SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2013-14

SAU Alm.del Bilag 240

Offentligt

20. august 2014

J.nr. 13-6691059

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til orientering sendes hermed en ny beregning af skatteudgiften for den finansielle sektor.

Morten Østergaard

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren

Momsfritagelse - Skatteudgift for den finansielle sektor

Resumé

Skatteministeriets seneste skøn over skatteudgiften for den finansielle sektor, som følge af

momsfritagelse og lønsumsafgift for finansiel virksomhed, er opgjort til 2,7 mia. kr. i 2013

(2013-niveau).

Skatteudgiften forventes at være faldende frem mod 2021 som følge af en løbende forhø-

jelse af lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor. I relation til skatteudgiften er en

neutraliserende lønsumsafgiftssats beregnet til 17,4 pct. Denne sats afspejler, hvor stor

lønsumsafgiften beregningsteknisk skulle være for at provenuet herfra netop svarer til

skatteudgiften som følge af momsfritagelsen.

Baggrund

Skatteministeriet har tidligere som svar på SAU spørgsmål nr. 2 af 14. oktober 2010 ved-

rørende L 23 -

Forslag til Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven

og forskellige andre love

udarbejdet et skøn over skatteudgiften for den finansielle sektor som

følge af dennes momsfritagelse. Efterfølgende er der gennemført flere forhøjelser af løn-

sumsafgiften for den finansielle sektor og et metodeskift i opgørelsen af lønsumsafgiften

for den finansielle sektor, ligesom Skatteministeriet er blevet opmærksom på en fejl i det

tidligere skøn. På denne baggrund har Skatteministeriet udarbejdet et nyt skøn over stør-

relsen af skatteudgiften for den finansielle sektor.

Finansiel virksomhed er i Danmark, såvel som i resten af EU, som udgangspunkt moms-

fritaget. Momsfritagelsen for finansiel virksomhed er en skatteudgift på lige fod med

momsfritagelser for andre sektorer. Det bemærkes, at en momsfritagelse teoretisk set

også kan være en skattesanktion for en sektor, i det tilfælde hvor input/output andelen

og/eller andelen af afsætning til momspligtige erhverv er tilstrækkelig højt.

Beregningen af skatteudgiften tager udgangspunkt i den umiddelbare provenuvirkning,

hvilket betyder, at opgørelsen af skatteudgiften ikke er det samme som et provenuskøn

over et eventuelt tiltag, der indfører momspligt for den finansielle sektor.

Den finansielle sektor og andre momsfritagne sektorer er i modsætning til momspligtige

sektorer pålagt lønsumsafgift. Lønsumsafgiften skal modregnes i opgørelsen af skatteud-

gifter som følge af en momsfritagelse.

Beregning af skatteudgift

En momsfritagelse betyder ikke, at den fritagne sektor ikke belastes af moms. Finansielle

virksomheder har således, i modsætning til almindelige momspligtige virksomheder, ikke

mulighed for at fradrage momsen på indkøb til deres hovedaktivitet. Denne indeklemte

moms bliver i modsætning til almindelig moms ikke en afgift på endeligt forbrug, men

derimod en afgift, der belaster den finansielle sektors salg til både momspligtige og ikke-

momspligtige. De heraf følgende højere priser på finansielle ydelser for momspligtige

Side 2 af 4

erhvervskunder og de lavere priser, som private og andre ikke-momspligtige møder, med-

fører forvridninger i forbrugs- og inputsammensætningen. Den finansielle sektor kan

ligeledes ikke fradrage el- og vandafgift. Hertil kommer, at finansiel virksomhed i mod-

sætning til momspligtig virksomhed er pålagt lønsumsafgift. Lønsumsafgiftssatsen for

finansiel virksomhed var i 2013 på 10,9 pct. og forhøjes løbende frem mod 2021 til 15,3

pct.

Beregningen af skatteudgiften tager udgangspunkt i den umiddelbare virkning. Det bety-

der, at der ikke er taget højde for den påvirkning af forbruget af finansielle ydelser, som

indeklemt moms, manglende fradrag for el- og vandafgift, lønsumsafgift og en hypotetisk

”normal” moms mv. giver anledning til.

Det er i beregningen antaget, at både den indeklemte moms, manglende fradrag for el- og

vandafgift og lønsumsafgiften fuldt ud overvæltes i priserne på finansielle ydelser.

Ved beregningen af skatteudgiften er der alene taget hensyn til moms, energiafgifter (som

for momsfritagne erhverv ikke godtgøres) samt lønsumsafgiften for den finansielle sektor.

