SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om at redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

6. februar 2018

J.nr. 2017 - 8159

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 126 af 7. december 2017 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om at redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning

fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen til følgende model:



Boligejeren betaler den samme løbende boligbeskatning, som følger af det nuvæ-

rende system, og fra 2021 betaler man efter de regler, der er vedtaget med den sene-

ste boligaftale.



Der indføres en exitbeskatning ved udtræden af boligmarkedet, hvor man beskattes

med 50 pct. af fortjenesten ved salg (dvs. forskel mellem købspris og salgspris fra-

regnet istandsættelse, forbedringer m.v.).



I denne fortjeneste fratrækkes dog den samlede løbende skattebetaling, som boligeje-

ren har haft siden erhvervelse af den ejendom, der betales exitskat af. Det rentefra-

drag, som boligejeren har modtaget, mens vedkommende har ejet ejendommen, og

som relaterer sig til boliglånet, vil dog blive modregnet fra den skatteindbetaling, der

kan fradrages i exit-beskatningen.



Hvis man skifter ejendom ved køb/salg, vil modellen tilbyde muligheden for, at den

beregnede skat indefryses som prioritet, hvis man køber en ny ejendom.

Ministeren bedes foretage beregningen på denne model i tre former – en hvor man både

kan modregne ejendomsværdiskat og grundskyld, og en model, hvor man kun kan mod-

regne ejendomsværdiskat, samt en model, hvor man slet ikke kan fradrage den løbende

boligbeskatning i en exit-skat, dvs. at man reelt betaler både løbende boligskatter og exit-

beskatning.

Ministeren bedes foretage denne provenuvurdering i alle år fra 2018-2050 i umiddelbart

provenu, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i varig virkning.

Svar

Indledningsvis bemærkes det, at provenuberegninger af avancebeskatning på ejerboliger

er forbundet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes for det

første,

at avancebeskatning af

boliger er særlig følsom overfor udviklingen i boligpriser og salgstilbøjelighed på kort sigt,

og for det

andet,

at der pt. ikke foreligger et modelapparat, der i tilstrækkelig grad kan be-

skrive de adfærdsmæssige virkninger,

jf. nedenfor.

Hvis der indføres 50 pct. beskatning af avancer på ejerboliger (selvom det er ved exit fra

boligmarkedet), vil den effektive beskatning af boligafkast blive væsentligt højere, end

hvad der er balanceret i forhold til skatteværdien af rentefradraget. En sådan forhøjelse af

den effektive boligbeskatning vil mindske incitamentet til at foretage boliginvesteringer og

på sigt mindske størrelsen og kvaliteten af boligmassen. Det vil samtidig føre til fald i bo-

ligpriserne, hvilket indebærer, at skattebasen og dermed provenuet fra boligskatterne vil

falde.

Endvidere bedes der i spørgsmålet om provenuberegninger på en model, hvor løbende

boligskatter kan fradrages i avancen ved salg af bolig, hvis de løbende boligskatter oversti-

ger skatteværdien af rentefradrag knyttet til boliglån.

Side 2 af 4

Avancebeskatning er i økonomisk forstand en substitut til ejendomsværdibeskatning. Så-

ledes er ejendomsværdibeskatning udtryk for en skematisk beskatning af det løbende af-

kast på en ejerbolig. Derfor er det skatteøkonomisk meningsfyldt, at betalt ejendomsvær-

diskat kan fradrages i en avanceskat på ejerboliger – men en 50 pct. beskatning af avancer

vil fortsat være ubalanceret (høj) sammenlignet med skatteværdien af rentefradraget. Al-

ternativt vil en supplerende avanceskattesats skulle være relativt lav og vil i nogle situatio-

ner alligevel resultere i en – i skatteøkonomisk optik – for høj beskatning af boligafkast.

Grundskylden har mere karakter af en formueskat, der allerede er kapitaliseret i grundpri-

serne, hvorfor der ikke i en skatteøkonomisk optik bør ske en korrektion for denne skat.

Det forhold, at der i forslaget kun kan fradrages den del af den løbende boligskat, der

overstiger skatteværdien af rentefradrag knyttet til boliglån, svarer grundlæggende til en

afskaffelse af rentefradraget knyttet til boliglån. Da størsteparten af danske husholdnin-

gernes renteudgifter knytter sig til boliglån, og det er muligt at belåne sin friværdi til andre

formål vil dette i vid udstrækning svare til en (fuld) afskaffelse af rentefradraget.

