Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1812421_0001.png
3. november 2017
J.nr. 2017 - 6559
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 6. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Ann Giessing
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad vil være en acceptabel gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Landsskatteretten og i skatteankenævnene, til skatteministeren
1812421_0002.png
Spørgsmål
Hvad mener ministeren vil være en acceptabel gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Lands-
skatteretten og i skatteankenævnene, og hvornår kan man forvente at nå den?
Svar
Lange sagsbehandlingstider i skatteklagesystemet svækker borgernes retssikkerhed. Jeg ta-
ger derfor udfordringerne i Skatteankestyrelsen, som behandler de sager, der afgøres i
Landsskatteretten og i skatteankenævnene, meget alvorligt. Det er ikke rimeligt, at man som
borger eller virksomhed skal vente meget lang tid på at få afgjort sin klagesag.
Der skal derfor tages hånd om udfordringerne, så sagsbehandlingstiderne kan nedbringes.
Skatteankestyrelsen har allerede igangsat en række initiativer med henblik at nedbringe
sagsbehandlingstiderne,
jf. svar på SAU alm. del nr. 11,
og med
Retssikkerhedspakke IV
Let-
tere vej gennem klagesystemet,
som regeringen præsenterer i starten af 2018, vil jeg komme
med yderligere forslag, der kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Jeg forventer, at vi på baggrund af de initiativer, som Folketinget bliver enige om som led
i drøftelserne om Retssikkerhedspakke IV, kan opstille nogle realistiske mål for, hvornår
sagsbehandlingstiderne kan nedbringes til et acceptabelt niveau.
Min holdning som skatteminister er, at det ikke skal tage flere år at få afgjort en ukompli-
ceret klagesag, og jeg så gerne, at man som borger kunne få afgjort en ukompliceret klage-
sag inden for 6 måneder. Jeg erkender dog også, at vi ikke nu er i en situation, hvor vi kan
garantere sådanne sagsbehandlingstider, men jeg ser frem til at drøfte med Folketingets
partier, hvilke skridt vi yderligere kan tage for at bevæge os i den rigtige retning.
Side 2 af 2