Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1846688_0001.png
18. januar 2018
J.nr. 2018 - 206
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 149 af 21. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om fordelingsvirkningen på det 100. øverste percentil – opdelt i 10 lige store grupper – af henholdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen, til skatteministeren
1846688_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 106 bedes ministeren oplyse forde-
lingsvirkningen på det 100. øverste percentil – opdelt i 10 lige store grupper – af hen-
holdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen. Svaret bedes oplyses i både procent af
disponibel indkomst og i antal kroner.
Svar
I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 106 (2017-2018) blev fordelingsvirkningen af aktie-
sparekontoen og investorfradraget skønnet for indkomstdeciler og 91.-100. indkomstper-
centil. I nærværende svar er – med udgangspunkt i de samme beregningstekniske forud-
sætninger som i SAU 106 – beregnet den gennemsnitlige skattenedsættelse som følge af
henholdsvis aktiesparekontoen og investorfradraget i kroner og i procent af den dispo-
nible for den 100. indkomstpercentil opdelt i 10 lige store grupper, dvs. for 991.-1000.
indkomstpromille,
jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at den forudsatte anvendelse af henholdsvis aktiesparekontoen og in-
vestorfradraget afspejler en række beregningstekniske skøn, der tager udgangspunkt i den
registrerede fordeling af aktieindkomsten i 2014. Det er konkret antaget, at personer med
aktieindkomst benytter sig af aktiesparekontoen, før de benytter sig af investorfradraget,
samt at anvendelsen af aktiesparekontoen er proportional med aktieindkomsten (i 2014).
Det er derudover antaget, at investorfradraget anvendes (i størst muligt omfang) af perso-
ner med aktieindkomst over progressionsgrænsen i aktieindkomstbeskatningen – uanset
kilden til denne aktieindkomst – men der er imidlertid ikke sikker viden om, hvilke perso-
ner der konkret investerer i den type virksomheder, der er omfattet af investorfradraget.
Opgørelsen i tabel 1 skal derfor betragtes med forbehold for usikkerhed om, hvem der
konkret anvender de to betragtede ordninger.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om fordelingsvirkningen på det 100. øverste percentil – opdelt i 10 lige store grupper – af henholdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen, til skatteministeren
1846688_0003.png
Tabel 1. Gennemsnitlig skattelempelse og fremgang i disponibel indkomst som følge af hhv. aktie-
sparekontoen og investorfradraget som aftalt i
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
af 12.
november 2017, opgjort for 991.-1000. indkomstpromille, 2018-niveau
Indkomstpromille
Gennemsnitlig skattelempelse, kr.
Aktiesparekonto
991
992
993
994
995
996
997
998
999
1000
100. indkomst-
percentil i alt
500
600
600
700
700
800
900
900
1.000
1.200
700
Investorfradrag
500
600
600
700
900
1.400
1.800
2.400
4.000
14.300
2.700
Fremgang i disponibel indkomst, pct.
Aktiesparekonto
0,12
0,13
0,12
0,13
0,12
0,12
0,12
0,12
0,10
0,05
0,09
Investorfradrag
0,11
0,14
0,12
0,16
0,18
0,23
0,28
0,33
0,43
0,52
0,32
Anm.: Det er antaget, at aktiesparekontoen benyttes før investorfradraget. Fordelingsvirkningerne afspejler således bereg-
ningsrækkefølgen. Skattelettelsen i pct. af disponibel indkomst er baseret på de ækvivalerede disponible indkomster. Der
tages særligt forbehold for stikprøveusikkerhed for de enkelte indkomstpromiller.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætnin-
gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Side 3 af 3