SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvordan arbejdstiden ifølge BFL og AKU har udviklet sig for henholdsvis topskatteydere i forhold til ikke-topskatteydere fra 2007 til 2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

27. november 2017

J.nr. 2017 - 6523

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 14 af 9. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvordan arbejdstiden ifølge BFL og AKU har udviklet sig for henholdsvis topskatteydere i forhold til ikke-topskatteydere fra 2007 til 2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 460 oplyse,

hvordan arbejdstiden ifølge BFL og AKU har udviklet sig for henholdsvis topskatteydere

i forhold til ikke-topskatteydere fra 2007 til 2017.

Svar

I det endelige svar på SAU alm. del (2016-2017) – spørgsmål 460 af 14. juni 2017 anven-

des to forskellige kilder til opgørelsen af den gennemsnitlige arbejdstid:

Beskæftigelse for løn-

modtagere

(BFL) og

Arbejdskraftsundersøgelsen

(AKU).

BFL bygger på Danmarks Statistiks eIndkomstregister med oplysninger om lønmodtagere

indberettet af arbejdsgivere og afspejler i mange tilfælde den aftalte arbejdstid og ikke den

faktisk præsterede tid, jf. også svaret på SAU-spørgsmål 460. De her anvendte oplysnin-

ger om arbejdstid omfatter 4. kvartal i de enkelte år.

AKU er en interviewundersøgelse blandt 15-74 årige, som belyser befolkningens tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet i en bestemt uge – kaldet

”referenceugen”

– herunder arbejdsti-

den for personer med lønnet arbejde, jf. også svar på SAU-spørgsmål 460. Referenceugen

kan være forskellig for de enkelte personer, men ligger i 4. kvartal i de enkelte år. AKU

omfatter betydeligt færre personer end BFL og er derfor forbundet med større usikker-

hed.

Der foreligger p.t. ikke data for 2017, der muliggør opgørelse af arbejdstiden for topskat-

teydere og ikke-topskatteydere. I den aktuelle besvarelse er arbejdstiden for topskatte-

ydere og ikke-topskatteydere opgjort frem til 2016 og omfatter perioden 2008-2016 for

BFL og 2007-2016 for AKU. Det bemærkes, at AKU er omfattet af databrud i 2016

, og

oplysningerne i 2016 er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de tidligere år.

For begge datakilder til arbejdstiden gælder, at oplysningerne om den gennemsnitlige ar-

bejdstid ikke nødvendigvis afspejler den enkelte persons gennemsnitlige arbejdstid for

hele året, idet arbejdstiden som nævnt er opgjort i en afgrænset periode af året. Derimod

afspejler opdelingen på hhv. topskatteydere og ikke-topskatteydere de enkelte personers

indkomst (og dermed arbejdsindsats) for hele året. Det kan således forekomme, at der for

nogle personer ikke er en helt retvisende sammenhæng mellem den oplyste arbejdstid og

den årlige arbejdsindkomst i de enkelte år.

I 2016 udgjorde den

registrerede

gennemsnitlige arbejdstid ifølge BFL godt 37�½ time om

ugen for lønmodtagere, der betalte topskat, og knap 28�½ time om ugen for lønmodta-

gere, der ikke betalte topskat,

jf. tabel 1.

Set over hele den betragtede perioden 2008-2016 har den gennemsnitlige ugentlige ar-

bejdstid for samtlige lønmodtagere været omtrent uændret. Den gennemsnitlige ugentlige

I 2016 har AKU skiftet dataindsamler og dataindsamlingsmetode. Desuden er personkredsen, der kan blive udtrukket til

stikprøven, blevet udvidet.

Side 2 af 4

arbejdstid er imidlertid isoleret set øget med ca. 1 time både for gruppen af topskatteydere

og for gruppen af ikke-topskatteydere. Det afspejler, at andelen af lønmodtagerne, der be-

taler topskat, er reduceret fra ca. 30 pct. i 2008 til ca. 16 pct. i 2016 som følge af de grad-

vise forhøjelser af topskattegrænsen, der er gennemført i perioden som led i de aftalte

skattereformer. Idet indkomsten alt andet lige vokser med arbejdstiden, har der således

været tale om en sammensætningseffekt, der har øget den gennemsnitlige arbejdstid både

blandt de resterende topskatteydere og i den voksende gruppe af ikke-topskatteydere.

Forskellen i den gennemsnitlige arbejdstid mellem topskatteydere og ikke-topskatteydere

har derimod været omtrent uændret i perioden.

