SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og for de for Skatteudvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår 2017, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

8. december 2017

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 107 (Alm. del) af 21.

november 2017

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og for

de for Skatteudvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår

2017.

Svar

Det estiske formandskab har i sin formandsskabsperiode prioriteret arbejdet med

at fremme et skattesystem, som er både konkurrencedygtigt og robust ift. skatte-

undgåelse og svig. Det ligger i forlængelse af den betydelige indsats på området i

EU i de seneste år i lyset af seneste skattelæk og afsløringer af forskellige former

for skatteundgåelse.

Det estiske formandskab har, jf. deres formandsskabsprogram, fastholdt en høj

prioritet på følgende områder:



Skatteundgåelse



Selskabsbeskatning i øvrigt



Moms

Således er man på seneste ECOFIN 5. december kommet videre med væsentlige

aftaler på alle tre områder:



Enighed om en fælles EU-sortliste over ikke-samarbejdsvillige tredjelande



Rådskonklusioner om det videre arbejde med de digitale udfordringer for sel-

skabsbeskatningen.



Enighed om modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel

Et kort resume af tiltagene følger nedenfor. For en mere detaljeret gennemgang

henvises til relevante samlenotater.

Skatteundgåelse

I fællesskab har man globalt og i EU gennemført væsentlige initiativer med hen-

blik på at bekæmpe skatteundgåelse. Det har internt i EU ført til administrative

forbedringer i form af bl.a. styrket gennemsigtighed og øget informationsdeling.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og for de for Skatteudvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår 2017, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 10

Estland har under sit formandskab fortsat arbejdet med en koordineret indsats

mod skatteundgåelse. Særligt har der været fokus på den videre udarbejdelse af en

fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

(en ”EU-sortliste”

over skattely). Man har tillige arbejdet med at fremme transparens for skatterådgi-

vere i kraft af en styrkelse af direktivet om administrativt samarbejde (DAC6).

Direktivet blev oprindeligt vedtaget i 2011, og er siden da ændret en række gange,

bl.a. for at styrke informationsudvekslingen mellem EU-landenes skattemyndig-

heder,

jf. bilag 1.

Sortliste

På ECOFIN 5. december 2017 har man vedtaget en fælles liste over ikke-

samarbejdsvillige tredjelande samt en liste over defensive foranstaltninger, som

kan rettes mod de pågældende lande.

EU’s adfærdskodeksgruppe for erhvervsbeskatning

har i første omgang udvalgt

92 lande til nærmere undersøgelse på baggrund af 1) de økonomiske forbindelser

til EU, 2) niveauet af økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og

politisk stabilitet i landet. Adfærdskodeksgruppen har efterfølgende undersøgt i

hvilket omfang landene lever op til en række krav på skatteområdet.

Lande kommer på sortlisten, hvis de i henhold til undersøgelsen ikke lever op til

objektive kriterier om 1) skattegennemsigtighed, 2) fair beskatning og 3) tilfreds-

stillende implementering af OECD-standarder, og samtidig ikke på et tilstrække-

ligt højt politisk niveau forpligter sig til fremadrettet at efterleve disse. Kriterierne

svarer til de skærpede krav, som stilles til EU-landene internt, fx i kraft af antiskat-

teundgåelsesdirektivet og direktiverne om administrativt samarbejde på skatteom-

rådet.

Sortlisten er i sig selv et middel i kampen mod skatteundgåelse, og mange lande,

har i dialogen med EU forpligtet sig til at efterleve kriterierne for at undgå at

komme på sortlisten. Med henblik på at lægge yderligere pres på de pågældende

tredjelande introduceres tillige en liste over defensive foranstaltninger, som kan

rettes mod de lande, som optræder på listen.

Rådskonklusionerne opfordrer til en EU-koordineret indsats mod skattely og in-

deholder to typer af defensive foranstaltninger. De ikke-skattemæssige defensive

foranstaltninger afskærer de sortlistede lande fra udvalgte EU-midler, mens skat-

temæssige defensive foranstaltninger omfatter administrative foranstaltninger i

form af øget national kontrol og lovgivningsmæssige i form af styrkede værnsreg-

ler. Sådanne værnsregler kan fx være oplysningskrav til skatterådgivere med relati-

on til de sortlistede lande, nægtelse af skattefradrag for betalinger til disse og

skærpede regler om beskatning af afkast fra disse lande.

