REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm. om, hvilken nedre grænse der ville kunne sættes for sigtelser og/eller domme, så det ikke strider imod EMRK i forhold til at udtage DNA, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2018

Politikontoret

Sidsel Bøndergaard

2018-0030-1195

770296

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 823 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm. om, hvilken nedre grænse der ville kunne sættes for sigtelser og/eller domme, så det ikke strider imod EMRK i forhold til at udtage DNA, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 823 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del spørgs-

mål 647 give et skøn over, hvilken betydning, det ville få for an-

tallet af DNA-profiler i DNA-registeret, hvis man i stedet for

alene at få taget sin DNA, hvis man sigtes for en forbrydelse,

der har en strafferamme på over 1 år og 6 måneder fremadrettet

sætter grænsen for at få udtaget DNA ved bødestraf på 5000 kr.

og/eller hvis man sigtes for en forbrydelse, kan udløse friheds-

berøvelse, og vil ministeren vurdere, om et sådant forslag vil

holde sig inden for rammerne af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal indledningsvist bemærke, at strafbestemmel-

ser i lovgivningen generelt ikke indeholder en angivelse af det

konkrete bødeniveau. Den faktiske bødestørrelse vil sædvanlig-

vis først være kendt, når sagen er afgjort.

Rigspolitiet kan generelt oplyse, at jo længere ned grænsen sæt-

tes for, hvornår der kan optages DNA-profiler i DNA-profilre-

gistret, jo flere personer vil der alt andet lige kunne optages i re-

gistret. Rigspolitiet kan imidlertid oplyse, at Rigspolitiet ikke

umiddelbart er i besiddelse af oplysninger, som vil anskuelig-

gøre antallet af personer, der vil kunne optages i DNA-profilre-

gistret, hvis grænsen for at få udtaget DNA sænkes.”

Herudover kan Justitsministeriet oplyse, at ministeriet ved besvarelsen af

spørgsmålet har lagt til grund, at der spørges til den situation, hvor der ud-

tages biologisk materiale med henblik på opbevaring af dna-profiler fra per-

soner, som endnu ikke er domfældt, men som er sigtet for en forbrydelse,

der kan medføre bøde og/eller fængsel.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,

stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin

korrespondance. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af

denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødven-

digt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den of-

fentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro el-

ler forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-

skytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

En ordning, hvor der udtages og opbevares dna-profiler fra alle personer,

som sigtes for forbrydelser, der kan straffes med bøde og/eller fængsel, vil

efter Justitsministeriets vurdering udgøre et indgreb i de sigtedes ret til

respekt for deres privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 1.

Vurderingen af, om et sådant indgreb vil kunne retfærdiggøres efter EMRK

artikel 8, stk. 2, vil bl.a. afhænge af den nærmere udformning af ordningen,

herunder udfaldet af straffesagen, varigheden af opbevaringen og adgangen

til at få oplysningerne slettet.