Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1837980_0001.png
19. december 2017
J.nr. 2017 - 7822
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 108 af 21. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette R. Hansen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om at redegøre for de kriterier, der førte til, at forsikringsmæglere blev indplaceret i samme lønsumsafgiftsgruppe, som eksempelvis banker og pengeinstitutter, når forsikringsmæglerne ikke er en finansiel virksomhed, til skatteministeren
1837980_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for de kriterier, der førte til, at forsikringsmæglere blev indplace-
ret i samme lønsumsafgiftsgruppe, som eksempelvis banker og pengeinstitutter, når for-
sikringsmæglerne ikke er en finansiel virksomhed? Og hvorfor skal forsikringsmæglerer-
hvervet pålægges forhøjet afgift, når erhvervet ikke selv foretager finansielle transaktioner,
som f.eks. banker og forsikringsselskaber?
Svar
Jeg kan oplyse, at helt tilbage fra lov om lønsumsafgift for virksomheder i den finansielle
sektor fra 1989 har virksomheder i den finansielle sektor omfattet ”virksomheder med ak-
tiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, inve-
steringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta”. For-
sikringsmæglervirksomhed er en aktivitet vedrørende forsikring og er derfor omfattet af
ordlyden.
Også i momsmæssig sammenhæng er forsikringsmæglervirksomhed omfattet af momsfri-
tagelsen for forsikringsydelser.
Endvidere kræver virke som forsikringsmægler tilladelse fra Finanstilsynet.
Uanset at forsikringsmæglervirksomhed ikke omfattes af definitionen på finansiel virk-
somhed i lov om finansiel virksomhed, må forsikringsmægling anses for at tilhøre den fi-
nansielle sektor i bredere forstand og er dermed naturligt omfattet af reglerne for denne
sektor i lønsumsafgiftsloven.
Der henvises desuden til svarene på spørgsmål nr. 360 af 20. marts 2013 (alm. del) og 362
af 22. marts 2013 (alm. del).
Side 2 af 2