En afskaffelse af rentefradraget knyttet til boliglån vil alt andet lige øge tilskyndelsen til

afdrag på boliggæld frem for opsparing i fx pension eller aktier, investering i opstart af

nye virksomheder eller til at foretage boliginvesteringer. Dermed vil forslaget over tid

medføre betydelige ændringer i husholdningernes sammensætning af opsparing og gæld.

Det kan svække den langsigtede økonomiske vækst og den finanspolitiske holdbarhed.

Der pågår på nuværende tidspunkt et omfattende modeludviklingsarbejde i Skatteministe-

riet, der sigter efter at udvikle en model, der har til formål at belyse de samlede adfærdsef-

fekter af ændringer i kapitalindkomstbeskatningen, herunder rentefradraget. Da dette ar-

bejde ikke er tilendebragt, er der i det følgende ikke foretaget beregninger af de skitserede

modeller, der indebærer en afskaffelse af rentefradraget (knyttet til boliglån). Der er såle-

des kun foretaget en vurdering af provenuvirkningen af modellen, hvor avancebeskatning

kommer ud over den nuværende beskatning.

Generelt er der skattefagligt en række uhensigtsmæssigheder knyttet til avancebeskatning

på boliger,

jf. vedlagte svar på spm. 436 til Finansudvalget,

herunder en række administrative

byrder for boligejere, ejerlejlighedsforeninger og skattemyndigheder. Det skyldes, at avan-

cebeskatning rimeligvis bør medføre, at der gives fradrag for udgifter til boligforbedrin-

ger. Det vil kræve, at boligejere og ejerboligforeninger løbende fører regnskab over stør-

relsen af forbedrings- og vedligeholdelsesudgifterne. Avancebeskatning vil endvidere

kræve, at der indføres en række værnsregler, så grundlaget for beskatning af ejendoms-

avancer ikke bliver for lavt, fx fordi det i ejerforeninger i et vist omfang vil være muligt at

omlægge gæld fra egen bolig til gæld i ejerforeningen.

Side 3 af 4

Provenuberegninger

Provenuvirkningen af avancebeskatningsmodellen er alene opgjort på langt sigt i struktu-

rel virkning. Det bemærkes dog, at de samlede provenuvirkninger af at indføre avancebe-

skatningsmodellen på kort sigt efter tilbageløb og adfærd som udgangspunkt vil blive ne-

gativ, da den øgede boligbeskatning alt andet lige vil medføre et fald i boligpriserne. Her-

med vil provenuet blive reduceret fra alle boligskatter, samtidig med at provenuet fra

avancebeskatningen formentlig vil være begrænset i de første år.

Det skønnes, at en avancebeskatningsmodel uden modregning for løbende boligskat-

ter/renteudgifter på langt sigt vil indebære et umiddelbart strukturelt merprovenu på

knap 12 mia. kr. (2018-niveau),

jf. tabel 1.

Efter tilbageløb skønnes et strukturelt merpro-

venu på langt sigt på ca. 9 mia. kr. årligt. Da forslaget medfører en væsentlig forøgelse af

beskatningen af boligafkast, må det forventes at medføre boligprisfald. Dermed vil mer-

provenuet efter tilbageløb og adfærd på langt sigt være mindre end de ca. 9 mia. kr. årligt,

og på kort sigt vil der som nævnt som udgangspunkt være tale om en negativ provenu-

virkning.

Tabel 1. Strukturel virkning af avancebeskatningsmodel for ejendomsværdiskattepligtige boligejere,

langt sigt

Mia. kr. (2018-niveau)

Avancebeskatning uden modregning

af løbende boligskatter

Umiddelbart pro-

venu

11,9

Efter tilbageløb

9,0

Efter tilbageløb

og adfærd

<9,0

Anm.: Beregningerne følger forudsætningerne i de mellemfristede fremskrivninger. Der er beregningsteknisk forudsat en

gnst. ejerperiode på 20 år. Avanceskatten pålægges alene ejendomsværdiskattepligtige ejendomme.

Kilde: Egne beregninger.

De ovennævnte modeller til forhøjelse af boligskatten vil være i direkte modstrid med det

brede politiske boligforlig fra maj 2017, der har givet boligejerne tryghed om den fremti-

dige boligbeskatning. Regeringen kan derfor ikke støtte forslagene til ændring af beskat-

ning, der er spurgt til.

Side 4 af 4