Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3818
Doknr.
598869
Dato
22-08-2018
Folketingets Retsudvalg har d. 29. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 952 (alm.
del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 952:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke behandlingstilbud der findes til
voldsmænd i Dan-
mark samt oplyse ventetiden på behandlingen fordelt på behandlingstilbuddene for
perioden 2015, 2016 og 2017?”
Svar:
Der spørges til, hvilke behandlingstilbud der findes til voldsmænd i Danmark samt
ventetiden på at komme i behandling. Det er lagt til grund for besvarelsen, at der hen-
vises til personer, som udøver vold i nære relationer og ikke voldsmænd i bred for-
stand.
Det bemærkes indledningsvist, at Børne- og Socialministeriet ikke er i besiddelse af
en oversigt over kommunale tilbud til voldsudøvere i nære relationer.
Baggrunden herfor er, at kommunerne ikke er forpligtet til at tilbyde en indsats til mål-
gruppen voldsudøvere i nære relationer, som de f.eks. er over for kvinder, der bliver
udsat for vold jf. § 109 i serviceloven. Behandlingstilbud til voldsudøvere i nære relati-
oner bliver derfor for nuværende ikke registeret direkte på Tilbudsportalen, og derfor
er Børne- og Socialministeriet ikke i besiddelse af en samlet oversigt over antallet af
kommunale tilbud til personer, der udøver vold mod deres partner.
Det kan dog oplyses, at der med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev afsat 65,6 mio.
kr. til en samlet indsats mod vold i nære relationer, herunder 13,1 mio. kr. til Dialog
mod Volds ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere.
Dialog mod Vold er en del af Askovfonden, som er en non-profit NGO. Dialog mod
Vold tilbyder behandling til både voldsramte og til personer, som udøver vold mod
deres partner. Behandlingstilbuddene udbydes på tre afdelinger i henholdsvis Aarhus,
Odense og København.
For så vidt angår spørgsmålet om ventetider, er det ikke muligt at oplyse ventetiden
for kommunale tilbud til personer, der udøver vold mod deres partner, eftersom Børne-