REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. juni 2018

Politikontoret

Ida Sofie Mahneke Jen-

sen

2018-0035-0043

759406

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AL-AO

fra Folketingets Retsudvalg den 13. juni 2018

Samrådsspørgsmål AL:

”Hvordan vil justitsministeren forklare det statistiske materiale,

som dokumenteres i DR-programmet "I politiets vold: Mørk og

mistænkt”, den 22. maj 2018 – om at der i 2014 var – 65-70 pct.

højere risiko, for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for,

hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med

ikke vestlig baggrund og – 86-88 pct. højere risiko, for at indvan-

drere eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig bag-

grund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlig-

net med etniske danskere, og vil ministeren redegøre for sin hold-

ning til problemstilingen?”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål AM:

”Hvad mener ministeren om, at Den Uafhængige Politiklage-

myndighed ikke fører statistik over klager vedrørende diskrimi-

nation, jf. oplysningerne i DR-programmet "I politiets vold:

Mørk og mistænkt den 22. maj”

Samrådsspørgsmål AN:

”Hvordan vil ministeren undersøge, om Retsplejelovens regler

bliver overholdt, om at der skal være en konkret mistanke om at

gøre noget konkret strafbart, før politiet kan stoppe, visitere og

sigte en person?”

Samrådsspørgsmål AO:

”Hvordan vil ministeren undersøge, om politiet udøver forskels-

behandling og diskrimination, jf. DR-programmet "I politiets

vold: Mørk og mistænkt den 22. maj 2018?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Temaet for dagens samråd er diskrimination på grund af

etnicitet i mødet mellem politi og borger.

Der er stillet 4 samrådsspørgsmål på baggrund af en do-

kumentar, som DR2 viste den 22. maj i år. Dokumenta-

ren hedder

”I politiets vold: Mørk og mistænkt”,

og den

handler kort sagt om etnisk profilering i politiet.

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det natur-

ligvis er min helt klare forventning til politiet, at der ikke

forekommer diskrimination, når man som myndighed

møder samfundets borgere. Hverken på baggrund af et-

nicitet, køn eller noget som helst andet.

Og det er noget, politiet skal være meget opmærksomme

på. Og som politiet – når det måtte finde sted – skal rea-

gere på straks i såvel den konkrete sag som generelt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Med det sagt vil jeg vende mig mere specifikt mod de

stillede spørgsmål.

[Spørgsmål AL – statistisk materiale]

Spørgeren har bedt mig forklare det statistiske materi-

ale, som bliver præsenteret i DR2’s program.

Det statistiske materiale, som DR2 har indhentet fra Dan-

marks Statistik, er baseret på en samkørsel af tal fra Rigs-

politiet om kriminalitet og Danmarks Statistiks tal om et-

nicitet, som stammer fra Det Centrale Person Register

(CPR).

Politiet må kun registrere oplysninger om etnicitet, når

det er nødvendigt af hensyn til politiets opgavevareta-

gelse, og når registreringen i øvrigt er saglig og propor-

tionel. Det betyder med andre ord, at politiet ikke syste-

matisk registrerer oplysninger om etnicitet.

Derfor har politiet ikke mulighed for at trække statistisk

materiale, der svarer til det, som DR2 har modtaget fra

Danmarks Statistik. Derfor har jeg heller ikke mulighed

for at hverken be- eller afkræfte det statistiske materiales

rigtighed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Men jeg vil gerne understrege, at man som borger i Dan-

mark skal kunne regne med, at man får en fair behand-

ling, når man møder politiet.

Det ændrer ikke ved, at der er situationer, hvor politiet

af naturlige årsager vender opmærksomheden mod en be-

stemt etnisk gruppe eller konkrete personer med en be-

stemt etnisk baggrund.

Det sker eksempelvis, når politiet arbejder ud fra et be-

stemt signalement i en efterforskningssag, og etnicitet

indgår i signalementet. Dér vil etnicitet naturligvis være

en relevant oplysning at registrere.

På samme måde vil grænsekontrolopgaver og andre op-

gaver om kontrol af udlændinges lovlige ophold i Dan-

mark også kunne være rettet mod personer med en anden

etnisk baggrund end dansk.

