Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1933329_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2018
Politikontoret
Ida Sofie Mahneke Jen-
sen
2018-0030-1387
812923
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 994 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juli 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 994: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at sikre, at bandekriminaliteten og de mange skudepisoder i Malmø ikke breder sig til Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 994 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at ban-
dekriminaliteten og de mange skudepisoder i Malmø ikke bre-
der sig til Danmark?”
Svar:
1.
Vi skal som samfund ikke acceptere bandernes kriminelle adfærd, og det
er nødvendigt, at vi slår hårdt ned på den. Jeg har derfor sammen med den
øvrige del af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet taget en
lang række initiativer bl.a. med Bandepakke III – Bander bag tremmer – der
indeholder 35 initiativer mod bandekriminalitet. Regeringen har også styr-
ket bekæmpelsen af bandekriminalitet med yderligere 12 initiativer i som-
meren 2017. Det har bl.a. betydet, at straffene for banderelateret kriminali-
tet er blevet skærpet, og det har sikret politiet flere ressourcer og nye værk-
tøjer i kampen mod banderne. Vi er således gået langt for at sikre danske
borgeres tryghed og for at gøre livet svært for de bandekriminelle.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet er meget opmærksom på
løbende at vurdere, om en eventuel udvikling i situationen i ban-
demiljøet i Sverige giver anledning til at foretage ændringer i den
danske politimæssige indsats over for voldelige hændelser og
konflikter i bandemiljøet. Det er i den forbindelse Rigspolitiets
opfattelse, at det samarbejde mellem dansk og svensk politi, som
beskrevet i Rigspolitiets samtidige bidrag til besvarelse af spørgs-
mål nr. 993 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, giver det for-
nødne grundlag for at kunne foretage denne vurdering.
Rigspolitiet har ligeledes fokus på at sikre en fortsat tæt udveks-
ling af informationer inden for politisamarbejdet mellem dansk
og svensk politi, herunder forbedre mulighederne for at videre-
give oplysninger tilvejebragt ved brug af de efterforskningsred-
skaber, som dansk politi råder over. Rigspolitiet bemærker i den
forbindelse, at det som bekendt er et led i den politiske aftale af
24. marts 2017 om Bandepakke III, at politikredsene fremover
kan videregive oplysninger fra politiets system for automatisk
nummerpladegenkendelse (ANPG) til bl.a. udenlandske politi-
myndigheder med henblik på at sikre en hurtig og effektiv infor-
mationsudveksling og styrke det grænseoverskridende politisam-
arbejde.”
2