Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1837548_0001.png
8. november 2017
J.nr. 2017 - 6978
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 11. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra René Gade (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-17 fra Jens Larsen, Odense NV, til skatteministeren
1837548_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2017 fra Jens Larsen, Odense NV,
om forskelsbehandling vedrørende skat m.v., jf. SAU alm. del - bilag 173 (2016-17).
Svar
I henvendelsen af 4. april 2017 anfører Jens Larsen, at der i mange år er blevet praktiseret
en forskelsbehandling af grundejere, der har en grund, som støder op til en privat fæl-
lesvej, i forhold til grundejere, der har en grund, som støder op til en offentlig vej.
Der henvises til, at grundejere på private veje bl.a. skal afholde omkostninger til vedlige-
hold af vejen og kan ifalde erstatningsansvar, hvis der sker en skade. På den baggrund fin-
der han det ikke rimeligt, at der skal betales det samme i skatter som for grunde på of-
fentlige veje. Han mener derfor, at reglerne skal ændres, så der tages hensyn til den mer-
omkostning der er ved at bo på en privat fællesvej. Enten ved lavere ejendomsvurdering,
fradrag for pålagt ansvar, eller fradrag for faktuelle omkostninger. Eller en kombination.
Boligbeskatningen (grundskyld og ejendomsværdiskat) er baseret på et generelt princip
om, at beskatningen sker løbende på grundlag af den grundværdi og den ejendomsværdi,
der fastsættes ved den offentlige ejendomsvurdering. Det betyder samtidig, at der ikke er
fradrag for omkostninger mv., der kan være forbundet med at eje grunden.
Umiddelbart før sommerferien vedtog Folketinget med et meget stort flertal en ny ejen-
domsvurderingslov. Ved vurderingen af en ejendom skal der herefter ansættes en forven-
telig kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn
til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.
Med ”forventelig kontantværdi i fri handel” menes, at ansættelsen inden for et almindeligt
usikkerhedsspænd skal ramme den pris, som en køber kan forventes at være villig til at
betale for ejendommen.
Ejeren vil forud for vurderingen have mulighed for at rette eventuelle fejl i vurderings-
grundlaget og for at gøre opmærksom på andre forhold, der efter ejendomsejers vurde-
ring har væsentlig betydning for vurderingen af ejendommen, herunder særlige forhold
ift. ejendommens beliggenhed.
I det omfang højere omkostninger ved privatejede veje reducerer den forventelige kon-
tantværdi af ejendommen, vil vurderingen således også skulle afspejle dette. Der findes
derfor ikke grundlag for at fastsætte særlige regler for sådanne ejendomme.
Side 2 af 2