Politiet har også de seneste år haft et styrket fokus på de

særligt udsatte boligområder. Her kan befolkningssam-

mensætningen ofte være præget af en større andel af ind-

vandrere eller efterkommere end andre steder i landet.

Af bl.a. de her forskellige grunde kan jeg ikke afvise, at

indvandrere og efterkommere af indvandrere kan være

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

overrepræsenteret i statistikken. Men det skal i givet fald

naturligvis ske ud fra saglige kriterier. Det siger sig selv.

Og hvis det ikke sker ud fra saglige kriterier, skal der rea-

geres. Det vender jeg tilbage til senere.

[Spørgsmål AN – retsplejelovens regler]

Nu vil jeg gerne vende mig mod spørgsmålet om rets-

plejelovens bestemmelser.

Når politiet foretager et

indgreb

mod en borger, altså

f.eks. anholder en person, så skal det selvfølgelig altid

ske i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det betyder som det helt klare udgangspunkt, at der skal

være et konkret mistankegrundlag. Politiet skal altså fo-

retage en konkret og individuel vurdering af den pågæl-

dende persons fremtræden i situationen og af sagens om-

stændigheder i øvrigt.

Der er dog situationer, hvor politiet kan stoppe bor-

gere, uden at der er et konkret mistankegrundlag. Det er

eksempelvis i områder, hvor der er indført en visitations-

zone.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

I visitationszoner kan politiet foretage stikprøvekontrol-

ler og visitere personer, uden der er et konkret mistanke-

grundlag mod den givne person.

Politiet kan f.eks. også efter færdselsloven standse en bil

og undersøge den for fejl og mangler og kontrollere, at

føreren har kørekort, uden et konkret mistankegrundlag.

Men lad mig gerne understrege, at både i situationer,

hvor der skal være et mistankegrundlag, og i situationer,

hvor politiet f.eks. stopper en person i en visitationszone,

skal det selvfølgelig ske uden skelen til etnicitet eller an-

dre diskriminerende faktorer.

Og hvordan arbejder politiet så med at sikre, at de ram-

mer, jeg har beskrevet, bliver overholdt?

Først og fremmest er det noget, der er stort fokus på alle-

rede i politiets rekrutteringsfase. Ansatte i politiet skal

generelt fremtræde på en måde, der falder inden for ram-

merne af politiets grundlæggende værdier.

Rigspolitiet foretager derfor en screening og vurdering af

de personer, som søger om optagelse på Politiskolen. Det

gælder både for så vidt angår personlighedstræk, kompe-

tencer og handlemåder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

På Politiskolen arbejder man også løbende i uddannelsen

med professionsetik og god moral i forbindelse med løs-

ningen af politiets opgaver.

Men politiet har en forpligtelse til også løbende i politiets

arbejde at sikre sig, at både de enkelte betjente og poli-

tiet som myndighed ikke udøver diskriminerende ad-

færd.

Og det arbejde skal løbende understøttes af en række

kontrolfunktioner i de overordnede myndigheder, der

netop er etableret, så der kan blive reageret, hvis politiet

ikke handler korrekt.

Anklagemyndigheden fører tilsyn med politikredsenes

behandling af

straffesager.

Her påser anklagemyndighe-

den, om politiet har iagttaget de forskrifter, politiet skal,

i forbindelse med det daglige arbejde.

På samme måde er de regionale statsadvokater klagein-

stans for klager over dispositioner inden for strafferets-

plejen, altså f.eks. anholdelser, ransagninger osv.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Og fordi de regionale statsadvokater samtidig fører tilsyn

med politiet, vil statsadvokaterne orientere Rigsadvoka-

ten, hvis en konkret sag påkalder sig særlig opmærksom-

hed. I de sager vil Rigsadvokaten også følge op over for

den pågældende politikreds med henblik på at sikre, at

adfærden ikke gentager sig. Det gælder naturligvis også

i sager om diskrimination på grund af etnicitet.

Rigspolitiet har ansvaret for at føre tilsyn med politiets

øvrige opgaver

– altså det, der ikke hænger direkte sam-

men med straffesagerne. Det er f.eks. detentionsanbrin-

gelse og administrative frihedsberøvelser. Og Rigspoli-

tiet er tilsvarende klageinstans for klager over politiets

dispositioner uden for strafferetsplejen.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet er opmærksom på

særlige tendenser i klagesagerne, herunder også vedrø-

rende etnicitet.

