SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2018

J.nr. 2017-59

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december 2016 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i provenuet fra moms, der kan henføres til salg

til danskere via udenlandske netbutikker?

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.

Momsreglerne for danskernes køb af varer og ydelser i udlandet følger af

EU’s

fælles

momsregler implementeret i den danske momslov. Der skal sondres mellem, om der er tale

om salg af varer eller ydelser, og om salget sker fra en EU-virksomhed eller en virksomhed

etableret uden for EU.

Tabel 1 viser en opsummering af de forskellige elementer, der udgør det samlede danske

momsprovenu, der kan henføres til køb fra udenlandske netbutikker (e-grænsehandel). Op-

gørelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed, og tallene giver derfor kun en indikation

af niveauet,

jf. noter til tabellen samt uddybning af elementerne fra tabellen nedenfor.

Eksempelvis

indeholder opgørelsen ikke momsprovenu vedrørende e-grænsehandel fra de internetbu-

tikker, som har mulighed for at foretage momsafregningen via en almindelig dansk moms-

registrering. Det hænger sammen med, at denne momsbetaling ikke kan udskilles særskilt

fra anden momsbetaling i Danmark.

Det samlede danske momsprovenu, der kan henføres til køb af varer og ydelser fra uden-

landske netbutikker skønnes at udgøre ca. 2,3 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 25 pct.

i forhold til året før og knap en seksdobling i forhold til 2012,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Momsprovenu fra køb af varer og ydelser fra udenlandske netbutikker

Mio. kr.

Varer fra andre EU-lande

Ydelser fra andre EU-lande

Ydelser fra tredjelande

I alt

2012

338

395

2013

422

477

2014

655

726

2015

805

743

1.600

2016

921

790

122

1.833

2017

1.202

997

2.292

1) Fjernsalg opdeles ikke på varer og ydelser. Tallene indeholder derfor eventuelt salg af ydelser knyttet til varesalg, hvilket

formodes primært at være fragt. Indholdet af ydelser vurderes dog at være af begrænset omfang. Ved opgørelsen af prove-

nuet fra virksomheder med branchekoder for ”handel via internettet” indgår virksomheders købsmoms, som kan fradrages.

2) Før 2015 var hovedreglen, at momsen på ydelser skulle betales i det land, hvor sælger er etableret. Derfor er der ikke

angivet noget provenu for årene 2012-14. Tallene angiver indbetalinger

–

og ikke provenu

–

af køb af elektroniske ydelser i

andre EU-lande

via ”One-stop shop”-momsordningen.

Som følge af en overgangsordning beholder de øvrige EU-lande en

andel af indbetalingerne. For 2015-16 er andelen 30 pct. og for 2017-18 er den 15 pct. Tallet for 2015 indeholder kun tre

kvartaler (557 mio. kr.), og derfor er der mekanisk opregnet til fire kvartaler for at bedre at kunne sammenligne udviklingen.

3) Provenuet for 2012-14

er opgjort på baggrund af regnskabstal for ”VAT on eServices”-ordningen.

Provenuet for 2015-17

er opgjort på baggrund af tal fra ”One-stop shop”-momsordningen.

For 2015 er der alene opgjort provenu for tre kvartaler (39

mio. kr.), og derfor er der foretaget en mekanisk opregning af provenuet i tabellen til fire kvartaler for at bedre at kunne

sammenligne udviklingen.

4) For 2015 er der for ydelser mekanisk opregnet fra tre til fire kvartaler, jf. anmærkning 2 og 3.

Kilde: SKAT og egne beregninger.

Den markante stigning i det samlede momsprovenu fra udenlandske netbutikker siden

2012 afspejler dels, at det registrerede momsprovenu fra varer er mere end tredoblet, dels

at der fra 2015 også er momsindtægter fra køb af visse ydelser fra andre EU-lande. Pr. 1.

januar 2015 er der således indført nye momsregler for elektroniske ydelser mv. leveret til

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, til skatteministeren

private forbrugere i EU. Reglerne medfører, at momsen for disse ydelser betales i det land,

hvor ydelsen forbruges, og ikke der, hvor sælger er etableret.

