SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om at redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

29. august 2017

J.nr. 2017-677

Til Folketinget – Finansudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 436 af 12. august 2016 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om at redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af en omlægning af boligskatten, som fo-

reslået af Det Konservative Folkeparti i udspillet ”Afskaf ejendomsværdiskat og grund-

skyld, Konservativt forslag til en ny boligbeskatning” på den forventede fordeling af bo-

ligskat mellem boligejere i land- og bydistrikter. Ministeren bedes herunder redegøre for,

om han vurderer, at forslaget vil medføre en forskydning af boligbeskatningen mellem de

mere eftertragtede beliggenheder og andre områder i landet.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage den lange svartid.

Det Konservative Folkeparti (K) offentliggjorde i januar 2016 boligudspillet

”Afskaf ejen-

domsværdiskat og grundskyld – Konservativt forslag til ny boligbeskatning”.

Der er tale om et omfattende forslag, som vil have vidtrækkende konsekvenser og vil æn-

dre markant på husholdningernes investerings- og opsparingsbeslutninger. Således vil for-

slaget potentielt føre til en markant anderledes sammensætning af husholdningernes gæld

og opsparing i pension, aktier mv. end i dag. Adfærdseffekterne vurderes derfor at være af

en sådan karakter, at de vil have væsentlig betydning for den samlede vurdering af de pro-

venu- og fordelingsmæssige konsekvenser.

Der foreligger imidlertid ikke et erfaringsmæssigt grundlag, som kan danne et solidt fun-

dament for en retvisende vurdering af de adfærdsmæssige effekter af en så omfattende

omlægningen af nettobeskatningen af kapitalafkast, herunder negativ kapitalindkomst

(renteudgifter). Dermed er der en betydelig risiko for, at de provenu- og fordelingsmæs-

sige konsekvenser ikke er retvisende. Skatteministeriet er på nuværende tidspunkt ikke i

stand til i tilstrækkelig grad at kvantificere de adfærdsmæssige effekter af boligudspillet.

Der pågår på nuværende tidspunkt et omfattende modeludviklingsarbejde, der sigter efter

at udvikle en model, som har til formål at belyse de samlede adfærdseffekter af ændringer

i kapitalindkomstbeskatningen.

Nedenfor er der derfor alene foretaget en kvalitativ vurdering af konsekvenserne af bolig-

udspillet.

Hovedtræk i K’s boligudspil

Boligudspillet indebærer blandt andet, at den løbende boligbeskatning (grundskyld og

ejendomsværdiskat) afskaffes, mens der indføres beskatning af ejendomsavancer for ejer-

og andelsboliger. I udspillet foreslås endvidere, at skattebetalingen knyttet til det enkelte

boligsalg kan udskydes indtil, at boligejeren forlader boligmarkedet eller reducerer sit bo-

ligforbrug.

Ifølge udspillet er den foreslåede omlægning af boligbeskatningen provenuneutral, hvis

rentefradraget afskaffes, og det offentlige forbrug nedsættes (ved lavere offentlig for-

brugsvækst i en periode) med 9 mia. kr. årligt.

Side 2 af 6

Nærmere gennemgang af konsekvenser ved K’s boligudspil

Der er tale om et omfattende forslag, der vil have vidtrækkende konsekvenser for bolig-

markedet. Det vil bl.a. føre til mere ustabile boligpriser (da skatterne ikke løbende stiger

og falder i takt med boligpriserne), medføre en betydelig svækkelse af de offentlige finan-

ser på kort og mellemlangt sigt, og indebære væsentlige administrative byrder for bolig-

ejere og offentlige myndigheder.

Betydningen for samfundsøkonomien

Samlet forventes forslaget at føre til et samfundsøkonomisk tab, da det øger asymmetrien

i beskatningen af kapitalafkast betragteligt. Det skyldes, at rentefradraget bortfalder, mens

positivt kapitalafkast fortsat beskattes. Dermed vil tilskyndelsen til at investere i aktier,

herunder opstart af virksomhed, til pensionsopsparing og boligforbedringer reduceres,

mens tilskyndelsen til gældsnedbringelse øges kraftigt.

