SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt Virksomhedsskatteordningen (VSO) i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

22. juni 2018

J.nr. 2017 - 8292

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 139 af 12. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt Virksomhedsskatteordningen (VSO) i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt

”Virksomhedsskatteordningen (VSO)” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017.

Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes mi-

nisteren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i

svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne for-

bindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-

stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de

tilhørende kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-

rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan

neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-

dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,

samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-

nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne

foretages.

SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres

mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller

regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-

digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-

derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-

lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed

og effekt på skattegab.

Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og

risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i

samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje

provenu.

Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,

hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.

Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra SKAT:

Side 2 af 6

”Projektet ”Virksomhedsskatteordningen (VSO)” har til formål at afdække bevidst og

ubevidst fejlagtig brug af VSO. Herunder at komme med løsningsforslag til en fremtidig,

målrettet indsats mod de afdækkede fejlområder inden for VSO.

Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

SKATs

indsatsprojekt ”Virksomhedsskatteordningen (VSO)”

for 2015.

Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2015

– ”Virksomhedsskatteordningen (VSO)

Måned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

Realiseret

0,0

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

0,0

0,1

0,5

0,7

1,1

0,9

1,2

1,1

1,0

9,0

0,0

0,1

0,3

0,4

0,7

0,5

0,7

0,6

5,4

0,0

0,1

1,8

0,2

2,4

3,8

1,9

3,3

6,6

20,1

Nettopro-

0,0

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

-0,8

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

Nettopro-

-0,3

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

”

0,0

-0,1

-0,3

1,1

-0,3

1,7

3,1

1,1

2,6

6,0

14,7

-0,1

-0,6

-0,4

1,0

-0,4

1,4

2,5

0,9

2,3

6,1

1,6

0,8

0,0

0,3

2,7

0,4

3,3

5,2

2,6

4,9

11,1

3,7

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Realiseret årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-

veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015.

”Personaleomkostning” er

i 2015 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk, års-

værksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.

) Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliksbil-

lede, der er udarbejdet i februar 2016 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dyna-

misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise min-

dre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: SKAT.

Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

Side 3 af 6

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

SKATs indsatsprojekt

”Virksomhedsskatteordningen (VSO)”

for 2016.

Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2016

Måned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

Realiseret

1,0

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

0,6

0,9

0,8

0,7

0,8

0,4

0,8

0,9

0,6

9,2

0,6

0,5

0,4

0,5

0,2

0,5

0,4

5,5

6,0

8,1

4,7

15,3

8,6

7,9

8,9

11,5

3,0

9,1

7,0

-1,0

89,0

Nettopro-

5,4

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

5,2

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

Nettopro-

9,6

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

7,5

4,2

14,9

8,2

7,5

8,6

11,0

2,5

8,6

6,4

-1,3

83,5

8,0

5,4

21,1

12,0

9,8

21,5

14,6

3,3

10,8

7,2

-2,1

9,1

14,3

10,0

36,1

20,9

17,3

36,8

25,3

6,4

19,1

13,0

-2,5

16,2

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

”

Realiseret årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-

veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016.

”Personaleomkostning”

er i 2016 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk,

årsværksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.

Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2016 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,

der er udarbejdet i februar 2017 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk

og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb,

som staten modtager.

Kilde: SKAT.

Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

SKATs indsatsprojekt ”Virksomhedsskatteordningen (VSO)”

for 2017.

Side 4 af 6

Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017

Måned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

Realiseret

0,9

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

0,7

0,8

1,0

0,6

0,9

0,7

0,5

0,9

0,8

0,9

0,6

9,7

0,6

0,8

0,5

0,7

0,5

0,4

0,7

0,6

0,7

0,5

7,1

7,0

4,5

9,9

5,4

12,1

5,4

17,1

3,4

9,3

11,8

10,4

4,9

101,1

Nettopro-

6,3

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

7,0

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

Nettopro-

10,6

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

3,9

9,1

4,9

11,4

4,8

16,7

2,7

8,7

11,1

9,7

4,5

94,0

4,8

8,8

7,7

12,7

6,5

32,8

2,9

10,4

12,7

10,8

7,2

9,7

7,6

13,1

11,6

18,4

9,9

46,0

5,0

15,2

18,4

15,8

10,9

14,3

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Realiseret årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-

veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.

”Personaleomkostning”

er beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før 2017 er

der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der beregningsteknisk

opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt årsværk. Fra 2017 er

den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for det samlede SKAT. Det indebærer en stigning i den bereg-

ningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl. lønoverhead) nu indgår i beregningen. Års-

værksprisen kan blive genberegnet ved etablering af de nye styrelser pr. 1. juli 2018. I tilknytning hertil bemærkes, at nogle opgø-

relser før 2017 over anvendte ressourcer også har inkluderet lønoverhead i tilgangen til opgjorte årsværk.

”

Opgørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse januar 2018. Dataindholdet i SKATs systemer er dyna-

misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise min-

dre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: SKAT.

Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, 2 og 3, er beregnet efter en optælling af nettore-

guleringerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har

medført nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til

provenu med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og af-

giftsarter. Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.

SKATs registrering af kontrolproduktionen er tilrettelagt med henblik på at sikre et data-

grundlag, der er styringsrelevant i forhold til SKATs kontrolproduktion som helhed.

Side 5 af 6

Disse data tegner derfor ikke nødvendigvis et fuldt og retvisende billede, når de nedbry-

des på visse specifikke detailområder. I forbindelse med kontrolindsatsen omkring virk-

somhedsskatteordningen gennemføres der eksempelvis i vidt omfang reguleringer, hvor

indkomst, renter eller opsparet overskud flyttes mellem virksomhedens indkomst og den

personlige indkomstopgørelse. Reguleringerne har provenumæssige konsekvenser, men

dette afspejles ikke korrekt i de gennemsnitlige skatteprocenter, der er anvendt ved bereg-

ningen af nettoprovenuet. Opgørelsen af nettoprovenuet skal derfor betragtes med dette

forbehold.

Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-

slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes

af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.

Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning

af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”

Side 6 af 6