Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1932855_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Martin Bank Nutzhorn
Jensen
2018-0030-1378
811765
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 990 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juli 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 990: Spm. om, hvor ofte kontaktpersonen i sager om personfarlig kriminalitet m.v. har opfyldt sin vejledningspligt og oplyst forurettede om muligheden for at blive underrettet om gerningsmandens tv-optræden m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 990 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar af 1/6-18 på REU alm. del
- spm. 729 oplyse, hvor ofte kontaktpersonen i sager om person-
farlig kriminalitet m.v. har opfyldt sin vejledningspligt og op-
lyst forurettede om muligheden for at blive underrettet om ger-
ningsmandens tv-optræden m.v.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har ikke mulighed for ved elektronisk udtræk
fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe de
efterspurgte oplysninger.
For så vidt angår vejledning af forurettede eller dennes nære på-
rørende om muligheden for at blive underrettet om gernings-
mandens tv-optræden m.v. kan der henvises til besvarelse af
spørgsmål nr. 729 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 1.
juni 2018. Her fremgår det, at der i sager om grovere overtræ-
delse af straffeloven, herunder bl.a. personfarlig kriminalitet el-
ler seksualforbrydelser, skal udpeges en kontaktperson for foru-
rettede hos politi eller anklagemyndighed, hvis forurettede for-
ventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten. Kontakt-
personen skal, når der er konkret anledning til det, f.eks. fordi
forurettede giver udtryk for frygt for at møde gerningsmanden
igen, vejlede om muligheden for at blive underrettet om ger-
ningsmandens tv-optræden m.v.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske vejledning af forurettede
eller dennes nære pårørende om ovenstående, er således en kon-
kret vurdering, som kontaktpersonen i politi eller anklagemyn-
dighed foretager i den enkelte sag. Det er derfor ikke umiddel-
bart muligt at foretage en opgørelse over, hvor ofte vejlednings-
pligten er blevet overholdt.
Det kan i øvrigt oplyses, at Rigsadvokaten har et øget fokus på
vejledning af forurettede i straffesager – eller, som i sagen om-
talt i den samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 991
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, de pårørende til foruret-
tede – herunder vejledning om muligheden for at blive underret-
tet om gerningsmandens tv-optræden m.v. Rigsadvokaten vil i
den forbindelse tage initiativ til at udvide den gældende vejled-
ningspligt, således at kontaktpersonen fremover skal vejlede om
muligheden for at blive underrettet om gerningsmandens tv-op-
træden m.v., uanset om der er en konkret anledning hertil.”
2