Samtidig indebærer forslaget en nettoforøgelse af beskatningen af boligafkast, da afskaf-

felsen af ejendomsværdiskatten mere end opvejes af, at der indføres beskatning af ejen-

domsavancer, og muligheden for at fratrække nettorenteudgifter i skat ophæves. Bortfal-

det af grundskylden vil isoleret set medføre et betydeligt engangsløft i grundværdierne (og

dermed ejendomsværdierne), mens det påvirker ikke boligafkastet i en ligevægt, da grund-

skylden vurderes at være fuldt kapitaliseret i grundpriserne. Dvs. at grundskylden (blot)

medfører, at grundværdierne (og dermed ejendomsværdierne) er tilsvarende lavere.

Den mindre tilskyndelse til aktieinvesteringer og til opstart af virksomhed vil som ud-

gangspunkt reducere erhvervsinvesteringerne og derigennem reducere økonomiens lang-

sigtede vækstpotentiale.

Betydningen for de offentlige finanser

Overgang fra løbende ejendomsbeskatning til avancebeskatning vil medføre en betydelig

skatteudskydelse, da kun en relativt beskeden del af den samlede boligmasse handles år-

ligt. Samtidig lægges op til, at beskatningen kan udskydes til man helt forlader boligmarke-

det, hvilket typisk først sker som pensionist. Derfor opnås det fulde provenu ved avance-

beskatning først efter mange år. En sådan avancebeskatningsmodel vil dermed i et vist

omfang få karakter af at være en boafgift.

Dermed vil de offentlige finanser svækkes på kort og mellemlangt sigt. På langt sigt kan

forslaget – når der ses bort fra adfærdsændringer – medføre et merprovenu, da der lægges

op til at reducere det offentlige forbrug. Det kommer dog meget an på udviklingen i ren-

terne fremadrettet og dermed af skatteværdien af de samlede skattefradrag.

Det skal hertil bemærkes, at forslaget om at afskaffe rentefradraget betyder, at det bedre

kan betale sig at nedbringe gæld end at spare op til pension. Det vil isoleret set føre til en

svækkelse af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, da lavere privat pensionsopspa-

ring fører til højere offentlige pensionsudgifter, da folkepensionen aftrappes med stigende

pensionsudbetalinger.

Side 3 af 6

Påvirkning af boligpriserne

Generelt vil avancebeskatning på ejerboliger bidrage til at øge udsvingene i boligpriserne,

idet boligejere tilskyndes til at udskyde salg ved stigende boligpriser (for at udskyde be-

skatning af kapitalgevinsten), mens boligejere tilskyndes til at fremrykke salg ved faldende

boligpriser (for at opnå fradrag for tab). Modsat har løbende grundskyld og ejendomsvær-

diskat en stabiliserende effekt på udviklingen på boligmarkedet, når skatten bevæger sig i

takt med udviklingen i ejendoms- og grundpriser. Endvidere medvirker løbende boligbe-

skatningen til at udjævne privatforbruget hen over konjunkturforløbet, da boligskatterne

stiger, når boligpriserne stiger (hvilket typisk sker i en situation med økonomisk frem-

gang), mens de boligskatterne falder, hvis boligpriserne falder (hvilket typisk sker i en si-

tuation med økonomisk tilbagegang).

Afskaffelsen af grundskylden reducerer de løbende brugeromkostninger ved at eje en

grund/ejendom og vil umiddelbart føre til højere grund- og dermed ejendomspriser, da

udbuddet af jord principielt er konstant. Omvendt øger afskaffelse af rentefradraget bru-

geromkostningerne ved at eje (låne til) ejendom, hvilket umiddelbart fører til lavere ejen-

doms- og grundpriser.

Den udskudte skattebetaling er uforrentet, hvilket kan resultere i indlåsningseffekter, der

blandt andet kan hæmme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det forhold, at beskatningen

kan udskydes, til man forlader boligmarkedet, reducerer dog indlåsningen væsentligt.

Administrative konsekvenser

Derudover vil forslaget indebære en række administrative byrder for boligejere, ejerlejlig-

hedsforeninger og skattemyndigheder. Det skyldes, at avancebeskatning bl.a. bør med-

føre, at der gives fradrag for udgifter til boligforbedringer. Det vil kræve, at boligejere og

ejerboligforeninger løbende fører regnskab over størrelsen af forbedrings- og vedligehol-

delsesudgifterne.

Andelsbolig- og ejerforeninger kan have lån i foreningsregi. Ved andelsforeninger stam-

mer de oprindeligt fra bl.a. selve byggeriet, mens de for ejerforeninger (og andelsforenin-

ger) stammer fra efterfølgende forbedringer. I disse foreninger vil det i et vist omfang

være muligt at omlægge gæld fra egen bolig/andelsbevis til gæld i ejer-/andelsboligfor-

ening. Sådan en omlægning vil nedsætte værdien af ejerlejligheden/andelsboligen, idet de

gældsmæssige forpligtelser knyttet til boligen stiger, hvorved ejendomsavancen reduceres.

