Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1819746_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. november 2017
Strafferetskontoret
Nynne Nytofte-Bæk
2017-0030-0432
561813
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om redegørelse for om ministeren mener, det er rimeligt, at statsadvokaten og politiet afslår at føre en sag mod bilisten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”Politiet
dropper voldssag:
Nu er chauffører jaget vildt” fra fagbladet3f.dk den 17. oktober
2017, herunder redegøre for om ministeren mener, det er rime-
ligt, at statsadvokaten og politiet afslår at føre en sag mod bili-
sten, med henvisning til at volden var under bagatelgrænsen, på
trods af at chaufførens forklaring, om at der var tale om et vol-
deligt overfald?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg
har til brug for min udtalelse indhentet en udtalelse fra
Statsadvokaten i Viborg, som har oplyst følgende:
”Syd-
og Sønderjyllands politi traf den 12. september
2016 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, afgørelse
om, at efterforskningen i sagen skulle standses mod den
mistænkte for overtrædelse af straffelovens § 119, stk.
1, ved at have grebet buschauffør Svend Børge Hansen
i armen i forbindelse med hans arbejde som buschauffør.
Syd- og Sønderjyllands politis afgørelse blev påklaget af
Svend Børge Hansen til mig, og ved min afgørelse af 28.
november 2016 tilsluttede jeg mig Syd- og Sønderjyl-
lands politis afgørelse. Begrundelsen var, at jeg, som po-
litiet, ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforsknin-
gen i sagen. Jeg lagde ved min afgørelse bl.a. vægt på,
at det forhold, som var anmeldt, ikke var strafbart, idet
jeg fandt, at et greb om armen som i denne sag var under
bagatelgrænsen for vold efter straffeloven.
Jeg blev efterfølgende opmærksom på, at der var mod-
stridende forklaringer mellem Svend Børge Hansen og
mistænkte om hændelsesforløbet i sagen, som jeg ikke
fandt fuldt oplyst.
Den 21. marts 2017 anmodede jeg derfor Syd- og Søn-
derjyllands politi om at genoptage efterforskningen i sa-
gen bl.a. med henblik på at genafhøre mistænkte om,
hvorvidt han havde fat i armen på Svend Børge Hansen.
Den 24. maj 2017 henlagde Syd- og Sønderjyllands po-
liti i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, sagen
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om redegørelse for om ministeren mener, det er rimeligt, at statsadvokaten og politiet afslår at føre en sag mod bilisten, til justitsministeren
efter, at politiet havde foretaget sigtelse og genhøring af
mistænkte.
Den 19. juni 2017 klagede Svend Børge Hansen på ny
over afgørelsen til mig.
Ved min afgørelse af 6. juli 2017 tiltrådte jeg Syd- og
Sønderjyllands politis afgørelse. Jeg anførte i min be-
grundelse, at jeg ikke forventede, at en domstol ville
finde mistænkte skyldig i overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 1. Jeg lagde herved vægt på, at der var mod-
stridende forklaringer omkring selve handlingsforløbet,
som gjorde det uklart, i hvilket omfang og hvor hårdt
mistænkte havde fat i Svend Børge Hansens arm. End-
videre lagde jeg vægt på, at selvom det kunne lægges til
grund, at mistænkte havde fat i Svend Børge Hansens
arm, var der ikke tale om en voldsudøvelse af en sådan
karakter, at der var tale om en overtrædelse af straffelo-
vens § 119, stk. 1, idet jeg lagde særlig vægt på de be-
grænsede skader, som Svend Børge Hansen pådrog sig.
Efterfølgende bragte fagbladet 3F den 17. oktober 2017
den omhandlede
artikel med overskriften ”Politiet drop-
per voldssag: Nu er chauffører jaget vildt”, uden at jeg
havde haft lejlighed til at kommentere eller udtale mig
til artiklen. Jeg tog derfor kontakt til fagbladet 3F, idet
jeg ikke fandt artiklen retvisende for retstilstanden. Bla-
det bragte efterfølgende nedenstående tillæg til artiklen:
”Statsadvokat: Chauffører er ikke jaget vildt Efter Stats-
advokaten og politiet afviste at køre en straffesag for
vold, advarede 3F og Landsklubben for Bybus- og Ru-
tebilschauffører om, at chauffører nu var blevet til jaget
vildt. Det er statsadvokat Jan Reckendorff, der traf afgø-
relsen, ikke enig i.
- Jeg kan henset til min tavshedspligt
og henset til at
sagen er afsluttet
ikke nærmere kommentere den kon-
krete sag. Men jeg mener ikke, at afgørelsen i den kon-
krete sag på nogen måde kan føre til en konklusion om,
at ”nu er chauffører jaget vildt”, siger han.
Han pointerer, at afgørelsen i den konkrete sag er
som
det sker i alle straffesager
truffet ud fra en helt konkret
vurdering af samtlige sagens omstændigheder.
- Endvidere er det sådan, at der i straffesager er høje be-
viskrav, og at enhver rimelig tvivl skal komme den til-
talte til gode. Anklagemyndigheden må således kun
rejse tiltale, hvis det er anklagemyndighedens vurdering,
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om redegørelse for om ministeren mener, det er rimeligt, at statsadvokaten og politiet afslår at føre en sag mod bilisten, til justitsministeren
at der ud fra en samlet vurdering af sagens omstændig-
heder ikke er rimelig tvivl om den sigtedes skyld, siger
han.
Han fremhæver, at der ingen tvivl er om, at politiet og
anklagemyndigheden tager anmeldelser om vold efter
straffelovens § 119 meget alvorligt og skal efterforske
og afgøre sagerne efter de regler, der fremgår af retsple-
jeloven. Men det vil altid bero på en helt konkret vurde-
ring, om der i den enkelte sag er grundlag for at rejse
tiltale eller ej, siger Jan Reckendorff.”
På baggrund af ovenstående skal jeg herefter udtale, at
den omhandlede sag er afgjort ud fra en helt konkret
samlet vurdering af sagens omstændigheder og beviser.
På baggrund af at enhver rimelig tvivl skal komme den
mistænkte til gode i en straffesag, har jeg herefter ikke
fundet grundlag for at rejse tiltale i sagen. I den forbin-
delse kan jeg supplerende udtale, at jeg selvsagt tager
anmeldelser om vold efter straffelovens § 119 meget al-
vorligt, og at jeg afgør sagerne efter de regler, der frem-
går af retsplejeloven.”
Jeg er enig med statsadvokaten i, at spørgsmålet om, hvorvidt et
forhold er omfattet af straffelovens § 119 om vold eller trussel
om vold mod offentligt ansatte, skal afgøres efter en konkret
vurdering af sagens omstændigheder. Jeg kan tilføje, at Rigsad-
vokaten og Rigspolitiet under de seneste års omprioriteringer
har indskærpet over for politikredsene, at sagsbehandlingen i
blandt andet voldssager fortsat skal prioriteres højt.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.
4