Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1840153_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. december 2017
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 133 (Alm. del) af 11.
december 2017 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Aftalen om Finanslov for 2018 samlet
påvirker Gini-koefficienten.
Svar
Der er umiddelbart to elementer blandt finanslovens initiativer, der direkte påvir-
ker befolkningens disponible indkomster i 2018. Det er fjernelsen af udlignings-
skatten og videreførelse af Boligjobordningen. Disse to elementer vurderes at
bidrage til en stigning i indkomstforskellene på knap 0,02 pct.-point målt ved Gi-
ni-koefficienten,
jf. tabel 1 nedenfor.
Selvom de øvrige elementer ikke direkte påvirker de opgjorte indkomstforskelle,
tillægges de en fordelingsvirkning. Det afspejler, at
værdien
af den disponible ind-
komst bl.a. afhænger af omfanget af offentlig service.
Initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug i 2018 skønnes at have en
fordelingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene på 0,10 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten.
Det giver tilsammen en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-
koefficienten på godt 0,08 pct.-point.
I forbindelse med vurdering af fordelingsvirkninger er det imidlertid udmøntnin-
gen, og ikke så meget niveauet, der er interessant. Derfor opgøres fordelingsvirk-
ningen af udmøntningen i forhold til en situation, hvor rammen alternativt var
anvendt på offentligt forbrug generelt
1
.
Hvis forhandlingsrammen, alternativt til udmøntningen i finanslovsaftalen, var
anvendt til en generel proportional stigning i det offentlige forbrug, ville det inde-
bære en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-koefficienten på knap
0,12 pct.-point.
1
Det svarer til tidligere års praksis for opgørelse af fordelingsvirkninger af aftaler om finanslove,
jf. fx svar på svar på finans-
udvalgets spørgsmål nr. 137 (L1) af 19. november 2015 eller svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november 2014.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvordan Aftalen om Finanslov for 2018 samlet påvirker Gini-koefficienten, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1840153_0002.png
Side 2 af 3
De samlede fordelingsvirkninger af udmøntningen på finansloven for 2018 skøn-
nes således at svare til en stigning i indkomstforskellen på 0,03 pct.-point. Forde-
lingsvirkningen skal ses i forhold til det opgjorte niveau for indkomstforskellene
på 26,6 pct. i 2014
2
.
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af aftale om FL18 målt ved Gini-koefficienten
Gini, pct.-point
Indkomstskat
- Fjernelse af udligningsskat
- Videreførelse af Boligjobordning
Offentligt forbrug
- Udmøntning af Velfærdsreserven
- Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
- Andre sundhedsinitiativer
- Bedre vilkår for ældre på plejehjem
- Initiativer til et trykt og sikkert Danmark
- Initiativer på udlændingeområdet
- Kvalitetspulje til erhvervsskolerne og højere produktionsskoleydelse
- Infrastruktur
- Øvrige
- Reserve til merudgifter (TB-reserven)
I alt
- Finansiering (annullering af forhandlingsreserve mv.)
Samlet fordelingsvirkning
0,12
0,03
-0,01
-0,01
-0,00
-0,02
-0,03
-0,00
-0,01
-0,00
-0,01
-0,01
-0,08
0,01
0,01
-0,10
0,02
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i datagrundlag fra 2014 fremskrevet til 2018. Den opgjorte fordelingsvirkning af
Boligjobordningen afspejler en fortsættelse af den ordning, der gjaldt i 2014, opregnet til den skønnede
umiddelbare provenuvirkning af ordningen efter FL18. Initiativer til er trygt og sikkert Danmark, udlændin-
geområdet, infrastruktur og øvrige er antaget at være ligeligt fordelt på befolkningen svarende til fordelings-
virkningen af kollektivt forbrug. Udmøntning af velfærdsreserven er antaget at være fordelt svarende til ud-
gifterne til sygesikring, medicin og hospitaler. Indsatsen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
er antaget fordelt på de personer som modtager hjemmehjælp eller er på plejehjem og som er i kontakt med
sundhedsvæsenet gennem sygesikringsydelser, medicintilskud eller hospitalsbehandling. Sundhedsinitiativer-
ne er antaget fordelt svarende til udgifterne til hospitaler. De bedre vilkår for ældre på plejehjem og for stu-
