SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt mikrovirksomheder i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

28. juni 2018

J.nr. 2017 - 8290

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 137 af 12. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt mikrovirksomheder i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt

”mikrovirksomheder” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er

foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage

dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm.

del

–

spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort

beskrivelse af projektet.

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-

stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de

tilhørende kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-

rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan

neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-

dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,

samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-

nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne

foretages.

SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres

mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller

regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-

digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-

derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-

lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed

og effekt på skattegab.

Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og

risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i

samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje

provenu.

Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,

hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.

Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra SKAT:

Side 2 af 4

”Projektet ”Mikrovirksomheder”

er et analyseprojekt, der er tilrettelagt med henblik på at

opnå ny viden. Projektets resultater skal derfor ikke vurderes på den gennemførte kon-

trolproduktion. Projektet har til formål at teste en model til scoring af virksomheder, hvor

der er høj risiko for fejl. Projektet er en opfølgning på andre analyseprojekter, som også

har testet modellen.

Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

SKATs analyseprojekt

”Mikrovirksomheder”

for året 2017. Projektet er startet i 2017, og

der kan derfor ikke foretages opgørelser for 2015 og 2016.

Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

0,4

0,5

0,3

0,4

0,5

0,4

0,5

0,4

0,3

0,2

4,7

0,3

0,2

0,3

0,2

3,5

0,0

0,5

0,0

0,6

0,4

0,2

0,3

0,1

0,3

0,1

3,1

-0,3

0,2

0,1

-0,2

0,3

0,0

-0,1

0,1

-0,2

0,0

-0,1

-0,4

-0,7

0,4

0,3

-0,6

0,6

0,1

-0,3

0,2

-0,5

-0,1

-0,4

-0,3

-0,1

0,0

1,6

1,4

0,2

1,8

1,1

0,6

1,3

0,3

0,9

0,5

0,6

0,9

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Realiseret årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-

veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.

”Personaleomkostning”

er i 2017 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. inkl. fællesom-

kostninger til løn.

Opgørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Dataindholdet i SKATs systemer er dyna-

misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise min-

dre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: SKAT.

”

Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1 er beregnet efter en optælling af nettoregulerin-

gerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har medført

Side 3 af 4

nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til provenu

med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og afgiftsarter.

Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.

Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-

slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes

af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.

Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning

af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”

Side 4 af 4