Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1897983_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2018 - 79
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 154 af 22. december 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om at sanktionere selskaber, der ikke har fast driftssted i Danmark, men foretager onlinesalg og annoncering rettet mod danske brugere og derved generer omsætning, hvis disse selskaber ikke betaler den skat/moms, som de er forpligtigede til, til skatteministeren
1897983_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de skattejuridiske muligheder for at sanktionere selskaber,
der ikke har fast driftssted i Danmark, men foretager onlinesalg, annoncering el. lign. ret-
tet mod danske brugere og derved generer omsætning og profit på baggrund af danske
brugere og kunder, hvis disse selskaber ikke betaler den skat/moms, som de er forpligti-
gede til.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.
Regeringen støtter og arbejder for, at det både i OECD og EU-regi undersøges, hvilke
skatte- og afgiftsmæssige udfordringer den øgede digitalisering medfører, og om der kan
foretages tiltag, der løser disse udfordringer, herunder at der sikres mulighed for håndhæ-
velse af disse tiltag.
Der har i de seneste år været fokus på, at store digitale selskaber betaler meget lav sel-
skabsskat i EU, selvom de har en betydelig omsætning i disse lande. Fra dansk side arbej-
des der aktivt på denne problemstilling og på, hvordan beskatning af digitale selskaber
bedst løses på OECD-niveau, da der er tale om en international udfordring.
Efter de gældende regler er virksomheder, som hverken er hjemmehørende i Danmark
eller driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, som udgangspunkt ikke skatte-
pligtige til Danmark af indtægterne fra driften af deres virksomhed. En sådan skattepligt
vil endvidere som udgangspunkt ikke kunne indføres, da Danmark ikke vil have beskat-
ningsretten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
I relation til moms er udgangspunktet, at der skal betales moms, når der leveres en vare
eller ydelse mod betaling. Leveringsstedet for varen eller ydelsen er bestemmende for,
hvor momsen skal betales, og der gælder forskellige regler for henholdsvis levering af va-
rer og ydelser.
Som eksempel på betaling af moms kan nævnes levering af reklameydelser. Køber virk-
somhed A (etableret i Danmark), reklameydelser af virksomhed B (etableret uden for
EU), er der tale om en momspligtig leverance, og der skal afregnes moms af salget. Da re-
klameydelserne leveres i Danmark, skal der betales moms her i landet.
Almindeligvis vil det være virksomhed B, der opkræver momsen hos virksomhed A og
afregner momsen i Danmark. Dog gælder reglen om omvendt betalingspligt, når der er
tale om reklameydelser. Det vil sige, at virksomhed A, i stedet for at betale momsen til
virksomhed B, afregner salgsmomsen til myndighederne. Virksomhed A kan tage fradrag
for virksomhedens købsmoms efter de almindelige regler herom.
I det omfang en virksomhed, der ikke er hjemmehørende eller ikke har et fast driftssted i
Danmark, er ansvarlig for indbetaling af moms eller skat til Danmark, vil virksomheden
kunne pålægges sanktioner i form af bøder, hvis den ikke opfylder denne forpligtigelse.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om at sanktionere selskaber, der ikke har fast driftssted i Danmark, men foretager onlinesalg og annoncering rettet mod danske brugere og derved generer omsætning, hvis disse selskaber ikke betaler den skat/moms, som de er forpligtigede til, til skatteministeren
1897983_0003.png
Dette svarer til den straf, der kan pålægges virksomheder, der er hjemmehørende i Dan-
mark, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Det afgørende for ef-
fekten af sådanne sanktioner vil herefter være, i hvilket omfang sådanne bøder vil kunne
inddrives, idet inddrivelsen i givet fald vil skulle ske i udlandet.
Side 3 af 3