REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om kommunernes og politiets indsats for at lukke eksisterende rockerborge, herunder om de har benyttet sig af de muligheder, der blev indført med bandepakke III, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2018

Politikontoret

Martin Reinseth

2018-0030-1391

812993

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 969 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om kommunernes og politiets indsats for at lukke eksisterende rockerborge, herunder om de har benyttet sig af de muligheder, der blev indført med bandepakke III, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 969 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 27. juni 2018 om

kommunernes udfordringer med at nedlægge forbud mod rock-

erborge, redegøre for kommunernes og politiets indsats for at

lukke eksisterende rockerborge, herunder om de har benyttet sig

af de muligheder, der blev indført med bandepakke III?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af aftalen om Bandepakke III

(”Bander bag tremmer”), der blev indgået mellem regeringen, Socialdemo-

kratiet og Dansk Folkeparti den 24. marts 2017, at der indføres regler om,

at en kommune skal overveje at nedlægge forbud mod, at en ejendom an-

vendes som samlingssted for f.eks. en rocker- eller bandegruppe, hvis grup-

pens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre

væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende (initiativ nr. 4 i Ban-

depakke III). Det fremgår desuden af bandepakken, at det fremover ikke

skal være en forudsætning for politiets udstedelse af opholdsforbud eller

midlertidige lukning af rockerborge mv. efter rockerloven, at der er tale om

et gensidigt opgør, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, her-

under skydevåben og eksplosivstoffer (initiativ nr. 5 i Bandepakke III).

Initiativ nr. 4 blev udmøntet ved lov nr. 653 af 8. juni 2017 om forbud mod

anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (sam-

lingsstedsforbudsloven). Initiativ nr. 5 blev udmøntet ved lov nr. 672 af 8.

juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte

ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod ro-

cker- og bandekriminalitet m.v.).

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

Rigspolitiet udsendte i august 2017 en vejledning til alle lan-

dets politikredse om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-

domme som samlingssted. Vejledningen beskriver betingel-

serne for at nedlægge samlingsstedsforbud efter samlingssteds-

forbudsloven og de opgaver, som politiet er pålagt i forbindelse

med udstedelsen og anvendelsen af forbuddene.

Det fremgår bl.a. af vejledningen, at anvendelsen af et forbud

mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt

rocker- eller bandegruppe (samlingsstedsforbud) forudsætter et

nært samarbejde mellem kommunerne og politiet, og at politik-

redsene derfor skal sikre, at kommunernes anvendelse af adgan-

gen til at nedlægge samlingsstedsforbud løbende drøftes i kreds-

rådene i den enkelte politikreds. Det fremgår desuden, at et nært

samarbejde mellem kommunen og politiet er afgørende for

kommunernes mulighed for at skaffe den fornødne dokumenta-

tion for, at betingelserne for at nedlægge et samlingsstedsforbud

eller meddele advarsel er opfyldt.

Rigspolitiet udsendte desuden i juli 2017 en vejledning til alle

landets politikredse om forbud mod ophold i bestemte ejen-

domme (efter rockerloven), som erstattede Rigspolitiets vejled-

ning fra 2010 om samme emne.

Af vejledningen fremgår bl.a., at det følger af den politiske af-

tale og bemærkningerne til lovforslaget om ændring af rocker-

loven, at såvel kommunernes adgang til at nedlægge samlings-

stedsforbud som politiets allerede eksisterende adgang til efter

rockerloven midlertidigt at lukke rockerborge mv. fremover lø-

bende skal drøftes i kredsrådene i den enkelte politikreds, og at

politikredsene derfor skal sikre, at disse drøftelser i fornødent

omfang finder sted.

I forbindelse med implementeringen af Bandepakke III afholdt

Rigspolitiet i august 2017 en temadag for samtlige politikredse

om implementeringen af bandepakken. I den forbindelse blev

vigtigheden af, at politiet bistår kommunerne, understreget.

Rigspolitiet har for nylig indhentet oplysninger fra politikred-

sene om politikredsenes erfaringer med samlingsstedforbudslo-

ven. Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at der politiet be-

kendt på nuværende tidspunkt er udstedt samlingsstedsforbud

af kommuner beliggende i tre politikredse. Det drejer sig om i

alt seks samlingsstedsforbud, som er udstedt af henholdsvis Lol-

land Kommune, Sorø Kommune, Guldborgsund Kommune,

Hvidovre Kommune, Rødovre Kommune og Københavns Kom-

mune.

