REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om ministerens kommentar til kronikken af retspræsident ved Retten i Aarhus, Bodil Ruberg: Bliver grundloven overtrådt hver dag i dansk forvaltning, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Johan Næser

2018-0030-1263

819354

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 898 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om ministerens kommentar til kronikken af retspræsident ved Retten i Aarhus, Bodil Ruberg: Bliver grundloven overtrådt hver dag i dansk forvaltning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 898 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere kronikken af retspræsident ved

Retten i Aarhus, Bodil Ruberg: ”Bliver grundloven overtrådt

hver dag i dansk forvaltning”, fra jyllands-posten.dk den 17. juni

2018?”

Svar:

I den omtalte kronik sætter retspræsident ved Retten i Aarhus Bodil Ru-

berg spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelse med grundlovens §

62, at besparelseskrav, som Finansministeriet stiller til andre myndigheder i

staten, også anvendes i forhold til domstolene. Hun giver i den forbindelse

udtryk for, at domstolene i en årrække har været omfattet af et årligt bespa-

relseskrav på 2 pct., som i øvrigt gælder myndigheder i staten, og at dette er

til skade for retssikkerheden. Hun giver derudover bl.a. udtryk for, at dom-

stolene bør frigøres fra den udøvende magt og forhandle sine forhold og

budgetter direkte med Folketinget. Dette synes at være hovedpointerne i

kronikken og er derfor de emner, som vil blive behandlet i besvarelsen.

Grundloven indeholder flere bestemmelser, som har til formål at beskytte

domstolenes uafhængighed. Det gælder bl.a. grundlovens § 62, der bestem-

mer, at retsplejen stedse skal holdes adskilt fra forvaltningen, og at regler

herom fastsættes ved lov.

Ved affattelsen af bestemmelsen var det opfattelsen hos forfatningskommis-

sionen til 1953-grundloven, at man gennem retsplejeloven af 1916 opfyldte

de krav, der ligger i bestemmelsen om at adskille retsplejen fra forvaltnin-

gen, jf. betænkningens side 39.

I overensstemmelse hermed er det den almindelige opfattelse i den statsret-

lige litteratur, at bestemmelsen blev opfyldt ved retsplejeloven, jf. bl.a. Pe-

ter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 204, og Jens Peter

Christensen m.fl., Danske Statsret, 2. udgave (2016), side 102.

Ved lov nr. 401 af 26. juni 1998 blev Domsstolsstyrelsen oprettet som en

ny, selvstændig statsinstitution.

I bemærkningerne til forslaget til lov om Domsstolsstyrelsen angives, at for-

målet med oprettelsen af Domstolsstyrelsen navnlig var at markere domsto-

lenes selvstændige og uafhængige stilling.

Loven bygger på Domstolsudvalgets betænkning nr. 1319/1996, hvori ud-

valget anbefalede oprettelsen af en selvstændig domsstolsstyrelse ledet af

en bestyrelse som organisationsmodel for derved at styrke domstolenes ind-

flydelse på egne anliggender, herunder på budget og administration. Udval-

get anbefalede bestyrelsesmodellen ud fra det principielle synspunkt, at ju-

stitsministeren som ressortminister for domstolene derved udelukkes fra at

have bestemmende indflydelse på domstolsadministrationen. Beslutnings-

kompetencen og ansvaret for Domstolsstyrelsens virksomhed placeres såle-

des hos bestyrelsen, og justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse

over for bestyrelsen, jf. betænkningens side 98-99.

Med ovenstående anbefalinger afviste Domstolsudvalget således øvrige or-

ganisationsmodeller, herunder at udskille domstolene som en selvfinansie-

rende og selvadministrerende enhed, som hverken henhører under Folketin-

get eller regeringen. Udvalget afviste denne model bl.a. under hensyn til, at

domstolene ikke har et demokratisk mandat, og at det derfor ville være i

strid med grundlæggende principper i folkestyret, hvis domstolene uden ind-

blanding fra de øvrige statsmagter kunne bestemme sit ressourceforbrug og

dermed størrelsen af de udgifter, som afkræves retsvæsenets brugere. Ifølge

udvalget ville en sådan løsning medføre risiko for, at domstolene udvikler

sig til en stat i staten, jf. betænkningens side 88-89.