Der kan i øvrigt henvises til svarene på SAU alm. del spørgsmål 553 til 556 af 20. marts

2015 og 289 af 18. marts 2016, som omhandler momsprovenuet ved fjernsalg af varer og

ydelser til Danmark.

Nedenfor uddybes elementerne fra tabellen yderligere.

Varer fra andre EU-lande

Virksomheder i andre EU-lande skal momsregistreres og betale dansk moms til Danmark,

hvis deres årlige fjernsalg af varer til danske forbrugere overstiger 280.000 kr. Momsprove-

nuet fra køb af varer fra netbutikker i andre EU-lande udgjorde 1,2 mia. kr. i 2017.

Internetbutikker i andre EU-lande, som skal afregne moms af varesalg til danske forbru-

gere, kan foretage afregningen via en almindelig dansk momsregistrering, hvis de fx har et

dansk datterselskab eller en lokal repræsentant i Danmark. Moms af disse virksomheders

internetsalg til danske forbrugere kan ikke udskilles særskilt fra anden momsbetaling i

Danmark og indgår således ikke i opgørelsen af den del af momsprovenuet, der kommer

fra e-grænsehandel i andre EU-lande.

Provenuet er opgjort på de virksomheder, der er eller har været registreret for moms med

en særlig kode for fjernsalg samt virksomheder med branchekoder

for ”handel via inter-

nettet”. Det bemærkes, at branchekoder for ”handel via internettet”

både omfatter salg til

privatpersoner og virksomheder. Ved opgørelsen af provenuet indgår derfor virksomhe-

ders købsmoms, som kan fradrages.

Fjernsalg opdeles ikke på varer og ydelser. Tallene indeholder derfor også eventuelt salg af

ydelser i tilknytning til salget af varer, hvilket formodes primært at være fragt. Indholdet af

ydelser i tallene vurderes dog at være af meget begrænset omfang.

Varer fra tredjelande

Moms af varer, som købes fra netbutikker fra tredjelande (fx Norge, Kina og USA), op-

kræves som udgangspunkt sammen med eventuel told af det post- eller kurerfirma, som

står for forsendelsen af varen. Der kan som udgangspunkt handles uden moms, hvis der er

tale om småforsendelser med en værdi under 80 kr.

SKAT opgør ikke momsprovenuet fra køb af varer fra netbutikker i tredjelande. SKAT har

dog skønnet provenuet for 2014 til 86 mio. kr. og for 2015 til 88 mio. kr. Skønnene er

forbundet med stor usikkerhed og skal alene ses som en indikator for niveauet.

Den store usikkerhed skyldes, at provenuet indgår i det samlede momsprovenu og derfor

ikke kan udskilles. Herunder er det hverken muligt at udskille forbrugerens indbetaling af

moms til det post- eller kurerfirma, der forestår transporten, eller momsen af magasiner til

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, til skatteministeren

en værdi under 80 kr.

På baggrund af nogle antagelser og specifikke søgekriterier er det

muligt at give en indikation af niveauet, hvilket i dette svar er gjort på baggrund af moms-

provenu af de varer, som indfortoldes og momsberigtiges af PostNord, private kurer- og

fragtfirmaer med bevilling til privatfortoldning samt af borgere, der foretager privatfortold-

ning af varer købt i netbutikker uden for EU. Grundet den store usikkerhed er der ikke

skønnet over provenu for andre år end 2014 og 2015, da det vurderes, at skønnene ikke vil

være sammenlignelige.

Ydelser fra andre EU-lande og tredjelande

Reglerne for beskatning af salg af ydelser fra netbutikker i EU og tredjelande afhænger af

hvilken ydelse, der er tale om. Enten betales moms i det land, hvor ydelsen faktisk forbru-

ges, eller i det land, hvor virksomheden, som sælger ydelsen, er etableret.