Adfærdskodeksgruppen er en højniveauarbejdsgruppe med repræsentanter for alle EU-landene på skatteområdet.

Side 3 af 10

Desuden opfordrer udkastet på dansk foranledning til, at EU-landene anvender

sortlisten aktivt i udenrigspolitikken. Det bemærkes, at den danske finansminister,

skatteminister og udenrigsminister 9. november 2017 har skrevet til bl.a. det esti-

ske formandskab og

EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender med

en tilsvarende opfordring.

Regeringen er generelt positiv overfor tiltag, der bekæmper skatteundgåelse og

fremmer lige skattevilkår i og udenfor EU. Vi vil fra dansk side fortsat arbejde

med at sikre ambitiøse og effektive tiltag, som yderligere kan fremme bekæmpelse

af skatteundgåelse. Regeringen opfordrer desuden til, at man i EU fortsætter ar-

bejdet med at hæve de interne regler og standarder på området, så det fremadret-

tet bliver endnu sværere at bedrive skatteundgåelse internt i EU.

Transparens for skatterådgivere (DAC6)

Kommissionen fremsatte i juni 2017 et forslag til en yderlig ændring af Rådets

direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC6), jf. bilag 1.

Forslaget indfører en obligatorisk indberetningspligt for skatterådgivere af rele-

vante oplysninger i forbindelse med grænseoverskridende skatteplanlægning. Må-

let er at opnå større gennemsigtighed i forhold til skatteordninger, hvis mål er at

fremme skatteundgåelse, samt i forhold til rådgivningen herom. En grænseover-

skridende skatteordning vil skulle indberettes, hvis den opfylder visse kriterier,

som er fastlagt i direktivet, som vurderes at indikere at arrangementet har til for-

mål at undgå beskatning. Det kan fx være tilfældet, hvis rådgiverens aflønning

afhænger af størrelsen af den skattemæssige fordel, som skatteyderen (klienten)

forventes at opnå på baggrund af den konkrete rådgivning. Forslaget indebærer

også, at EU-landenes skattemyndigheder automatisk skal udveksle den indhentede

information.

Regeringen stiller sig positivt overfor direktivforslaget, som giver EU-landenes

skattemyndigheder endnu et middel til at bekæmpe grænseoverskridende skatte-

undgåelse og den deraf følgende udhuling af EU-landenes skattegrundlag. Man

har under det estiske formandskab viderebehandlet direktivet på arbejdsgruppeni-

veau, men forslaget har endnu ikke været til drøftelse på ECOFIN.

Selskabsbeskatning i øvrigt

Indsatsen på selskabsskatteområdet i øvrigt har fokuseret på at tilvejebringe ord-

ninger for den digitale beskatning, der sikrer, at man styrker princippet om, at

selskabers overskud beskattes der, hvor værdien skabes. Desuden har man paral-

lelt på arbejdsgruppe niveau arbejdet videre med ideen om hhv. en fælles selskabs-

skattebase (CCTB) og en fælles beskatning af finansielle transaktioner (FTT).

Digital beskatning

Man er på ECOFIN 5. december i forlængelse af en drøftelse nået til enighed om

rådskonklusioner om de digitale udfordringer for EU-landenes skattesystemer.

Side 4 af 10

Rådskonklusionerne noterer sig, at en tilfredsstillende implementering af

OECD’s

BEPS-anbefalinger (Base Erosion and Profit Shifting) i væsentligt omfang vil

håndtere skatteundgåelsesproblemerne vedrørende den digitale økonomi, og op-

fordrer således EU-landene til at fortsætte arbejdet med implementeringen heraf.

Rådskonklusionerne anerkender tillige, at der kan være yderligere digitale udfor-

dringer for selskabsskatten og understreger derfor behovet for inden for rammer-

ne af de gældende internationale principper for selskabsbeskatning at fortsætte

arbejdet såvel i globalt regi som i EU.

