Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1837983_0001.png
19. december 2017
J.nr. 2017 - 8094
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 112 af 27. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om at redegøre for provenuet ved at indføre en ressourcerente-betinget beskatning af fiskeriet, der svarer til beskatningen af Nordsøen, til skatteministeren
1837983_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at indføre en ressourcerentebetinget beskat-
ning af fiskeriet, der svarer til beskatningen af Nordsøen. Ministeren bedes her friholde
kystfiskeriet og garnfiskere fra denne ekstra beskatning. Ministeren bedes opgive prove-
nuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd samt i varig virkning.
Svar
Baggrunden for indførelsen af de særlige regler om beskatning af indkomst ved kulbrinte-
indvinding var, at indtjeningen ved indvinding af olie og naturgas kunne blive væsentligt
større end det øvrige erhvervslivs indtjening set i forhold til den investerede kapital.
Det skyldes, at kulbrintevirksomhed er kendetegnet ved, at selskaberne har en mulighed
for systematisk at opnå et overnormalt afkast (ressourcerenten), bl.a. fordi det overnor-
male afkast
i modsætning til anden erhvervsmæssig virksomhed
ikke vil blive konkur-
reret bort på grund af den eksklusive ret til at udnytte ressourcen. Samtidig opkræver sta-
ten ikke fuld betaling for retten til at udnytte den.
Beskatningen i Nordsøen er ikke betinget af ressourcerenten (og udviklingen heri), men
beskatningsniveauet afgør, hvordan ressourcerenten fordeles mellem staten og bevillings-
haveren.
Efter gældende regler beskattes kulbrinteindvinding med den almindelige selskabsskat på
22 pct. samt med en tillægsselskabsskat på 3 pct. Hertil kommer den særlige kulbrinteskat
på 52 pct. af overskud efter selskabsskat og efter evt. udnyttelse af det særlige kulbrinte-
fradrag.
Fiskeriet er underlagt kvoteregulering, som bestemmer størrelsen på de årlige fangster.
Det giver
på tilsvarende vis som ved olie- og gasindvinding
mulighed for at opnå et
overnormalt afkast (en ressourcerente), da fiskeriet dermed er begrænset af en eksklusiv
ret til at udnytte ressourcen.
Ressourcerenten i fiskeriet udgør dog kun en beskeden størrelse ift. ressourcerenten ved
kulbrinteindvinding, og det bemærkes, at der ikke er foretaget analyser af, om det vil være
hensigtsmæssigt at indføre en særskat på fiskeriet, selvom de har mulighed for at indtjene
et ekstra afkast som følge af en eksklusiv ret til at udnytte ressourcen. Et alternativ til at
indføre en særskat på fiskeriet kan fx være at bortauktionere kvoterne, såfremt staten øn-
sker at inddrage ressourcerenten.
Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at driftsresultatet af det samlede er-
hvervsmæssige fiskeri, der drives fra danske registrerede fiskerfartøjer, i 2015 udgjorde
mindre end 1 mia. kr.
1
Fra 2009-15 har driftsresultatet i gennemsnit udgjort ca. 685 mio.
kr. (2018-niveau).
1
Driftsresultat er resultatet efter finansieringsomkostninger, selskabsskat mv. Det bemærkes, at driftsresultatet aflønner
ejernes evt. arbejdsindsats og den investerede egenkapital, hvorved driftsresultatet ikke er et udtryk for ressourcerenten.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om at redegøre for provenuet ved at indføre en ressourcerente-betinget beskatning af fiskeriet, der svarer til beskatningen af Nordsøen, til skatteministeren
1837983_0003.png
Driftsresultatet svarer til overskuddet efter selskabsskat mv., og kan således give en indi-
kation af størrelsen af den indkomst i fiskeriet, der svarer til den kulbrinteskattepligtige
indkomst for selskaber, der indvinder olie og gas. Såfremt driftsresultatet underlægges en
yderligere beskatning på fx 52 pct. svarende til kulbrinteskatten på overskud fra olie- og
gasindvinding, da skønnes det at medføre et umiddelbart offentligt merprovenu på ca.
350 mio. kr. om året.
Det bemærkes, at ovenstående også omfatter kystfiskeriet og garnfiskere i det omfang,
der er tale om erhvervsmæssig fiskeri. Der er ikke umiddelbart grundlag for at skønne
over, hvor stor en andel af det angivne merprovenu, der vedrører kystfiskeri og garnfi-
skere.
Det kræver et grundigt og ressourcekrævende analysearbejde at vurdere om en sådan æn-
dring af beskatningen vil være hensigtsmæssig, og hvor høj skattesatsen eventuelt skal
være for at tilskynde til en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af ressourcen. Det er
således også vanskeligt at vurdere adfærdsvirkningen af indførelsen af en ekstra skat på fx
52 pct. som i eksemplet ovenfor. Derfor er der alene angivet det umiddelbare merpro-
venu.
For en god ordens skyld vil jeg gerne bemærke, at regeringen ikke har planer om at ind-
føre en ressourcebetinget beskatning af fiskeriet, bl.a. jf. regeringens skattestop.
Hvis man ser bort kulbrinteindvindingsselskabernes adgang til kulbrintefradrag ved investeringer, da svarer driftsresultatet
i grove træk
til den kulbrinteskattepligtige indkomst ved indvinding af olie- og gas.
Side 3 af 3