Rigspolitiet har også oplyst, at politiet følger op over for

medarbejdere, der handler forkert, herunder når politiet

udøver diskriminerende adfærd. Og politiet skal iværk-

sætte generelle, nødvendige tiltag for hele politiet med

henblik på at sikre, at dårlige sager ikke gentager sig.

10.

Endelig behandler Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed – i daglig tale kaldet DUP’en –

klager over poli-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

tiets adfærd og efterforsker anmeldelser om strafbare

forhold

mod politiets personale. DUP’en behandler der-

med også klager over diskrimination fra politiets side.

Og DUP’en gør løbende Rigspolitiet opmærksom på ge-

nerelle problemstillinger, som myndigheden erfarer gen-

nem sine arbejdsopgaver. Derefter er det Rigspolitiets

ansvar at følge op med ændrede instrukser, praksisser el-

ler andet, der er relevant for at få gjort op med de gene-

relle problemstillinger, som DUP’en har påpeget.

DUP’en har oplyst, at man ikke har oplevet diskrimina-

tion som et generelt eller udbredt problem i politiet.

[Spørgsmål AM og AO – Den Uafhængige Politikla-

gemyndighed og kontrol med forskelsbehandling]

11.

Spørgeren spørger også til, hvad jeg mener om, at

DUP’en ikke fører statistik over klager vedrørende

diskrimination, som det fremgår i DR2’s dokumentar.

DUP’en har siden slutningen af 2015 haft diskrimination

over for borgere som et fokusområde for de klagesager,

der falder ind under DUP’ens arbejde.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

Derfor har DUP’en siden 2015 brugt søgeordene ”diskri-

mination” og ”racisme” til at markere den slags sager,

netop så myndigheden kan dokumentere udviklingen i

omfanget og identificere sagerne, hvis det måtte blive re-

levant.

Så der bliver altså faktisk ført statistik ved DUP’en.

12.

Samtidig vil Rigspolitiet og Rigsadvokaten fremad-

rettet udarbejde statistik over deres respektive disposi-

tionsklager, så det bliver mere tydeligt, om der er sam-

menhænge i klagesagerne, der skal reageres på.

På den måde kan der fremover skabes en bedre mulighed

for at følge udviklingen på området. Politiet kan dermed

også i relation til de sager se, om der tegner sig speci-

fikke mønstre i borgernes klager, som politiet skal rea-

gere på.

Det er helt afgørende for mig, at politiet lærer af klage-

sagerne – uanset om de behandles i politisystemet eller

af DUP’en.

For det er vigtigt, at politiet tager al viden med sig, som

kan bidrage til, at vi får et endnu stærkere politi, der i

endnu højere grad nyder borgernes tillid. Det er en

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

grundpille i vores samfund, at politiet, som udøver magt,

er underlagt en grundig, aktiv og effektiv kontrol.

Derfor finder jeg det også rigtigt, at Rigspolitiet og Rigs-

advokaten nu tager dette skridt og i første omgang får et

tilstrækkeligt overblik over sagerne.

Og så er det klart, jeg har en forventning om, at politiet,

anklagemyndigheden og DUP’en fastholder fokus på po-

litiets læring fra de sager, der ikke blev håndteret, som de

burde være blevet.

13.

Derudover skal Rigspolitiet selvfølgelig sætte ind,

hvis en politibetjent træder ved siden af. Hvis det bliver

konstateret, at en politibetjent har optrådt diskrimine-

rende, så skal der indledes disciplinærforfølgning i over-

ensstemmelse med reglerne herfor.

Det system, der skal håndtere sager om diskrimination,

skal altså reagere på den individuelle medarbejder, der

har handlet forkert. Men det skal samtidig også have et

stærkt fokus på, om der er andet, som myndighederne

mere generelt kan lære af de sager, der er håndteret for-

kert.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om politiets forskelsbehandling og diskrimination, til justitsministeren

[Afsluttende bemærkninger]

14.

Til slut vil jeg gerne gentage, at det naturligvis er min

klare forventning til politiet, at der er en meget stor op-

mærksomhed på at modvirke diskrimination i det daglige

arbejde.

Politiet arbejder for at skabe tryghed for alle borgere her

i landet, og det skal der ikke være nogen undtagelser til.

Mange tak for ordet.