Indførelse af avancebeskatning vil derfor kræve, at der indføres en række værnsregler, så

grundlaget for beskatning af ejendomsavancer ikke bliver for lavt.

Mere balanceret (øget) beskatning af boligafkast for andelshavere

I udspillet foreslås, at andelsboliger (andelsbeviset) omfattes af avancebeskatning, ligesom

det foreslås for avancen ved ejerboliger. Dermed vil beskatning af andelshaveres boligaf-

kast blive mere afbalanceret i forhold til den øvrige boligbeskatning. Efter gældende reg-

Side 4 af 6

ler er andelsboligejeres boligafkast lempeligt beskattet, da de er fritaget for ejendomsvær-

diskat, mens de kan fratrække renteudgifter knyttet til deres andelsbevis. Andelshavere

har ikke fradrag for foreningens renteudgifter.

Det skal dog bemærkes, at da rentefradraget bortfalder, bør principielt hverken avancer

på ejerboliger eller på andelsbeviser beskattes, da der principielt og i skatteøkonomisk op-

tik bør være symmetri mellem beskatningen af positivt kapitalafkast, herunder ejendoms-

avancer, og negativ kapitalindkomst (rentefradraget).

Omfordeling mellem skatteborgerne

Det foreslås, at grundskylden afskaffet, hvilket både kommer nuværende boligejere, ejere

af erhvervsejendomme og lejere til gavn, sidstnævnte da grundskyld for boligudlejnings-

ejendomme i vidt omfang overvæltes i huslejen. Afskaffelsen finansieres navnlig ved en

afskaffelse af rentefradraget, der primært berører boligejere. Dermed vil der ske en om-

fordeling fra boligejere til ejere af erhvervsejendomme og til lejere. For forretningsejen-

domme vil kapitalgevinsten, som følge af afskaffelsen af grundskylden, tilfalde ejerne og

deres aktionær, herunder også udenlandske investorer.

Endvidere vil det være til fordel for husholdninger med stor friværdi, dvs. det vil typisk

være til fordel for pensionister og til ulempe for yngre boligejere/-købere. Denne omfor-

deling reduceres af, at der foreslås et særligt skattefradrag for førstegangskøbere.

Forslaget vil endvidere være til fordel for de boligejere, hvor grundværdien udgør en rela-

tivt stor andel af ejendomsværdien, og hvor grundskylden derfor udgør en relativt stor del

af den samlede ejendomsbeskatning. Det vil typisk være i de dyrere boligområder i nærhe-

den af de større byer.

Andelshavere vil på den

ene

side nyde gavn af afskaffelsen af grundskyld, men vil på den

anden

side skulle betale avanceskat af deres andelsbevis. Endvidere vil andelshavere blive

påvirket af afskaffelsen af rentefradraget. Samlet skønnes andelshavere (såvel som lejere)

at opnå en gevinst ved omlægningen.

Samlet set skønnes omlægningen at medføre en mindre stigning i indkomstforskellene.

Geografisk omfordeling

De kommuner, hvis borgere skønnes at ville opleve den største fremgang i rådighedsbelø-

bet, er samlet set typisk kommuner med store grundværdier relativt til ejendomsværdier,

relativt mange lejeboliger og/eller relativt lave nettorenteudgifter. I disse kommuner kan

forøgelsen af rådighedsbeløbene, som følge af afskaffelsen af grundskylden og ejendoms-

værdiskatten, overstige reduktionen i rådighedsbeløbet ved afskaffelsen af rentefradraget

samt indførelsen af avancebeskatning.

I kommuner med lave grundværdier relativt til ejendomsværdier, relativt få lejeboliger

og/eller relativt høje renteudgifter vil rådighedsbeløbet i gennemsnit falde eller være om-

trent neutral.

Side 5 af 6

Det samlede forslag skønnes på den baggrund umiddelbart at medføre fremgang i den di-

sponible indkomster for gennemsnitlige familier i store dele af Nordsjælland, Hoved-

stadsområdet og Aarhus. Det resterende Danmark skønnes i gennemsnit at opleve en re-

duktion i den disponible indkomster.

Side 6 af 6