Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1933072_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2018
Koncernstyringskontoret
Rasmus Kamp Kongsted
2018-0030-1360
804621
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 965 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Søren Pape Poulsen
/
Tobias Holmstrup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm. om ministeren vil oplyse den månedsvise udvikling i sagsbehandlingstiderne for sager om tvangsopløsning af aktie- og anpartsselskaber i de enkelte retskredse for årene 2015, 2016, 2017 og 2018 samt oplyse, hvordan antallet af påbegyndte sager fordeler sig ved de enkelte retter pr. måned henover det enkelte år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 965 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse den månedsvise udvikling i sagsbehand-
lingstiderne for sager om tvangsopløsning af aktie- og anparts-
selskaber i de enkelte retskredse for årene 2015, 2016, 2017 og
2018 samt oplyse, hvordan antallet af påbegyndte sager fordeler
sig ved de enkelte retter pr. måned henover det enkelte år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har ud fra hensyn til domstolenes interne
styring, overskuelighed og ressourceanvendelse fundet det hen-
sigtsmæssigt at foretage en kvartalsvis opgørelse af sagsbehand-
lingstider mv. i sager om tvangsopløsning. En opgørelse på må-
nedsbasis vil kræve en omfattende manuel behandling, og der
vil for så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet være få eller in-
gen sager pr. måned af denne sagstype. Domstolsstyrelsen er i
besiddelse af oplysninger om antallet af modtagne, verserende
og afsluttede sager pr. kvartal. Sagsbehandlingstiden er målt fra
rettens modtagelse af sagen, som enten kan være digital eller fy-
sisk, til tidspunktet for kendelse.
Domstolsstyrelsen foretager ikke en særskilt registrering af sa-
ger specifikt omhandlende tvangsopløsning af aktie- og anpart-
sselskaber, men registrerer alle tvangsopløsningssager.
Det vedlagte bilag 5 viser den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid i sager om tvangsopløsning i antal dage for hver af byretterne
og Sø- og Handelsretten samt antallet af modtagne, verserende
og afsluttede sager om tvangsopløsning pr. ultimo kvartalet. Der
er ligeledes foretaget en beregning af den gennemsnitlige sags-
behandlingstid samt antal modtagne, verserende og afsluttede
sager pr. ultimo kvartalet for de af opgørelsen omfattede retter
samlet.
Som det fremgår af bilag 5, var den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid i tvangsopløsningssager for de af opgørelsen omfattede
retter 88 dage i 2015 og 90 dage i 1. kvartal 2018.”
2