Tabel 1. Ugentlig arbejdstid ifølge BFL, 2008-2016

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL)

Alle

Topskatteydere

Ikke-topskatteydere

Forskel

Arbejdstimer Arbejdstimer Andel i pct. Arbejdstimer Andel i pct. Arbejdstimer

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

29,8

29,4

29,9

30,0

29,1

29,4

30,1

37,7

37,1

37,7

37,6

37,4

37,5

36,3

36,1

36,9

28,3

27,9

28,4

28,1

27,5

27,9

27,2

26,6

27,1

9,4

9,2

9,3

9,5

9,8

9,6

9,2

9,6

9,8

Anm.: Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er for BFL opgjort som den registrerede arbejdstid for 4. kvartal og afspejler

nødvendigvis ikke arbejdstiden i årets øvrige kvartaler. Den registrerede arbejdstid i BFL vil i mange tilfælde afspejle den

aftalte arbejdstid og ikke den faktisk præsterede arbejdstid. Andelen af topskatteydere og ikke-topskatteydere er opgjort ift.

til den samlede personkreds af lønmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens fuldtællingsdata.

I perioden 2007-2010 er den samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ifølge AKU re-

duceret med ca. 2 timer, primært som følge af lavere gennemsnitlige arbejdstid for ikke-

topskatteydere. I perioden 2010-2015 er den samlede gennemsnitlige arbejdstid omtrent

uændret, mens den gennemsnitlige arbejdstid isoleret set er øget for såvel topskatteydere

og ikke-topskatteydere, hvilket blandt andet afspejler den tidligere omtalte sammensæt-

ningseffekt som følge af en gradvis lavere andel topskatteydere.

Ifølge AKU-oplysningerne er forskellen mellem den gennemsnitlige arbejdstid for hhv.

topskatteydere og ikke-topskatteydere – modsat oplysningerne i BFL – vokset over den

betragtede periode. Det kan blandt andet afspejle, at udviklingen i den

selvrapporterende

ar-

bejdstid umiddelbart – i noget større omfang end det er tilfældet med den

registrerede

ar-

bejdstid – må forventes at være påvirket af de økonomiske konjunkturer.

Side 3 af 4

Tabel 2. Ugentlig arbejdstid ifølge AKU, 2007-2016

Arbejdskraftsundersøgelse (AKU)

Alle

Topskatteydere

Ikke-topskatteydere

Forskel

Arbejdstimer Arbejdstimer Andel i pct. Arbejdstimer Andel i pct. Arbejdstimer

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

32,9

33,3

33,1

33,2

33,1

33,0

33,7

34,8

35,1

40,4

42,4

41,8

41,9

40,7

41,0

40,5

39,1

39,5

40,2

31,4

31,6

31,4

31,3

30,8

30,9

31,0

31,4

32,4

32,9

9,0

10,8

10,4

10,6

9,9

10,1

9,5

7,7

7,1

7,3

Anm.: Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er for AKU opgjort som den selvrapporterede arbejdstid i referenceugen i 4.

kvartal. Andelen af topskatteydere og ikke-topskatteydere er opgjort ift. til den samlede personkreds af personer i lønnet

arbejde.

1) I 2016 har AKU skiftet dataindsamler, og det er nu også muligt at fuldføre besvarelsen via web-skema, hvor det tidligere

udelukkende blev besvaret via telefoninterview. Dette har medført ændringer i det bagvedliggende spørgeskema for bedre

at tilpasse det en web-løsning. Personkredsen for stikprøven er ændret, så personer, der tidligere var omfattet af forskerbe-

skyttelse og ikke blev interviewet, nu kan interviewes. Derfor er data for 2016 ikke helt sammenlignelige med tidligere år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det bemærkes herudover, at udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid er påvirket af en

række andre forhold, som isoleret set kan have trukket i retning af både højere og lavere

gennemsnitlig arbejdstid i den betragtede periode. De senere års skattereformer, som har

reduceret marginalskatten på arbejdsindkomst og dermed styrket den økonomiske tilskyn-

delse til at yde en ekstra indsats på jobbet, har isoleret set trukket i retning af højere ar-

bejdstid. Omvendt kan det øgede fokus på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder

ved en øget grad af støttet beskæftigelse for personer med en lav arbejdsevne – fx via re-

formen af førtidspension og fleksjob fra 2013 – isoleret set have bidraget til at reducere

den gennemsnitlige arbejdstid.

Side 4 af 4