REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 940: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-18 om tålt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd

–

samrådsspørgsmål AÆ og

AØ (alm. del) REU

Onsdag den 27. juni 2018 kl 14.15-

Hvornår:

15.15

19. juni 2018

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2018 - 11024

460021

Tekst:

Spørgsmål AÆ

”Vil

ministeren redegøre for, hvad der konkret bliver

gjort for at udsende personer på tålt ophold, herunder

hvilke initiativer myndighederne konkret gør brug af for

at få udsendt Ahmad Khaldhahi, jf. artiklen

”Terrordømt

kan ikke udvises - skal leve på tålt ophold” fra tv2.dk den

12. juni 2018?”

Spørgsmål AØ

”Vil

ministeren redegøre for, hvilken betydning Højest

rets dom af 17. januar 2017 har fået for personer på tålt

ophold, herunder om og hvornår melde-og opholdsplig-

ten risikerer at blive ophævet for Ahmad Khaldhahi?”

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 940: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-18 om tålt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til justitsministeren

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Jeg har aftalt med justitsministeren, at vi griber det an på

den måde, at jeg først besvarer spørgsmål AÆ og AØ, og

derefter vil justitsministeren besvare spørgsmål AZ.

I både spørgsmål AÆ og AØ spørges der bl.a. til forhol-

dene vedrørende en konkret person.

Som udvalget ved, er det meget begrænset, hvad man

som minister kan sige om konkrete sager på et åbent

samråd.

Det havde måske været mere hensigtsmæssigt, at

spørgsmålene blev besvaret på et lukket samråd.

På den måde kunne jeg have givet flere oplysninger om

den konkrete sag, og vi ville have haft mulighed for at få

en mere frugtbar drøftelse heraf.

Jeg har derfor desværre ikke mulighed for at besvare

spørgsmål om, hvorvidt den pågældende er underlagt

opholds- og meldepligt, og om der er konkrete bestræ-

belser på at udsende ham. Det håber jeg, udvalget har

forståelse for.

Jeg har dog mulighed for at besvare de generelle

spørgsmål.

[Spørgsmål AÆ]

Der spørges for det første til, hvad der konkret bliver

gjort for at udsende personer på tålt ophold.

Ingen i det her rum kan være i tvivl om regeringens eller

min linje i forhold til at udsende personer på tålt ophold:

Udlændinge på tålt ophold er uønskede her i landet og

skal udsendes, så snart muligheden herfor opstår.

Det er et område, som regeringen har brugt meget tid og

energi på. Og jeg vil faktisk vove den påstand, at den nu-

værende regering gør mere, end nogen tidligere regering

har gjort.

Når det er sagt, så vil jeg ikke lægge skjul på, at det ikke

er nemt at få sat gang i udsendelserne.

Udlændinge på tålt ophold befinder sig her i landet, fordi

de ikke kan udsendes på grund af risiko for dødsstraf og

andre overgreb i hjemlandet.

Det ændrer dog ikke ved, at de skal udsendes, så snart

det er muligt.

Og det ændrer heller ikke ved, at mulighederne for ud-

sendelse løbende skal undersøges. Det gør Udlændinge-

styrelsen allerede i dag. Styrelsen foretager således hvert

halve år en grundig gennemgang af sagerne med perso-

ner på tålt ophold for at vurdere, om der er grundlag for

at prøve, om de fortsat ikke kan vende hjem til deres

hjemland.

Og denne sagsgennemgang har siden 2011 ført til at 13

personer ikke længere sidder på tålt ophold.

Derudover er det regeringens holdning, at det skal under-

søges, om der kan gøres mere. Det gælder navnlig mu-

ligheden for at anvende såkaldte diplomatiske forsikrin-

ger.

En diplomatisk forsikring er en udsendelsesaftale, hvor

hjemlandet forpligter sig til at sikre, at den udsendte ikke

udsættes for asylrelevante overgreb eller lignende ved

tilbagevenden til hjemlandet.

Anvendelse af diplomatisk forsikringer vil således kunne

gøre det muligt at udsende en udlænding, der opholder

sig her i landet på tålt ophold.

Spørgsmålet om anvendelse af diplomatiske forsikringer

er blevet grundigt overvejet af en arbejdsgruppe under

den daværende regering i 2009.

Arbejdsgruppen pegede på, at det ikke kan afvises, at der

er mulighed for at anvende diplomatiske forsikringer,

men at mulighederne er begrænsede. Arbejdsgruppen op-

stillede en række betingelser, der skal være opfyldt, for at

vi kan gøre brug af diplomatiske forsikringer.

Diplomatiske forsikringer har da heller ikke hidtil været

anvendt i forbindelse med udsendelse af udlændinge.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er tale

om et område med meget begrænsede muligheder og et

snævert råderum. Under skiftende regeringer er der også

indhentet erfaringer fra andre lande, herunder Storbritan-

nien, og de erfaringer ændrer ikke ved, at det er vanske-

ligt område.

Men det er som sagt et område, der efter min opfattelse

er vigtig at få afdækket.

Derfor har regeringens også ansat en udsendelsesrådgi-

ver, der specifikt skal arbejde med hjemsendelse af per-

soner på tålt ophold og se på mulighederne for at opnå

diplomatiske garantier.

Udsendelsesrådgiveren er aktuelt ved at gennemgå rets-

grundlaget. Det næste skridt i arbejdet bliver at gennem-

gå de konkrete sager vedrørende personer på tålt ophold.

