Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1933069_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2018
Koncernstyringskontoret
Rasmus Kamp Kongsted
2018-0030-1361
804630
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Søren Pape Poulsen
/
Tobias Holmstrup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om ministeren vil oplyse den månedsvise udvikling i sagsbehandlingstiderne for sager om konkurskarantæne i de enkelte retskredse for årene 2015, 2016, 2017 og 2018 samt oplyse, hvordan antallet af påbegyndte sager fordeler sig ved de enkelte retter pr. måned henover det enkelte år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse den månedsvise udvikling i sagsbehand-
lingstiderne for sager om konkurskarantæne i de enkelte
retskredse for årene 2015, 2016, 2017 og 2018 samt oplyse,
hvordan antallet af påbegyndte sager fordeler sig ved de enkelte
retter pr. måned henover det enkelte år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har ud fra hensyn til domstolenes interne
styring, overskuelighed og ressourceanvendelse fundet det hen-
sigtsmæssigt at foretage en kvartalsvis opgørelse af sagsbehand-
lingstider mv. i sager om konkurskarantæne. En opgørelse på
månedsbasis vil kræve en omfattende manuel behandling, og
der vil for så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet være få eller
ingen sager pr. måned af denne sagstype. Domstolsstyrelsen er
i besiddelse af oplysninger om antallet af afsluttede sager pr.
kvartal. Sagsbehandlingstiden er målt fra rettens modtagelse af
sagen, som enten kan være digital eller fysisk, til tidspunktet for
kendelse.
De vedlagte bilag 6 viser den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid for konkurskarantænesager i antal dage for hver af byretterne
samt antallet af afsluttede sager pr. ultimo kvartalet. Der er lige-
ledes foretaget en beregning af den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid i konkurskarantænesager samt antal afsluttede sager pr.
ultimo kvartalet for de af opgørelsen omfattede byretter samlet.
Som det fremgår af det vedlagte bilag, er der som følge af tek-
niske vanskeligheder ikke medtaget data for Sø- og Handelsret-
ten.
Som det fremgår af bilag 6, var den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid i sager om konkurskarantæner for de af opgørelsen om-
fattede retter 141 dage i 2015 og 165 dage i 1. kvartal 2018.”
2