Forslaget indebærer, at man bl.a. bør fastholde det væsentlige princip, at selska-

bers overskud generelt beskattes i det land, hvor værdien er skabt. Et vigtigt ele-

ment i den forbindelse er effektive regler for såkaldt transfer pricing, som mod-

virker, at virksomheder gennem skæv koncernintern prissætning kan flytte over-

skuddet til lande uden forbindelse til det land, hvor værdien reelt skabes (det så-

kaldte armslængdeprincip).

Rådskonklusionerne imødeser, at Kommissionen i begyndelsen af 2018 fremlæg-

ger et præciseret forslag til, hvordan EU skal gribe udfordringen an, men fremhæ-

ver samtidig Rådets præference for globale løsninger.

Idet flere EU-lande har vist interesse herfor, kan Kommissionen overveje en vur-

dering af midlertidige løsninger såsom forslaget om en omsætningsskat i det om-

fang, at en sådan ikke strider mod landenes dobbeltbeskatningsoverenskomster. I

tillæg hertil bør Kommissionen undersøge de økonomiske konsekvenser samt de

tekniske og juridiske udfordringer ved en sådan skat.

Generelt støtter regeringen tiltag, som bekæmper skatteundgåelse, og som sikrer

en fair selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomhederne Det er

positivt, at rådskonklusionerne understreger det grundlæggende princip, at sel-

skabsbeskatning foregår i det land, hvor værdien skabes.

Fra dansk side er man optaget af, at EU i samarbejde med OECD arbejder for en

fælles international løsning, idet udfordringerne på området har global karakter.

Det bemærkes at der parallelt med Kommissionens arbejde også pågår et arbejde i

OECD, hvor der bl.a. ses på, i hvilket omfang BEPS-anbefalingerne fra 2015 vil

håndtere de digitale udfordringer. Efter planen offentliggøres en foreløbig rapport

herom i marts 2018 og en endelig rapport i 2020.

Side 5 af 10

Fælles selskabsskattebase (CCTB)

Kommissionen fremsatte i oktober 2016 et forslag om en fælles

selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base (CCTB)), som gør det muligt

for et selskab med grænseoverskridende aktivitet i EU at opgøre den skattepligtige

indkomst efter ét sæt fælles EU-regler.

Kommissionen har annonceret et efterfølgende forslag (CCCTB), der derudover

konsoliderer selskabsskattebasen i EU. Konsolidering betyder, at en virksomhed

eller koncern med aktivitet i flere EU-lande kun vil skulle opgøre én samlet

indkomst for hele virksomheden eller koncernen og ikke længere indkomster for

alle de forskelle filialer eller koncernselskaber i forskellige EU-lande. Indkomsten

vil herefter skulle fordeles til beskatning mellem de berørte EU-lande efter en

nærmere fordelingsnøgle. Hvert land skulle herefter kunne beskatte den del af

indkomsten, som henførtes til det pågældende land, med sine egne

selskabsskattesatser.

De to forslag erstatter et tidligere forslag til CCCTB fra 2011, som grundet

manglende fremdrift i forhandlingerne blev trukket tilbage. Det er meningen, at

der først forhandles om forslaget til en fælles base (CCTB), førend der forhandles

om konsolideringen (CCCTB).

De nye forslag bygger generelt på forslaget fra 2011, idet der dog er introduceret

enkelte nye elementer. Som noget nyt bliver anvendelsen af reglerne obligatorisk

for store multinationale koncerner med en samlet årlig omsætning på over 750

mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), modsat det tidligere direktivforslag, hvor det var frivil-

ligt for alle koncerner. For øvrige koncerner er reglerne frivillige. Derudover er

der enkelte væsentligste nye elementer i forslaget ift. det fra 2011. Det er bl.a. et

såkaldt ”super-fradrag” for udgifter til forskning og udvikling

og et fradrag for

egenkapitalfinansiering af investeringer.