Og der vil eventuelt være behov for yderligere erfarings-

indsamling fra andre lande.

[Kontrolregime]

Det siger sig selv, at det er en forudsætning for at ud-

sende personer, at myndighederne ved, hvor de er.

Regeringen har derfor siden sin tiltræden gennemført en

række skærpelser af kontrollen med udlændinge på tålt

ophold. Der er bl.a. indført underretningspligt, som sup-

plerer opholds- og meldepligten, straffen for overtrædel-

se af pålagte kontrolforanstaltninger er blevet skærpet,

og der er indført mulighed for fodlænkeafsoning på bo-

pælen i indkvarteringsstedet.

Den skærpede kontrol afspejler, at de pågældende ud-

lændinge skal udsendes, så snart muligheden herfor op-

står, og at de danske myndigheder derfor har en interesse

i at føre en tæt kontrol med de pågældende.

Så jeg vil sige, at vi gør alt, hvad vi kan, for at få perso-

ner på tålt ophold ud af Danmark. Og det tror jeg ærligt

talt heller ikke, at der er nogen, der i tvivl om.

[Spørgsmål AØ]

Med de ord vil jeg bevæge mig videre til besvarelsen

af spørgsmål AØ.

Spørgeren ønsker en redegørelse for, hvilken betydning

Højesterets dom af 17. januar 2017 har fået for personer

på tålt ophold.

Jeg har faktisk allerede sidste år sendt skriftligt oriente-

ring om konsekvenserne af dommen til Folketingets Ud-

lændinge og Integrationsudvalg [bilag 157 UUI (alm del)

2016-17], men jeg vil selvfølgelig også gerne orientere

Retsudvalget.

Jeg går ud fra, at udvalget helst fraser sig, at jeg oplæser

hele det 9 sider lange notat, som jeg sendte til Udlændin-

ge- og Integrationsudvalget. Jeg vil derfor i stedet gen-

nemgå hovedpunkterne.

Det er jo sådan, at udlændinge på tålt ophold pålægges

opholdspligt.

Og det har også altid været sådan, at der er en grænse

for, hvor længe en udlænding på tålt ophold kan være på-

lagt opholdspligt. Det skyldes, at opholdspligten udgør et

indgreb i udlændingens bevægelsesfrihed.

Højesterets dom af 17. januar 2017 handler om den tids-

mæssige grænse for udstrækningen af en konkret op-

holdspligt. Og Højesteret fandt i sagen, at en konkret op-

holdspligt ikke længere var proportional.

Dommen er imidlertid ikke den første, som Højesteret

har truffet om udstrækningen af opholdspligt. Den fulgte

således i kølvandet på Højesterets dom af 1. juni 2012 i

den såkaldte Karkavandi-sag.

Højesteret fandt i Karkavandi-sagen, at Karkavandis op-

holdspligt udgjorde et uproportionalt indgreb i hans be-

vægelsesfrihed og ophævede på den baggrund opholds-

pligten. Højesteret pegede i sine præmisser på en række

kriterier, der skulle indgå i proportionalitetsvurderingen.

I sin dom af 17. januar 2017 udtalte Højesteret, at hensy-

net til at sikre udlændingens tilstedeværelse med henblik

på udsendelse som udgangspunkt vejer tungere end hen-

synet til den pågældendes bevægelsesfrihed. Højesteret

anerkendte således, at en udlænding kan pålægges op-

holdspligt.

Højesteret gentog herudover, at myndighederne ved vur-

deringen af, om det fortsat er proportionalt at pålægge

opholdspligt, skal anvende de kriterier, som Højesteret

havde anvendt i sin dom i Karkavandi-sagen fra 2012.

Højesteret tilføjede, at der også kan være yderligere for-

hold, der skal indgå i vurderingen.

Som det også fremgår af det notat, jeg tidligere har sendt

til Folketinget, må det på baggrund af dommen fra januar

2017 antages, at selv alvorlig kriminalitet [fængsel i 8 år]

som udgangspunkt ikke kan tale afgørende for oprethol-

delse af opholdspligten, når en udlænding har været på-

lagt opholdspligt i ca. 4 år.

Uanset det udgangspunkt, så vurderes det dog, at op-

holdspligten vil kunne opretholdes i mere end 4 år for så

vidt angår udlændinge, som er til fare for statens sikker-

hed. Det vil for eksempel gælde personer, der er dømt for

terrorisme.

Udover notatet har jeg tidligere i år sendt en opgørelse

til Udlændinge- og Integrationsudvalget over, hvor man-

ge personer, der siden Højesterets dom af 17. januar

2017 har fået ophævet deres opholds- og meldepligt. [be-

svarelse af 23. maj 2018 af spm. nr. 361 UUI (alm. del)]

Det fremgår af svaret, at 15 udlændinge har fået ophævet

deres opholdspligt. Og Udlændingestyrelsen har til brug

for dette samråd bekræftet over for mig, at det tal stadig

er gældende.

Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at de pågælden-

de fortsat vil kunne pålægges meldepligt. Rigspolitiet er i

øjeblikket ved at vurdere, om der er grundlag for det.

Herudover ser vi på, om vi på anden måde kan styrke

kontrollen. Jeg kommer ikke med nogen svar herpå i dag,

men som det er spørgeren bekendt, så er det noget, vi al-

lerede er i gang med at se på.

Med de bemærkninger vil jeg overlade ordet til justits-

ministeren.