbetalinger foretaget 15 år før folkepensionsalderen ved en bidragsprocent på 12

Pct.

100

-20

-40

200.000

400.000

600.000

800.000

Pct.

100

-20

-40

1.000.000

Bruttoindkomst ekskl. pensionsindbetalinger som erhvervsaktiv uden omlægning til aldersopsparing

Gældende regler, ingen anvendelse af aldersopsparing

Inkl. alderopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag

Anm. Opgjort via intern rente. Inkl. folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken).

Der er beregningsteknisk set bort fra boligstøtte og andre indkomstafhængige ydelser på ind- og udbetalingstidspunktet.

2025-regler i 2018-niveau.

Kilde: Egne beregninger.

Inkl. aldersopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag

I udspillet

Sådan forlænger vi opsvinget

indgår et ligningsmæssigt fradrag for indbetalinger til

fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000

kr. til 87.000 kr. For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen udgør fra-

draget 30 pct. af indbetalingerne svarende til en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 7,7 pct. I

udspillet indgår også en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at

omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger, hvilket fjerner den nuværende diskri-

mination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst.

Såfremt der omlægges fradragsberettigede arbejdsmarkedspensioner mod aldersopsparing

under de nye lofter (idet de disponible indkomster efter indbetaling til aldersopsparing i

arbejdslivet er upåvirket), reduceres de udbetalinger, som giver anledning til aftrapning af

pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Det er derfor først

ved lønindkomster over ca. 270.000 kr., at den supplerende pensionsydelse er fuldt af-

trappet, og hvor aftrapningen af pensionstillægget begynder.

Ved lønindkomster herunder udgør den reale effektive afkastskat som udgangspunkt ca.

97 pct. Det skyldes, at den lidt kraftigere aftrapning af den supplerende pensionsydelse

modsvares af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fra-

dragsberettigede pensionsindbetalinger som fjerner ekstrabeskatningen af indbetalinger til

pension.

Side 4 af 5

Ved at indregne pensionsfradraget reduceres den reale effektive afkastskat til ca. 74 pct.

for lønindkomster over 220.000 kr., hvor de fradragsberettigede indbetalinger overstiger

bundgrænsen for pensionsfradraget på 16.000 kr.

Ved lønindkomster over 270.000 kr. begynder aftrapningen af pensionstillægget, der er

lidt lavere end den forudgående aftrapning af den supplerende pensionsydelse. Det med-

fører en reduktion af den reale effektive afkastskat til ca. 67 pct.

Omlægningen mod aldersopsparing med 5.100 kr. 15 år før pensionsalderen indebærer en

lidt højere personlig indkomst: Det medfører en fremrykning af det lønindkomstinterval,

hvor indbetalingerne kan fradrages i grundlaget for topskat, og hvori den reale effektive

afkastskat dermed falder til ca. 10 pct.

Ved en lønindkomst på ca. 867.000 kr. kan der ikke længere opnås pensionsfradrag for

marginale pensionsindbetalinger, hvorfor den reale effektive afkastskat stiger til ca. 42 pct.

Da aftrapningen af pensionstillægget ved omlægningen til aldersopsparing begynder ved

højere indkomster, er det derfor også først fuldt aftrappet ved indkomster over 1 mio. kr.

Side 5 af 5