Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945630_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Politikontoret
Hanna Giørtz Behrens
2018-0030-1300
812983
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 915 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om ministeren vil igangsætte en undersøgelse af ejer- og forsikringsforhold i relation til mordbranden på Scandinavian Star, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 915 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren igangsætte en undersøgelse af ejer- og forsik-
ringsforhold i relation til mordbranden på Scandinavian Star?”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af 13. april 2018 af spørgsmål nr. 431
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. I besvarelsen er der redegjort for de
mange grundige og omfattende undersøgelser, der er foretaget af de norske,
svenske og danske myndigheder i sagen.
Det fremgår ligeledes af besvarelsen, at ejer- og forsikringsforholdene har
været genstand for indgående behandlinger af Rigsadvokaten i 2005 og
2010 samt af Justitsministeriet i 2006. Derudover er spørgsmålet blevet un-
dersøgt af de norske myndigheder i 2014-2016, hvor den norske straffesag
blev genåbnet med henblik på at undersøge det ”økonomiske spor”, dvs.
spørgsmålet om der kunne være tale om forsikringssvig. Det bemærkes i den
forbindelse, at alle danske akter indgik i den norske efterforskning. Norsk
politi konkluderede i 2016, at efterforskningen ikke kunne dokumentere, at
der skulle være et økonomisk motiv som baggrund for branden. Endeligt be-
mærkes det, at konklusionerne i den norske Granskningskommssions rap-
port om skibets ejer- og forsikringsforhold grundlæggende svarer til det,
som både danske og norske myndigheder tidligere har konkluderet.
Som det også fremgår i min besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, er det min opfattelse, at der på den baggrund ikke
skal igangsættes yderligere danske undersøgelser i sagen om Scandinavian
Star. Men jeg vil gerne understrege, at mordbranden er uforældelig, og
skulle nogen således f.eks. på et senere tidspunkt erkende ildspåsættelsen,
vil sagen til hver en tid kunne genoptages af anklagemyndigheden.
2