En del af danske forbrugeres e-grænsehandlede ydelser forbruges i andre lande. Beskat-

ning af disse ydelser foretages som udgangspunkt i det land, hvor ydelsen faktisk forbru-

ges. Fx betales der ikke moms i Danmark, når en dansk forbruger via en udenlandsk in-

ternetbutik køber et hotelophold i udlandet eller korttidslejer en bil i udlandet osv.

Frem til og med 2014 skulle der kun betales moms til Danmark af elektroniske ydelser købt

af forbrugere i netbutikker uden for EU, mens der inden for EU skulle betales moms i

sælgers land. Den 1. januar 2015 blev reglen ændret, således at beskatningsstedet for både

elektroniske ydelser, radio- og tv-spredningstjenester og teleydelser er i det EU-land, hvor

forbrugeren er etableret

. Samtidig blev det muligt at afregne momsen til forbrugslandene

gennem en One stop-shop

. Dette gælder, uanset om sælger er etableret i et EU-land eller

et tredjeland. Sælgere, der ikke er etableret i Danmark, kan frit vælge mellem at indbetale

momsen til Danmark via

”One-stop

shop”-momsordningen eller en almindelig dansk

momsregistrering.

Implementeringen af

”One-stop

shop”-momsordningen betyder, at det ikke længere er

regnskabsmæssigt muligt at udskille den danske del af en indbetaling fra en tredjelandsvirk-

somhed, der er registreret i Danmark, fra øvrige momsindbetalinger til Danmark, da disse

har samme proces for indberetning i TastSelv Erhverv. Provenuet for 2015, 2016 og 2017

kan derfor ikke direkte sammenlignes med de foregående år. Virksomheder i andre EU-

lande har

–

ligesom ved salg af varer

–

mulighed for at indbetale momsen via en almindelig

dansk momsregistrering, hvorved den heller ikke kan udskilles særskilt fra anden momsbe-

taling i Danmark.

Lov nr. 273 af 25 marts 2015 (Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU

og bemyndigelse til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).

Lov nr. 554 af 2 juni 2014 (Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstje-

nester solgt til private,

”One-stop shop”-momsordningen,

udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af

ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbusser m.v.).

Virksomheder skal registreres samt angive og betale moms i alle de EU-lande, hvor de sælger ydelser til. Virksomheden

kan vælge at anvende

”One-Stop

Shop”-momsordningen, hvor virksomheden registreres i ét land og angiver samt betaler

EU-moms der. Momsen fordeles herved gennem

”One-stop shop”-momsordningen

til de forskellige forbrugslande i EU.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, til skatteministeren

Det er alene muligt at opgøre provenuet ved salg af elektroniske ydelser mv. til forbrugere

i Danmark, der stammer fra udenlandske virksomheder registreret i One-stop

shop”-

momsordningen. SKAT har for 2017 opgjort, at der til Danmark er indberettet 997 mio.

kr. fra udenlandske virksomheder i de øvrige EU-lande. Som følge af en særlig overgangs-

ordning

, hvor de øvrige EU-lande beholder en andel af indbetalingerne fra egne virksom-

heder, udgjorde provenuet ca. 821 mio. kr. i 2017. Momsprovenuet fra køb af ydelser over

internettet fra tredjelande udgjorde 93 mio. kr. i 2017.

Overgangsordningen blev indført i forbindelse med ændringen af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og

radio- og tv-spredningstjenester (Lov nr. 554 af 2 juni 2014). Overgangsordningen indebærer, at virksomhedens etable-

ringsland (identifikationslandet) i 2015 og 2016 kan beholde 30 pct. af momsbeløbet, og i 2017 og 2018 kan beholde 15

pct. af momsbeløbet. Fra 1. januar 2019 skal hele det angivne beløb overføres til forbrugslandet.

Side 5 af 5