Der er således ikke taget hensyn til hverken skatteværdi af fradrag for den del af hushold-

ningernes renteudgifter, der har karakter af betaling for de tilknyttede finansielle tjeneste-

ydelser, eller tinglysningsafgift i forbindelse med optagelse og omlægning af lån mv. Der

er heller ikke taget hensyn til, at inflationskomponenten i afkastet af den finansielle sek-

tors aktiver (udlån) fuldt ud indgår i selskabsskattegrundlaget, hvorved disse beskattes

hårdere end reale aktiver, hvor løbende prisstigninger først beskattes på det tidspunkt,

hvor aktivet afhændes. Dette forhold trækker isoleret set i retning af en lidt højere be-

skatning af den finansielle sektor sammenholdt med andre sektorer.

Den beregnede neutraliserende lønsumsafgiftssats, som også præsenteres i

tabel 1,

skal

ikke fortolkes som udtryk for et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for løn-

sumsafgiften. Et nærmere skøn herfor forudsætter principielt en omfattende analyse af de

forvridninger, som såvel den momsmæssige behandling af finansielle tjenester som løn-

sumsafgiften giver anledning til.

Skatteudgiften kan i 2013 skønnes til 2,7 mia. kr. (2013-niveau),

jf. tabel 1.

Som følge af

Skattereformen (2012) og Vækstplan DK (2013) forhøjes lønsumsafgiftssatsen for finan-

sielle virksomheder løbende frem mod 2021. Det medfører, at skatteudgiften falder i

perioden frem mod 2021. I 2021 kan skatteudgiften således skønnes til 0,9 mia. kr. (2013-

niveau).

Side 3 af 4

Tabel 1. Skatteudgift i 2013 ved momsfritagelse for finansiel virksomhed (2013-niveau).

Andel, mia. kr.

I alt

Heraf afsat til

momspligtige

erhverv

143,7

31,5

4,6

5,2

1,8

0,2

11,7

14,5

2,7

0,42

61,0

0,42

13,4

0,42

2,0

0,42

2,2

0,42

0,7

0,42

0,1

0,42

5,0

-5,0

Heraf afsat til

husholdninger

og andre ikke

momspligtige

0,58

82,8

0,58

18,1

0,58

2,7

0,58

3,0

0,58

1,0

0,58

0,1

0,58

6,8

14,5

7,7

Produktion af finansielle ydel-

ser ekskl. internt finansielt salg

andel

beløb

Korrektion for momspligtigt salg andel

(bankbokse, leasing mv.)

beløb

andel

c) Provenu lønsumsafgift

beløb

Indgående moms (faktisk

indeklemt moms)

Indeklemt moms ved investe-

ringer

El- og vandafgift

beløb

g) Afgifter i alt

andel

beløb

h) Hypotetisk moms af salg

andel

beløb

Skatteudgift

Umiddelbar "neutraliserende"

sats for lønsumsafgift

andel

beløb

andel

beløb

andel

17,4 pct.

Kilder: SKAT, Danmarks Statistik – input/output tabeller (senest tilgængelige 2009), Skatteministeriets egne beregninger.

Størrelserne præsenteret i tabel 1 er afrundede.

1. Samlede afgifter, der direkte kan henføres til momsfritagelsen for finansiel virksomhed:

g (beløb) = c + d + e + f

2. Moms af salg ved momspligt for finansiel virksomhed.

Ingen belastning eller provenu af moms ved salg til momspligtige kunder, da disse vil kunne fradrage moms. Den pris, som husholdninger og

andre ikke-momspligtige vil møde, vil derimod være pålagt moms, som ikke kan fradrages. For husholdninger og andre ikke momspligtige

kan den hypotetiske moms beregnes, jf. formel:

h (beløb) = (a – b – g) * 0,25

Ved beregningen korrigeres produktionsværdi således for den finansielle sektors allerede momspligtige aktivitet samt værdien af indeklemt

moms mv., som antages at være afspejlet i produktionsværdien. Herefter multipliceres med 0,25 for at få den hypotetiske moms.

3. Skatteudgiften for den finansielle sektor fremkommer herefter ved at fratrække den samlede værdi af beskatningen, der direkte kan henføres

til momsfritagelsen, fra det umiddelbare hypotetiske momsprovenu:

i (beløb) = h – g

4. Den ”neutraliserende” lønsumsafgiftssats kan beregnes ved følgende formel:

j (beløb) = (h – d – e – f) / (c / 0,109), hvor 10,9 pct. er den i året gældende lønsumsafgiftssats for 2013.

Den neutraliserende lønsumsafgiftssats er beregnet således, at den ved uændret adfærd netop giver et provenu, der inklusiv indeklemt

moms samt el- og vandafgifter svarer til provenuet af en hypotetisk moms på finansielle tjenester.

Side 4 af 4