SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs indsats – Transfer Pricing i perioden 2010-2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

11. september 2018

J.nr. 2017 - 7956

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 118 af 30. november 2017 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs indsats – Transfer Pricing i perioden 2010-2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs indsats

–

Transfer

Pricing i perioden 2010-2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foreta-

get et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette

og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes foretage dette skøn over provenuet pr.

årsværk på de sager, der er endeligt afsluttet. Ministeren bedes lave en samlet gennemsnit-

lig beregning over nettoprovenuet i hele perioden.

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar, som skyldes udfordringer med at op-

gøre et retvisende nettoprovenu på transfer pricing-området.

Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sam-

menstille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og

de tilhørende kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-

rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan

neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-

dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,

samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-

nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne

foretages.

Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici

håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampag-

ner eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et

ensidigt isoleret fokus på kontrolprojekter. . Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre

korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en god vejled-

ning og nemme indberetningsmuligheder.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontroltryk. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række

forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov,

synlighed og effekt på skattegab.

Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-

hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder

fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme

høje provenu.

Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene

efter, hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.

Side 2 af 4

Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Opgørelsen

af nettoreguleringer i tabel 1 er baseret på data, som indgår i den årlige rede-

gørelse til skatteudvalget om indsatsen på transfer pricing-området. Nettoreguleringerne

er opgjort som forskellen mellem de forhøjelser og nedsættelser, som specifikt har været

gennemført på transfer pricing-området efter Ligningsloven § 2.

Ofte skal reguleringer på området forhandles med et andet lands skattemyndigheder. Det

sker gennem en såkaldt Mutual Agreement Procedure (MAP-proces), som har til formål

at eliminere den økonomiske dobbeltbeskatning for virksomheder. Processen har betyd-

ning for transfer pricing-sagernes kompleksitet og lange tidsmæssige udstrækning.

Det er vigtigt, at den kompetente myndighed, der forhandler, ikke bliver fastlåst af interne

mål eller retningslinjer i forhold til forsvar af gennemførte transfer pricing-forhøjelser.

Det følger således også af OECD anbefalinger, at den kompetente myndighed ikke må

måles på, hvor stor en andel af en forhøjelse der accepteres af den anden myndighed.

SKAT har derfor heller ikke mål for, hvor stor en del af transfer pricing-forhøjelserne,

der efterfølgende accepteres af de andre landes myndigheder og virksomhederne i MAP

processen.

Tabel 1 viser udviklingen i forhøjelser, nedsættelser og nettoreguleringer pr. år fra 2010 til

2017. Der er betydelige variationer i reguleringerne hen over de enkelte år. Det skyldes

blandt andet enkeltstående store reguleringer, hvorfor man skal være varsom med at ind-

regne tendenser på baggrund af tallene.

Tabel 1. Nettoreguleringer pr. år, 2010-2017 - transfer pricing

År

Forhøjelser

Nedsættelser

Nettoregulering

2010

6.290

547

5.743

2011

2012

2013

2014

2015

5.921

2016

7.322

2017

6.103

3.300

2.803

Total

90.738

22.551

65.384

6.192 21.216 17.374 20.320

781

351

311

5.352

449 11.460

5.472

-4.138

5.411 20.865 17.063 14.968

Skatteforvaltningen har generelt været tilbageholdende med at udarbejde skøn over pro-

venuet på transfer pricing-området

En udfordring ved provenuskøn er sammenhængen mellem transfer pricing-reguleringer

og opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvor der ikke er en én-til-én sammenhæng.

Provenuet påvirkes af en lang række andre skattemæssige regler og af den enkelte virk-

somheds forhold. Eksempelvis kan retten til underskudsfremførsel og retten til efterføl-

Se eksempelvis svar på SAU alm. del spørgsmål 246 (2012-2013).

Side 3 af 4

gende af- og nedskrivninger betyde, at en regulering først påvirker virksomhedens skatte-

betaling for efterfølgende år, og reguleringen kan derfor ikke umiddelbart indregnes i pro-

venuet.

I tabel 2 er der opstillet et forsimplet provenuskøn. Det skønnede provenu er opgjort

som 25 procent af nettoreguleringen. De 25 procent er baseret på den gennemsnitlige sel-

skabsskatteprocent. Provenuskønnet tager dermed ikke hensyn til de skattemæssige for-

hold, der i øvrigt påvirker det faktiske provenu - eksempelvis sambeskatningsforhold, un-

derskudsfremførsel, efterfølgende af- og nedskrivninger. Skønnet skal derfor betragtes

som et regneeksempel, der skal tages med væsentlige forbehold.

Skattestyrelsens kontrolindsats gennemføres i projekter. Ressourceanvendelsen på trans-

fer pricing-området er estimeret med udgangspunkt i ressourceanvendelsen i de projekter,

som primært har adresseret forhold omkring transfer pricing. Opgørelsen omfatter perio-

den 2012-2017, da oplysninger om ressourceanvendelsen ikke er tilgængelige forud for

2012.

Tabel 2. Forsimplet provenuskøn og omkostninger pr. år, 2012-2017 - transfer pricing

År

Realiseret årsværksforbrug (års-

værk)

Personale-omkostning

(mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personale-

omkostninger (mio. kr.)

Nettoprovenu (ekskl. personale-om-

kostninger) pr. årsværk (mio. kr.)

Nettoprovenu divideret med den op-

gjorte personale-omkostning

5.216

5.162

4.266

4.204

3.742

3.684

1.368

1.319

-1.035

-1.077

-15

-24

701

650

2.376

2.324

2012

2013

104

2014

2015

2016

2017

Gns.

1) Realiseret årsværksforbrug er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne har registreret på opga-

veløsningen i de projekter, som primært har adresseret forhold omkring transfer pricing. For 2012 og 2013 er ressour-cefor-

brug for opgaver vedr. MAP/APA ikke et realiseret forbrug, men et gennemsnit beregnet for årene 2014-2016 på 8,2 års-

værk.

2) ”Personaleomkostning” er beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før

2017 er der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der bereg-

ningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt

årsværk. Fra 2017 er den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for den samlede skatteforvaltning.

Det indebærer en stigning i den beregningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl.

lønoverhead) nu indgår i beregningen.

3) Nettoprovenu er beregningsteknisk opgjort som 25 procent af nettoreguleringen.

”

Side 4 af 4