Med

”super-fradraget”,

kan virksomheder få fradrag for mere end 100 pct. af

deres udgifter til forskning og udvikling. Det skal tilskynde virksomhederne til at

investere i forskning og udvikling. Med fradraget for egenkapitalfinansiering af

investeringer søges det at sikre en mere lige skattemæssig behandling af

investeringer finansieret med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af

skattefradrag) og gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk er omfattet af

skattefradrag i form af rentefradrag). Der gives alene fradrag for ny egenkapital.

Under det estiske formandskab har man forsat behandling af forslaget på

arbejdsgruppeniveau, men sagen har ikke været på ECOFIN udover en

indledende præsentation lige efter offentliggørelsen af forslaget.

Regeringen arbejder konstruktivt i forhandlingerne. Målet er at få udvidet den

foreslåede selskabsskattebase, så forslaget ikke reducerer provenuet ift. i dag.

Målet er også at gøre skattebasen mere robust ift. skatteundgåelse, så direktivet får

Side 6 af 10

værnsregler på niveau med de danske eller giver bedre mulighed for at have

skrappere nationale værnsregler.

Beskatning af finansielle transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte i februar 2013 et forslag til et forstærket samarbejde om

en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner (FTT).

Målet med forslaget er at indføre en harmoniseret FTT for de 10 lande, som del-

tager i samarbejdet (Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet,

Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig). Mens deltagerlandene løbende drøfter

samarbejdet, medvirker de ikke-deltagende lande, herunder Danmark, i behand-

lingen af tekniske og politiske spørgsmål dog uden at have stemmeret.

Man har foreløbig ikke kunnet opnå enighed om forslaget, som under det estiske

formandskab udelukkende er blevet drøftet på arbejdsgruppeniveau.

Regeringen ønsker hverken at indføre en FTT eller at deltage i det forstærkede

samarbejde herom. En FTT indebærer nogle udfordringer i form af risiko for

mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder og vil som udgangs-

punkt blive pålagt alle finansielle transaktioner og belaste husholdninger og virk-

somheder i form af højere finansieringsomkostninger. Regeringen lægger vægt på,

at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes interesser i arbejdet med en af-

gift på finansielle transaktioner.

Moms

Det estiske formandsskab har fokuseret på at modernisere momssystemet med

henblik på at reducere administrative byrder og styrke moms-systemets robusthed

over for svig. Man har sideløbende hermed arbejdet med en pakke til modernise-

ring af momssystemet for grænseoverskridende salg mellem virksomheder, mens

man stadig afventer enighed om moms på e-bøger mv. og generel omvendt beta-

lingspligt. Det ventes i øvrigt, at formandskabet i indeværende halvår vil fremlæg-

ge et forslag til administrativt samarbejde, som dog først vil blive substansbehand-

let efter formandsskabsperioden ophører.

Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel

Det estiske formandskab har prioriteret en styrkelse af det indre marked, og som

en del af dette arbejde har man haft fokus på et digitalt indre marked. I forlængel-

se heraf har man på ECOFIN 5. december enstemmigt og uden videre drøftelse

vedtaget et udspil om modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende

salg af varer og ydelser til forbrugere, særligt e-handel.

Forslaget er en styrkelse af den hovedregel, at der skal betales moms i forbrugs-

landet. I dag gælder dette princip ved EU-virksomheders salg over forbrugslan-

dets fjernsalgsgrænse, som varierer væsentligt på tværs af EU-landene, og som i

Danmark er 280.000 kr.

Side 7 af 10

Forslaget indfører én fælles og relativt lav fjernsalgsgrænse i EU. Det betyder, at

en virksomhed, som samlet eksporterer varer og services for mere end 10.000

euro til andre EU-lande årligt, skal betale moms af salget til de respektive EU-

lande, hvor varerne forbruges. Det betyder tillige, at kun virksomheder, som sam-

let eksporterer for mindre 10.000 euro til andre EU-lande årligt, betaler moms af

alle disse salg i deres hjemlande. Systemet sikrer en højere andel af beskatning i

forbrugslandet end i dag og udgør samtidig en forbedring og en forsimpling af det

eksisterende system.