Endvidere afviste udvalget en model, hvorefter domstolenes bevillinger ud-

skilles fra regeringens, således at domstolene i bevillingsmæssig henseende

henhører direkte under Folketinget. Efter nærmere overvejelser med ud-

gangspunkt i de gældende ordninger for Folketingets Ombudsmand og

Rigsrevisionen nåede udvalget frem til, at denne model ikke ville medføre

den tilsigtede bevillingsmæssige uafhængighed, ligesom udvalget nåede

frem til, at der er principielle forskelle mellem en hensigtsmæssig model for

domstolene og de gældende ordninger for Folketingets Ombudsmand og

Rigsrevisionen, jf. betænkningens side 89. I stedet anbefalede udvalget at

anvende en model, hvorefter bevillingerne indgår som et led i regeringens

finanslovsforslag, således at både regeringen og Folketinget vil have et an-

svar for, at de særlige hensyn, som gør sig gældende i relation til domsto-

lene, herunder at domstolene tildeles tilstrækkelige ressourcer, respekteres,

jf. betænkningens side 91.

Lovforslaget om Domstolsstyrelsen blev udformet i overensstemmelse med

disse anbefalinger.

Det fremgår således af lov om Domstolsstyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr.

390 af 25. april 2017, at justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som

skal varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, jf.

lovens § 1. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af

en bestyrelse og en direktør, jf. § 2, stk. 1. Justitsministeren har ingen in-

struktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og styrelsens afgørelser kan

ikke påklages til ministeren. jf. § 2, stk. 2. Bestyrelsen er Domstolsstyrel-

sens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for styrelsens virksom-

hed, jf. § 3, stk. 1.

Det er endvidere udtrykkeligt angivet i lovens § 3, stk. 3, nr. 1 og 2, at be-

styrelsen skal udarbejde budgetforslag for kommende finansår, der skal

fremsættes over for justitsministeren, og at bestyrelsen skal stå for den over-

ordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på fi-

nansloven. Det fremgår af forarbejderne til loven, at Domstolsstyrelsens

budgetforslag, foruden at skulle afleveres til justitsministeren med henblik

på, at forslaget kan indgå i udkastet til bidrag til finanslovsforslaget, også

kan fremsendes af bestyrelsen til Folketinget, når forslag til finanslov er

fremsat for Folketinget, ligesom Folketinget kan rekvirere dette.

Efter Justitsministeriets opfattelse er domstolsordningen i overensstem-

melse med grundlovens § 62.

Domstolenes bevillinger for de seneste år er fastlagt i en administrativ

flerårsaftale mellem Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministe-

riet for perioden 2015-2018.

Det blev med den nuværende flerårsaftale – på baggrund af en analyse af

domstolene – aftalt at realisere effektiviseringer for domstolene svarende til

et fast årligt effektiviseringskrav på 1,2 pct., hvilket er 0,8 procentpoint la-

vere end det sædvanlige omprioriteringsbidrag i staten på 2 pct. Ved fast-

sættelsen af bevillingerne i aftaleperioden er der bl.a. taget højde for, at der

ikke kan ske effektiviseringer for aflønningen af dommere, hvis antal er fast-

sat ved lov, eller for domstolenes huslejeudgifter, idet udgifterne i vid ud-

strækning vedrører særlige bygningsindretninger med meget lange lejekon-

trakter.

Derudover er der med den eksisterende flerårsaftale indbudgetteret en række

nye initiativer for domstolene om sagsproduktion ved landsretterne, en

domsdatabase og en ny bygning til Østre Landsret. Domstolene har på den

baggrund i indeværende aftaleperiode stort set haft et stabilt bevillingsni-

veau.

Domstolenes samlede bevilling omfatter Domstolsstyrelsen, retterne, Pro-

cesbevillingsnævnet og Tinglysningsretten, og bevillingen er i 2018 på

1.893 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Domstolenes bevillinger 2015-2018

(Mio. kr., 2018-pl)

2015

2016

2017

2018

Domstolenes bevillinger, i alt

1.908,4

1.886,5

1.886,8

1.893,0

Kilde: FL18