Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1843076_0001.png
J.nr. 2017 - 8772
10. januar 2018
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 20. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om at kommentere artiklen Airbnb trækker udskældt skattely-kort tilbage efter fransk pres bragt i Berlingske Business den 12. december 2017, til skatteministeren
1843076_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen ”Airbnb trækker udskældt skattely-kort
tilbage efter
fransk pres” bragt i Berlingske Business den 12.
december 2017, hvori det beskrives,
hvordan Airbnb har anbefalet udlejere at benytte et betalingskort udstedt af amerikanske
Payoneer med adresse i Gibraltar med det formål at undslippe skat i hjemlandet af fortje-
nesten på udlejning af boliger?
Svar
Det fremgår af artiklen, at der efter politisk pres i Frankrig ikke længere opfordres til be-
taling med udenlandske kreditkort, og at alle oplysninger om udlejernes indtægter fra bo-
ligudlejning nu videregives til det franske skattevæsen.
Nu er avisartikler ikke retskilder, men under forudsætning af at det der fremgår af artiklen
er korrekt, vil jeg først slå fast, at der også fra dansk side vil blive lagt et meget stort poli-
tisk pres på virksomheder, der
som det omtales i artiklen
opfordrer til at bruge uden-
landske betalingskort med det formål at undslippe skat af indtægter fra udlejning af boli-
ger.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har i aftalen om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer afsat 125 mio. kr. årligt i 2018-2021 og 120 mio. kr. årligt fra 2022 og
frem til at styrke deleøkonomien. Aftalepartierne er enige om, at det skal være nemt og
attraktivt at indberette brugeres skattepligtige indtægter
bl.a. i form af nye, forenklede
skematiske bundfradrag for indtægt ved udlejning af bolig. Den konkrete udformning
heraf vil afhænge af de forhandlinger, regeringen vil indkalde til.
Det er hensigten, at de nye bundfradrag gøres betinget af, at skatteyderen benytter en
tredjepart (en digital platform eller et bureau), som indberetter brugerens fulde indtægt til
skattemyndighederne via en digital indberetningsløsning, som skal udvikles. Den digitale
indberetningsløsning vil dermed betyde, at borgere, der udlejer en bolig gennem en plat-
form, automatisk får indberettet oplysninger om deres indtægter til skattevæsnet.
Indberetningsløsningen er på den måde med til at sikre, at brugerne beskattes af indtægter
fra udlejning af bolig, uanset om brugeren modtager indtægten via et udenlandsk beta-
lingskort, eller om indtægten placeres på den pågældende skatteyders bankkonto.
Side 2 af 2