Forslaget åbner ligeledes for, at virksomhederne

kan gøre brug af en såkaldt ”One

Stop Shop” (OSS),

hvor virksomhederne kun ét sted skal angive og afregne deres

moms til de forskellige EU-lande, hvor de har en omsætning. Dermed slipper

virksomhederne for at skulle momsregistreres i hvert af disse lande.

Forslaget fjerner endvidere momsfritagelsen for små forsendelser fra tredjelande,

hvilket udover at øge beskatningen i forbrugslandet tillige eliminerer en kilde til

ulige konkurrence og momssvig. Forslaget forbedrer endvidere rammerne for

samarbejdet mellem EU-landenes skattemyndigheder og reducerer unødige admi-

nistrative byrder for især små og mellemstore virksomheder. De væsentligste dele

af forslaget træder i kraft 1. januar 2021.

Regeringen støtter stærkt moderniseringen af momssystemet, som har positive

statsfinansielle konsekvenser, og giver praktiske lettelser for virksomhederne, samt

bidrager til mere lige konkurrence og reducerer svig.

Moms på e-bøger

Med henblik på en yderligere styrkelse af det digitale indre marked fremsatte

Kommissionen i december 2016 samtidig med forslaget om modernisering af

momsreglerne for grænseoverskridende handel et forslag om en omlægning af

momsen på bøger, aviser og tidsskrifter.

De gældende regler rummer en forskel mellem momssatsen for elektroniske bø-

ger, aviser og tidsskrifter, som skal pålægges den generelt gældende momssats,

(mindst 15 pct.), og momssatsen for trykte bøger, aviser og tidsskrifter, som kan

pålægges en nedsat momssats.

Der foreligger et kompromisforslag, hvor alle EU-lande nu må anvende nedsat

momssats (ned til 5 pct.) for elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. Det svarer

til, hvad man må i dag for trykte udgaver. Derudover får de lande, som pr. 1. ja-

nuar 2017 anvendte en stærkt nedsat sats (under 5 pct.) og nulsatser på trykte bø-

ger, aviser og tidsskrifter mulighed for at anvende de samme lave satser på elek-

troniske versioner.

Forslaget skal give bedre mulighed end i dag for at bruge samme sats på hhv. tryk-

te og elektroniske udgivelser. Samtidig er kompromiset mere restriktivt end

Kommissionens oprindelige forslag, som gav alle lande lov at indføre nulsatser for

Side 8 af 10

både

trykte og elektroniske udgivelser. Man er ikke nået nærmere enighed om for-

slaget under det estiske formandsskab.

Regeringen arbejder ud fra den mangeårige hovedregel, at der ikke bør skabes nye

muligheder for nedsatte momssatser eller nulmoms, da de afstedkommer konkur-

rencevridning, gør momssystemet mere kompliceret og giver indtægtstab. Rege-

ringen er dog åben overfor det konkrete forslag, fordi det udelukkende åbner mu-

lighed for nedsatte satser på

elektroniske

udgivelser og giver mulighed for ligebe-

handling med trykte modparter. Fordi der i udgangspunktet altid er forbrugs-

landsbeskatning på elektroniske ydelser, dvs. dansk moms når de sælges til forbru-

gere i Danmark, har det mindre betydning, hvilke nedsatte satser andre lande har

på

elektroniske

udgivelser.

Regeringen kan derfor acceptere at give de enkelte EU-lande mulighed for at ind-

føre lavere momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter og støtter en

løsning på linje med formandskabets kompromisforslag.

Endeligt momssystem

Kommissionen har i oktober 2017 præsenteret en lovpakke med forslag til en

omlægning af momssystemet for grænseoverskridende handel mellem virksomhe-

der (B2B). En efterfølgende lovpakke ventes fremlagt i foråret 2018.

For grænseoverskridende varesalg mellem virksomheder på tværs af EU's grænser

opkræves den købende virksomhed moms af købet til sit eget lands momssats,

men får samtidig fradrag herfor, hvorfor transaktionen reelt set sker uden moms.

Når den købende virksomheder sælger varer og ydelser videre i sit eget land op-

kræves moms som normalt.

Kommissionen foreslår nu, at det endelige momssystem skal være baseret på al-

mindelig betalingspligt og forbrugslandsprincippet. Dvs. den sælgende virksom-

hed vil skulle opkræve moms ved salg til det land, kunden befinder sig i og med

dennes sats.

