Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1922802_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 3274
Doknr.
544547
Dato
06-07-2018
Folketingets Retsudvalg har d. 29. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 951 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 951:
”Vil
ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd den 21. juni 2018 om tilrette-
læggelsen af Økonomi- og Indenrigsministeriets arbejde ifht. Offentlighedsloven rede-
gøre for sin holdning til følgende citat gengivet i Politiken bl.a.
den 27. maj 2018: ”Hvis
I er meget optaget af, at der ikke skal være offentlighed i noget, jamen, så må vi tilret-
telægge vores arbejde på en måde, så der
ikke er offentlighed i det”?”
Svar:
Som tilkendegivet ved min besvarelse af REU alm. del samrådsspørgsmål AW kan jeg
af gode grunde ikke tage stilling til brudstykker fra et internt møde, som er blevet
bragt i en avis.
Det, jeg kan tage stilling til, er den praksis, der er i ministeriet på baggrund af de in-
terne instrukser om åbenhed og offentlighed, som jeg som minister har sørget for, er
blevet udmeldt i ministeriet både skriftligt og mundtligt.
Som også nævnt under samrådet er der ikke noget i ministeriets praksis, der tyder på,
at ministeriet ikke følger de instrukser, jeg har givet. Tværtimod. Jeg kan i den forbin-
delse bl.a. henvise til de tal for ministeriets behandling af aktindsigtsanmodninger,
som jeg omtalte ved min mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmålet, og som også er
omtalt i mit svar på REU alm. del spørgsmål 921.
Jeg kan i øvrigt henvise til min mundtlige besvarelse af REU alm. del samrådsspørgs-
mål AW.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Kopi af svar af 28. juni 2018 på REU alm. del spørgsmål 921