derende på erhvervsskoler og produktionsskoler er fordelt svarende til fordelingen af de offentlige udgifter
på de pågældende områder. Endelig er reserven til merudgifter samt finansieringen antaget fordelt svarende
til offentligt forbrug generelt, dvs. svarende til en proportional ændring på alle områder af det offentlige for-
brug. Fordelingsvirkningen af offentligt forbrug er opgjort ved at fordele de offentlige udgifter på de perso-
ner, som har benyttet sig af den pågældende serviceydelse, og værdien heraf er herefter tillagt den disponible
indkomst. På grund af afrunding i tabellen summer enkeltelementerne ikke nødvendigvis til totalerne.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Det skal bemærkes, at udgangspunktet om, at fordelingsvirkningen af udmøntnin-
gen holdes op i mod fordelingsvirkningen af at forhandlingsrammen alternativt
var udmøntet til offentligt forbrug, er en beregningsteknisk antagelse, og at der
kan argumenteres for andre tilgange. Det kunne fx være en antagelse om, at ud-
gangspunktet for forhandlingsreserven er, at den alternativt ville blive udmøntet
I 2015 skønnes niveauet for indkomstforskellene til 27,9 pct. målt ved Gini-koefficienten. Opgørelsen af niveauet for
indkomstforskellene 2015 er imidlertid baseret på en ændret opgørelsesmetode og derfor ikke direkte sammenlignelig med
de angivne 26,6 pct. for 2014, som er udgangspunktet for de opgjorte fordelingsvirkninger i dette svar. Opgøres niveauet
for indkomstforskellene i 2014 med udgangspunkt i den nye opgørelsesmetode bliver Gini-koefficienten 27,1 pct.,
jf.
Fordeling og incitamenter 2017, Økonomi- og Indenrigsministeriet, juni 2017.
2
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvordan Aftalen om Finanslov for 2018 samlet påvirker Gini-koefficienten, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1840153_0003.png
Side 3 af 3
på en måde, der er fordelingspolitisk neutral, eller et udgangspunkt, hvor pengene
føres tilbage til borgerne via lavere indkomstskatter. Dvs. et udgangspunkt om, at
målet med forhandlingsreserven ikke er offentligt forbrug, men skattelempelser.
Hvis udmøntningen på FL18 ses i forhold til en fordelingsneutral udmøntning af
forhandlingsreserven, har aftalen om finansloven for 2018 en samlet fordelings-
virkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene med 0,08 pct.-point målt
ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Samlet fordelingsvirkning ved forskellige udgangspunkter for anvendelse af forhandlingsreserven
Udgangspunkt for tiltænkt anvendelse af forhandlingsreserven
Offentligt forbrug
Neutral udmøntning
Indkomstskat
Fordelingsvirkning af
Udmøntning på FL18
Finansiering (annullering af forhandlings-
reserven)
Samlet fordelingsvirkning
-0,08
0,12
0,03
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
-0,08
0,00
-0,08
-0,08
-0,05
-0,13
Anm.: Se anmærkninge til tabel 1. Fordelingsvirkningen af en generel skattelempelse er opgjort med udgangspunkt i
en 1,56 pct. reduktion i bundskat, topskat, sundhedsbidrag, kommuneskat, kirkeskat og aktieindkomstskat.
Reduktionens størrelse er baseret på, at reduktionen af bundskatten og topskatten implementeres som en
reduktion i satsen (med en selvfinansieringsgrad på hhv. 7,8 pct. og 34,3 pct.), og at reduktionen af
sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat implementeres ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget (med
en selvfinansieringsgrad på 8,6 pct.). For aktieindkomstskatten er der set bort fra afledte adfærdsvirkninger.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen og selvfinansieringsgrader fra
Skatteøkonomisk redegørelse 2017, Skatteministeriet, juni 2017.
Ses udmøntningen i forhold til en alternativ anvendelse til generelle lempelser i
indkomstskatten, har udmøntningen med aftalen om finansloven for 2018 en for-
delingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene med 0,13 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten.
Det skal bemærkes, at den opgjorte fordelingsvirkning af en generel lempelse af
indkomstskatten er baseret på et beregningseksempel. Der er taget udgangspunkt i
en proportional nedsættelse af alle indkomstskatter undtagen AM-bidraget. En
generel skattelempelse kan implementeres på flere måder, som vil have forskellig
virkning på fordeling og arbejdsudbud.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister