REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om ministeren vil igangsætte en undersøgelse af ejer- og forsikringsforhold i relation til mordbranden på Scandinavian Star, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. april 2018

Politikontoret

Hanna Giørtz Behrens

2018-0030-0803

657086

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om ministeren vil igangsætte en undersøgelse af ejer- og forsikringsforhold i relation til mordbranden på Scandinavian Star, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, om ministeren fortsat har den holdning

ministeren gav udtryk for som ordfører til førstebehandling den

27. maj 2016 af lovforslag nr. L 171 (folketingsåret 2015-16)

(om nedsættelse af en hurtigarbejdende undersøgelsesgruppe

vedrørende branden på Scandinavian Star) (SF), hvor ministe-

ren som ordfører udtalte: Derfor synes jeg, at forslaget om en

hurtigarbejdende undersøgelsesgruppe er rigtig godt. Lad os få

afklaret de tre punkter, som SF lægger op til, og så tage stilling

til den videre proces. Jeg synes, det er rigtig klogt, at vi i stedet

for at starte et kæmpe arbejde lige får afklaret de her ting og så

tager den videre proces. Så vi støtter forslaget.”

Svar:

Den 7. april 1990 opstod der brand på skibet Scandinavian Star, der sej-

lede mellem Oslo og Frederikshavn. I forbindelse med den dybt tragiske

hændelse omkom 159 mennesker.

Der er efterfølgende fra 1990 og frem til 2017 af myndighederne i Danmark,

Sverige og Norge foretaget en lang række undersøgelser af branden og dens

umiddelbare årsag, brandslukningsarbejdet og de tekniske forhold på skibet,

skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets sødygtighed. Senest har den

norske anklagemyndighed og den norske granskningskommissionen afslut-

tet deres undersøgelser i 2017.

Det kan for så vidt angår de indledende dispositioner efter branden den 7.

april 1990 oplyses, at der ved Sø- og Handelsretten umiddelbart efter bran-

den den 7. april 1990 blev gennemført søforklaring til fastlæggelse af alle

omstændighederne i forbindelse med hændelsen.

Få dage efter branden blev det endvidere aftalt mellem regeringerne i Norge,

Sverige og Danmark at nedsætte et særligt undersøgelsesudvalg (Gransk-

ningsudvalget), som bl.a. skulle vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske

standard, udrustning, besætning, drift og redningsberedskab i forhold til

gældende regler. Herudover blev det mellem de norske, svenske og danske

myndigheder aftalt at opdele efterforskningen i sagen således, at branden og

dens umiddelbare årsag blev efterforsket af de norske myndigheder, brand-

slukningsarbejdet og de tekniske forhold på skibet blev undersøgt af de

svenske myndigheder, og skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets

sødygtighed i overensstemmelse med den søretlige lovgivning blev efterfor-

sket af de danske myndigheder.

For så vidt angik de danske myndigheders undersøgelser førte efterforsk-

ningen til, at der blev rejst tiltale mod skibets reder, direktøren i rederiet og

skibets kaptajn for overtrædelse af den dagældende lov om skibes sikker-

hed. Retssagen blev endeligt afgjort ved Højesterets dom af 22. november

1993 (UfR 1994.62 H), hvor de pågældende blev idømt 6 måneders hæfte –

som på daværende tidspunkt var den højeste straf, der kunne idømmes for

overtrædelse af lov om skibes sikkerhed – bl.a. for ikke at have sørget for,

at skibet var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Efter § 23 i den dagældende lov om skibes sikkerhed pålagdes rederen det

overordnede ansvar for lovens opfyldelse. Rederen skulle således påse, at

skibet levede op til lovgivningens krav, og at driften af skibet skete i over-

ensstemmelse med loven, herunder sørge for at udbedre fejl og mangler som

den pågældende blev bekendt med. Lov om skibes sikkerhed indeholder

ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved en reder. Det fremgår af

lovens forarbejder, at der ved afgørelsen af, hvem der må betragtes som re-

der, normalt må lægges vægt på ejerforholdet, men at andre forhold så som

dispositionsretten over skibet også kan få betydning for vurderingen af,

hvem rederansvaret påhviler.

Det fremgår at domsudskrifterne fra sagen – jf. også UfR 1994.62 H – at det

var afgørende for domstolenes vurdering af den domfældte reders ansvar, at

han havde dispositionsretten over Scandinavian Star og traf alle væsentlige

beslutninger vedrørende købet og driften af skibet. Det var således ikke af-

gørende for domstolenes strafferetlige vurdering af sagen, hvem der måtte

anses for at være ejer af skibet på ulykkestidspunktet. Hverken Sø- og Han-

delsretten eller Højesteret gik derfor ind i en nærmere civilretlig vurdering

af, hvem der var juridisk ejer af skibet på tidspunktet for branden.

Der har efterfølgende været rejst tvivl om, hvorvidt det var den rette person,

der blev dømt som reder, hvilket er blevet indbragt for Den Særlige Klage-

ret. Den Særlige Klageret traf i henholdsvis 1997 og 2006 afgørelse om, at

der ikke var grundlag for at genoptage Højesterets dom af 22. november

1993.

Efter afslutningen af straffesagen har Rigsadvokaten og Justitsministeriet

løbende behandlet en række anmodninger om genoptagelse af efterforsknin-

gen i sagen (Rigsadvokaten i 1996, 1999, 2005, 2010 og 2011 og Justitsmi-

nisteriet i 1997, 2000 og 2006). Det har i anmodningerne navnlig været gjort

gældende, at ejer- og forsikringsforholdene til Scandinavian Star burde ef-

terforskes yderligere, og at de reelle ejere af Scandinavian Star stod bag

branden som led i forsikringsbedrageri. De danske myndigheder har ikke i

forbindelse med anmodningerne om genoptagelse fundet, at der var tilveje-

bragt oplysninger, som gav grundlag for at genoptage sagen og iværksætte

yderligere efterforskning.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Rigsadvokaten i 2005 og 2010 som led

i behandlingen af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen i sa-

gen udarbejdede omfattende redegørelser om bl.a. skibets ejer- og forsik-

ringsforholdene. Tilsvarende har Justitsministeriet i 2006 i forbindelse med

vurderingen af anmodningerne om genoptagelse udarbejdet et længere no-

tat vedrørende de samme temaer. De tre notater er offentlig tilgængelige

samt vedlagt nærværende besvarelse.

For så vidt angår ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian

Star kan det videre bemærkes, at konklusionerne i Granskningskommissio-

nens rapport om skibets ejer- og forsikringsforhold er i overensstemmelse

med indholdet af de undersøgelser, som tidligere er foretaget i sagen fra

dansk side.

For så vidt angår Søfartsstyrelsens undersøgelse af sagen bemærkes det, at

skiftende erhvervsministre siden branden på Scandinavian Star i 1990 har

besvaret en meget lang række folketingsspørgsmål vedrørende Søfartssty-

relsens rolle forud for og efter branden.

Senest er der i 2016 og 2017 besvaret adskillige spørgsmål fra Folketingets

Retsudvalg, ligesom der er oversendt en række dokumenter, notater og rap-

porter om forhold og undersøgelser vedrørende branden til Folketinget. Som

led i besvarelsen af et af disse spørgsmål blev der i sommeren 2016 iværk-

sat en rundspørge til relevante nuværende og tidligere medarbejdere i Sø-

fartsstyrelsen med henblik på at afdække medarbejdernes eventuelle kend-

skab før og efter den 1. april 1990 til indsættelsen af Scandinavian Star, her-

under om medarbejdere ved Søfartsstyrelsen ved selvsyn konstaterede ski-

bets tilstedeværelse i Frederikshavn forinden branden natten til den 7. april

1990.

Af erhvervsministerens svar på spørgsmål nr. 665 (Alm. del) fremgår bl.a.,

at ingen nuværende medarbejdere, der var ansat på det tidspunkt, hvor rund-

spørgen blev igangsat, og heller ingen relevante tidligere medarbejdere, der

var udvalgt ud fra deres daværende stilling og mulige kendskab til sagen,

svarede ja til, at de havde været bekendt med indsættelsen af Scandinavian

Star, eller at de ved selvsyn havde konstateret skibets tilstedeværelse i Fre-

derikshavn inden branden. På baggrund af svarene fandt erhvervsministeren

ikke grundlag for at foretage yderligere undersøgelser af de nuværende og

tidligere medarbejderes kendskab til Scandinavian Star.

Endvidere har Folketingets Retsudvalg som led i erhvervsministerens be-

svarelse af spørgsmålene nr. 668 og 669 (Alm. del) modtaget en redegørelse

vedrørende Søfartsstyrelsens kontrolpraksis og regelgrundlaget herfor, såle-

des som dette tog sig ud i tiden op til april 1990, hvor ulykken på Scandi-

navian Star fandt sted. Konklusionen i redegørelsen er, at den kontrolprak-

sis, som blev anvendt i Danmark i forhold til udenlandske passagerskibe i

april 1990, var i overensstemmelse med dansk ret og Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

Med hensyn til de norske myndigheders undersøgelser kan Justitsmini-

steriet oplyse, at Granskningsudvalget, der som nævnt ovenfor blev nedsat

kort efter branden, afgav rapport i sagen i januar 1991. Udvalget havde som

led i sit arbejde foretaget en omfattende efterforskning for at fastlægge år-

sagen til branden og dens udvikling ombord på skibet. Udvalget konklude-

rede bl.a., at det var overvejende sandsynligt, at branden var påsat. De straf-

feretlige norske undersøgelser af branden og dens umiddelbare årsag pegede

på, at den mest sandsynlige brandstifter var en dansk passagerer, der selv

omkom ved branden. Der blev på den baggrund ikke rejst en straffesag mod

nogen personer for brandstiftelse. Den norske rigsadvokat henlagde sagen

på bevisets stilling i 1991.

I 2014 besluttede den norske rigsadvokat, at straffesagen skulle genåbnes

særligt med henblik på at undersøge det såkaldte ”økonomiske spor”, dvs.

spørgsmålet om der kunne være tale om forsikringssvig.

Oslo Politi har i perioden fra den 30. juni 2014 til den 30. juni 2016 gen-

nemgået både den tidligere efterforskning, herunder også det danske mate-

riale, og nye oplysninger i sagen.

I august 2016 traf Oslo Politi afgørelse om, at sagen på ny skulle henlæg-

ges. Oslo Politi bemærkede i den forbindelse, at efterforskningen ikke kunne

dokumentere, at der skulle være et økonomisk motiv som baggrund for bran-

den. Endvidere kom efterforskningen ikke nærmere en afgørelse af, hvem

der havde påsat branden. Norsk politi fandt samtidig ved den nye undersø-

gelse, at der ikke var et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udpege den oven-

for omtalte danske passager som gerningsmand, men samtidig fandt man

heller ikke beviser, der med sikkerhed kunne udelukke ham som gernings-

mand. Afgørelsen blev påklaget til statsadvokaten for Oslo-området, der den

2. maj 2017 tiltrådte afgørelsen.

Herudover nedsatte Stortinget i Norge i maj 2015 en såkaldt gransknings-

kommission, der havde til formål at vurdere, om de faktiske forhold, som de

var blevet fremlagt i forbindelse med bl.a. Granskningsudvalgets tidligere

behandling af sagen, gav et korrekt og fyldestgørende billede af sagen i ly-

set af den information, som senere var kommet frem. Endvidere har kom-

missionen vurderet de norske myndigheders opfølgning på sagen.

Granskningskommission offentliggjorde sin rapport den 1. juni 2017. Rap-

portens hovedkonklusioner svarer grundlæggende til det, som både danske

og norske myndigheder tidligere har konkluderet. Rapporten er vedlagt nær-

værende besvarelse.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at der – både af de norske, sven-

ske og danske myndigheder – er udført omfattende, grundige og gentagne

undersøgelser af alle relevante forhold omkring den tragiske brand på Scan-

dinavian Star den 7. april 1990.

Derfor er det også min opfattelse, at der ikke skal igangsættes yderligere

danske undersøgelser i sagen om Scandinavian Star. Jeg vil dog gerne un-

derstrege, at mordbranden er uforældelig. Skulle nogen således f.eks. på et

senere tidspunkt erkende ildspåsættelsen, vil sagen kunne genoptages af an-

klagemyndigheden.