Der vil etableres en såkaldt ”One Stop Shop” (OSS),

hvor virksom-

heder kan registreres og afregne moms for deres salg til samtlige af de EU-lande,

hvori de har deres salg, uden at skulle momsregistreres i alle disse lande.

Målet med reformen er i høj grad at bekæmpe momssvig. Kommissionen vurde-

rer, at det foreslåede endelige momssystem vil reducere det grænseoverskridende

momssvig betydeligt, samtidig med at det vil reducere byrderne for erhvervslivet

ved grænseoverskridende salg i EU.

Regeringen støtter et mere effektivt, robust og svigsikret momssystem og ser posi-

tivt på Kommissionens overordnede plan for det endelige momssystem, med for-

brugslandsbeskatning og brug af en OSS-ordning.

Side 9 af 10

Generel omvendt betalingspligt

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag om generel omvendt beta-

lingspligt for moms. Forslaget skal det muligt for de EU-lande, som i særlig grad

er ramt af momssvig, at anmode Kommissionen om tilladelse til at midlertidigt at

indføre en generel omvendt betalingspligt.

Generel omvendt betalingspligt betyder, at opkrævningen for moms udelukkende

sker i det sidste led i værdikæden, fx en detailforretning, der sælger videre til en

privat kunde. Det afviger fra normale momsregler, hvor der afregnes moms i

hvert led i værdikæden.

Under det forhenværende formandskab nåede man ikke til enighed om forslaget,

og en genoptagelse af forhandlingerne afventer fortsat.

Regeringen anser det for vigtigt, at forslaget holdes afgrænset til lande, som er

særlig ramt af momssvig og ikke udvides til også at omfatte nabolande. Desuden

bør også hensynet til virkningerne på det indre marked vægtes højt.

Alt i alt er EU-landene med en ihærdig og fælles indsats nået langt på flere centra-

le områder ift. skatteområdet generelt, og regeringen ser frem til at fortsætte ar-

bejdet med forbedringer af skattesystemerne til gavn for både virksomheder og

borgere.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Side 10 af 10

Bilag 1: Kort oversigt over DAC, samt visse nylige tiltag mod skatteundgåelse

EU har over de seneste år gennemført en række forslag for at styrke samarbejdet i

EU om at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i form af aggressiv skat-

teplanlægning mv. og øge gennemsigtigheden.

Flere af forslagene har medført ændringer i direktivet om administrativt samarbej-

de på skatteområdet (DAC), der oprindeligt blev vedtaget i 2011. Ændringerne

implementerer generelt OECD-standarder på området.

Tabel 1

Oversigt over DAC, samt visse nylige tiltag mod skatteundgåelse

Tiltag

DAC1

DAC2

DAC3

DAC4

DAC5

Indhold

Vedtagelse

Ikrafttræden

Jan. 13/15

Jan. 16

Jan. 17

Jan. 17/18

Jan. 18

Regler og procedurer for udveksling af information mellem skattemyndighederne

Feb. 11

/ automatisk udveksling an visse typer information

Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og renteindtægter

Dec. 14

Automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende skatteafgørelser Dec. 15

Land-for-land skatterapportering / automatisk udveksling af disse oplysninger

Skattemyndighederne får adgang til oplysninger iht. hvidvaskreglerne

Maj 16

Dec. 16

ATAD1

ATAD2

Værnsregler mod de mest udbredte former for selskabsskatteundgåelse

Værnsregler mod mismatches i EU- og 3.-landes selskabsskattelovgivning

Jul. 16

Maj 17

Jan. 19

Jan 20/22

Offentlighed om land-for-land rapportering (via. regnskabsregler

–

EP involveret) Under forhandling

EU-sortliste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Vedtaget Dec. 17

AMLD5

Bl.a.: Udveksling

–

og potentielt offentlighed - af information om reelle ejere

Under forhandling

Anm.: ATAD: Anti Tax Avoidance Direktive. EP: Europa-Parlamentet. AMLD: Hvidvaskdirektiv.