Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1837539_0001.png
19. december 2017
J.nr. 2017 - 8031
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 115 af 29. november 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om at oplyse provenuvirkningen af at indføre en afgift på virksomheder med mange højtlønnede medarbejdere, hvor virksomheder afgiftspålægges på baggrund af den del af den samlede sum af forskellige lønkomponenter, som overskrider 2 mio. pr. person om året, til skatteministeren
1837539_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen af at indføre en afgift på virksomheder med
mange højtlønnede medarbejdere, hvor virksomheder afgiftspålægges på baggrund af den
del af den samlede sum af forskellige lønkomponenter, som overskrider 2 mio. pr. person
om året. Ministeren bedes i tabelform oplyse provenuet for en afgiftssats på henholdsvis
2,5 pct., 5 pct., 7,5 pct. og 10 pct.
Svar
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre provenuvirkningen af at indføre en afgift på
virksomheder med mange højtlønnede medarbejdere eller en afgift på fratrædelsesgodtgø-
relser på det foreliggende datagrundlag. Provenuet fra en afgiftssats på lønkomponenter
eller fratrædelsesgodtgørelser, der overskrider 2 mio. kr. pr. medarbejder om året, kan så-
ledes ikke umiddelbart opgøres.
Generelt vil en afgift på virksomheders lønudgifter have samme virkninger på arbejdsud-
buddet som en personskat med samme incidens
1
. Eksempelvis vil en afgift på hele virk-
somhedens lønsum have omtrent samme virkning på arbejdsudbuddet som en tilsvarende
ændring af arbejdsmarkedsbidraget, mens en afgift målrettet højtlønnede medarbejdere vil
være mere sammenlignelig med en forhøjelse af topskatten.
En indførelse af en afgift på virksomheder med mange højtlønnede medarbejdere vil in-
troducere en såkaldt skattekile mellem efterspørgslen efter og udbuddet af højtlønnet ar-
bejdskraft, hvilket på samme vis som personskatter vil reducere arbejdsudbuddet og be-
grænse mobiliteten mv. blandt de berørte medarbejdere. Således vil afgiften være forvri-
dende og medføre et tab af velstand for samfundet.
En afgift på fratrædelsesgodtgørelser vil
–
ligesom det er tilfældet med en afgift på virk-
somheders lønudgifter
–
være forvridende og medføre et velstandstab. Det skal ses i den
sammenhæng, at fratrædelsesgodtgørelser kan opfattes som løn, der udbetales ved tids-
punktet for fratrædelsen. Således vil en afgift forhøje udgiften ved, at en medarbejder fra-
træder sin stilling og derved potentielt hæmme mobiliteten på arbejdsmarkedet og med-
føre en inefficient allokering af arbejdskraft.
Regeringen støtter ikke en afgift på virksomheder med mange højtlønnede medarbejdere
eller en afgift på fratrædelsesgodtgørelser. Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer,
som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den. 12. november 2017,
indeholder bl.a. en udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år for at styrke dansk er-
hvervslivs og danske forskningsinstitutioners muligheder for at tiltrække og fastholde
højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet. Herudover vil en
afgiftsforhøjelse være i strid med regeringens skattestop.
1
Incidens er et udtryk for hvem, der i sidste ende bærer byrden af en skat eller en afgift.
Side 2 af 2