Om de samlingsstedsforbud, der er udstedt af Lolland Kom-

mune og Sorø Kommune, har Sydsjællands og Lolland-Falsters

Politi oplyst, at politikredsen som led i samarbejdet med de på-

gældende kommuner bl.a. havde udarbejdet et baggrundsnotat

til brug for kommunernes beslutning om at nedlægge forbud. I

Lolland Kommune blev samlingsstedsforbuddet nedlagt efter, at

politikredsen knap to uger før havde nedlagt forbud efter rock-

erloven på baggrund af en på daværende tidspunkt aktuel kon-

flikt mellem grupperingerne Satudarah og Mongolz. Bag-

grundsnotatet indeholdt derfor bl.a. oplysninger om den pågæl-

dende konflikt, herunder om skudepisoder mod den ejendom,

samlingsstedsforbuddet vedrørte.

Om det samlingsstedsforbud, der er udstedt af Guldborgsund

Kommune, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyst,

at kommunen ikke inddrog politiet forud for udstedelsen. Poli-

tikredsen blev opmærksom på forbuddet via lokale nyhedsme-

dier og sendte efterfølgende af egen drift et notat med politiets

oplysninger om den pågældende ejendom til kommunen. Poli-

tikredsen fremsendte endvidere et brev til den pågældende kom-

mune, hvor politikredsen gjorde kommunen opmærksom på, at

politiet ikke kunne håndhæve forbuddet, da det – sådan som sa-

gen var oplyst over for politikredsen – ikke opfyldte betingel-

serne i loven.

Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis erfaring, at an-

svaret for området i nogle kommuner ikke har været fast forank-

ret, hvilket har vanskeliggjort kommunikationen mellem poli-

tikredsen og kommunerne, og det har bl.a. medført, at der har

været tvivl om, hvorvidt et forbud var blevet tinglyst og dermed

var gældende.

Om de samlingsstedsforbud, der er udstedt af Hvidovre Kom-

mune og Rødovre Kommune, har Københavns Vestegns Politi

oplyst, at politikredsen har haft et tæt samarbejde med kommu-

nerne om de nedlagte forbud både forud for og efter udstedelsen

af forbuddene. Begge samlingsstedsforbud er blevet udstedt i

forlængelse af, at politikredsen havde nedlagt forbud efter rock-

erloven.

Om det samlingsstedsforbud, der er udstedt af Københavns

Kommune, har Københavns Politi oplyst, at politikredsen efter

anmodning fra kommunen har bidraget med oplysninger til brug

for kommunens sagsbehandling i forbindelse med det udstedte

forbud, herunder om baggrunden for politikredsens forudgående

beslutning om at nedlægge forbud efter rockerloven. Politikred-

sen har desuden oplyst, at samarbejdet med kommunen har væ-

ret godt og konstruktivt, idet processen dog har båret præg af, at

der var tale om et lovgrundlag, der ikke tidligere havde været

bragt i anvendelse i kommunen. Der har således på møder mel-

lem kommunen og politiet – både forud for kommunens udste-

delse af forbud og i tiden efter – været drøftelser om den prakti-

ske fremgangsmåde i forhold til såvel udstedelse som håndhæ-

velse af samlingsstedsforbuddet.

De øvrige ni politikredse har oplyst, at der kredsene bekendt

ikke er udstedt samlingsstedsforbud af kommuner i de pågæl-

dende politikredse.

11 af landets 12 politikredse har oplyst at have været i dialog

med kommunerne om rammerne for samarbejdet generelt og i

tilfælde af, at en kommune måtte ønske at udstede et samlings-

stedsforbud. Dialogen er bl.a. foregået i kredsrådene. Born-

holms Politi har ikke registreret rocker- eller bandegrupperinger

i politikredsen. Politikredsen har imidlertid oplyst, at reglerne

om forbud efter samlingsstedsforbudsloven og rockerloven vil

blive drøftet på det førstkommende kredsrådsmøde.

Det kan herudover oplyses, at i alt syv politikredse, herunder

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Københavns Vestegns

Politi og Københavns Politi, har meddelt personer opholdsfor-

bud efter samlingsstedsforbudsloven.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at reglerne om samlingsstedsfor-

bud udgør et nyttigt supplement til rockerlovens regler om for-

bud mod ophold i bestemte ejendomme.

I relation til rockerloven kan Rigspolitiet oplyse, at politiet 17

gange i 2017 og indtil videre 0 gange i 2018 har nedlagt forbud

mod ophold i bestemte ejendomme i medfør af denne lov.”

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 971 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at

justitsministeren den 22. august 2018 mødtes med borgmestrene for Hvid-

ovre Kommune og Lolland Kommune og en repræsentant for Hillerød Kom-

mune og drøftede kommunernes udfordringer med at anvende samlings-

stedsforbudsloven, og at der den 27. august 2018 blev afholdt et møde mel-

lem Justitsministeriet og Kommunernes Landsforening samt kommunere-

præsentanter om evaluering af samlingsstedsforbudsloven, idet loven har

været ikraft ca. 1 år.