REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm., om dansk politi bruger ansigtsgenkendelse ifm. videoovervågning, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. august 2018

Politikontoret

Hanna Giørtz Behrens

2018-0030-1308

794496

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 917 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Jakob Spangsberg Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm., om dansk politi bruger ansigtsgenkendelse ifm. videoovervågning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 917 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om dansk politi bruger ansigtsgen-

kendelse ifm. videoovervågning, hvornår dette er redskab er ta-

get i brug og hvilke andre, sammenlignelige lande, der bruger

samme teknologi?”

Svar:

Der henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.

926 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår spørgsmålet

om, hvorvidt dansk politi bruger ansigtsgenkendelse, og hvornår redskabet

er taget i brug.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke sammenlignelige lande der bruger

ansigtsgenkendelse i forbindelse med videoovervågning, har Justitsministe-

riet via Udenrigsministeriet indhentet bidrag fra Norge, Sverige, Nederlan-

dene, Tyskland og England.

Den norske ambassade har oplyst følgende:

”I juni 2017 implementerende det norske politi ABIS (Automated bio-

metric identification system), som både indeholder fingeraftryk og

personfoto af de personer, som de har lov til at tage foto og fingeraf-

tryk af, jf. politiregisterforskriftens § 46, stk. 5. Systemet indeholder

en søgemaskine, som benyttes til ansigtsgenkendelse.

I Gardermoen Lufthavn benyttes der ansigtsgenkendelse i e-gate løs-

ningerne.”

Den svenske ambassade har oplyst følgende:

”Justitsdepartementet i Stockholm oplyser, at man ikke er bekendt

med, at svenske myndigheder, eksempelvis politiet, skulle benytte sig

af ansigtsgenkendelse i forbindelse med videoovervågning.”

Ambassaden i Haag har oplyst følgende:

”I Nederlandene anvendes ansigtsgenkendelse i forbindelse med vi-

deoovervågning. Det benyttes i specifikke sager, hvor det er nødven-

digt at identificere en mistænkt med det formål at forhindre, efterfor-

ske eller straffe kriminalitet.

Det nederlandske politi er i færd med at udvikle en metode til automa-

tisk (digital) sammenligning af videooptagelser med tilgængelige fo-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm., om dansk politi bruger ansigtsgenkendelse ifm. videoovervågning, til justitsministeren

tos af mistænkte eller dømte. Disse sammenligninger blev tidligere

udført manuelt.

Billeder af ansigter fra bl.a. overvågningskameraer kan sammenlignes

med politiets database, CATCH. CATCH indeholder billeder af

mistænkte og dømte, som er opbevaret i overensstemmelse med rets-

plejeloven. Dette er primært til brug ved lovovertrædelser, der har en

strafferamme på mindst fire år.

Hvis der ikke er et match ved sammenligning, men der er indikationer

på, at den mistænkte er tredjelandsborger, er det muligt at sammen-

ligne billedet i en database med tredjelandsborgere efter en kendelse

fra anklagemyndigheden og med skriftlig autorisation fra en undersø-

gelsesdommer. Dette sker typisk, hvis efterforskningen har nået en

blindgyde, eller hurtige resultater er nødvendige for at løse sagen.

Kriminaltekniske eksperter sammenligner billederne efter ”four eyes

principle”. Dette kræver, at billedet er af god kvalitet for at kunne fo-

retage en god sammenligning. Selvom et match giver en stærk indika-

tion på identiteten af den mistænkte, kan dette ikke bruges som bevis-

materiale på samme måde som f.eks. fingeraftryk eller DNA.

Indtil videre anvendes der ikke ”real time” ansigtsgenkendelse ved

brug af overvågningskameraer. Disse kameraer er med andre ord ikke

i stand til at genkende ansigter fra en database, mens de filmer.”

Den tyske ambassade har oplyst følgende:

”I Tyskland anvendes der i øjeblikket kun automatiseret ansigtsgen-

kendelse i forbindelse med videoovervågning i en afgrænset testfase.

Den 1. august 2017 indledtes en seks måneders testfase af ansigtsgen-

kendelse, som blev forlænget med yderligere et halvt år, og som såle-

des afsluttes om få dage. Testforløbet finder sted på banegården Süd-

kreuz i Berlin og er et samarbejde mellem Forbundspolitiet, Kriminal-

politiet, Indenrigsministeriet og Deutsche Bahn. Det er udelukkende

300 frivillige personer, overvejende pendlere, der deltager. Den auto-

matiserede ansigtsgenkendelse er bundet op på den allerede eksiste-

rende videoovervågning på stedet og involverer testen af i alt tre for-

skellige softwaresystemer.

Statssekretær i indenrigsministeriet Günther Krings (CDU) udtalte i

april 2018, at genkendelseskvoten på Südkreuz lå på 99 pct. Om kort

tid er det ifølge Krings planen at indlede testens anden fase, som er en

adfærdsgenkendelse i faresituationer, f.eks. ved liggende personer,

samt overvågning af herreløse genstande. Han bemærkede dog, at der

var forfatningsretlige aspekter, som endnu savnede afklaring. I Inden-

rigsministeriet er der et ønske om på sigt at etablere ansigtsgenken-

delse på alle togstationer og i lufthavne i landet, men projektet er kon-

troversielt.”

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm., om dansk politi bruger ansigtsgenkendelse ifm. videoovervågning, til justitsministeren

Den britiske ambassade har oplyst følgende:

”England/UK bruger ansigtsgenkendelse i forbindelse med video-

overvågning.

Ansigtsgenkendelses-software anses for at være et nyt, men potentielt

vigtigt redskab til at bekæmpe kriminalitet og beskytte borgerne. Tek-

nologien er allerede taget i brug hos en række politistyrker, herunder

Londons Metropolitan Police samt South Wales Police. Ved større of-

fentlige begivenheder kan politiet af operationelle grunde vælge at

bruge kameraer til at scanne publikum med henblik på at identificere

på forhånd udvalgte personer. For disse specifikke og tidsafgrænsede

formål udarbejder politiet en til lejligheden udarbejdet liste over per-

soner, man ønsker at holde øje med, fx personer som har adgangsfor-

bud til den pågældende begivenhed eller kriminelle, der er kendt for

at operere i områder med mange mennesker.

Ifølge The Protection of Freedoms Act er politiet forpligtiget til at

følge Surveillance Camera Code of Practice, ifølge hvilken brugen af

ansigtsgenkendelsessystemer skal være berettiget og proportional. Li-

geledes har the Information Commissioner’s Office udarbejdet en

Code of Practice, som forklarer, hvordan databeskyttelseslovgivnin-

gen finder anvendelse ifht. brugen af overvågningskameraer, samt

fremmer ”best practice”. Ansigtsscanninger bevares i henhold til The

College of Policing’s Authorised Professional Practice.

UK’s regering agter at styrke det uafhængige opsyn med og forvalt-

ning af politiets brug af teknologien. For at opnå dette har man nedsat

en kommission bestående af direktørerne med ansvaret for hhv. bio-

metri, overvågningskameraer og information samt repræsentanter fra

politiet. Hensigten med dette tiltag er at fremme en åben dialog mel-

lem tilsynsmyndigheden og de politienheder, der overvejer at benytte

sig af teknologien.”