REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

6. juni 2018

Samråd i REU den 12. juni 2018

–

Spørgsmål AF-AG stillet

efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Indledning



Jeg vil ligesom justitsministeren takke for invitationen til

at drøfte den kommende hvidvaskstrategi.



Indledningsvist vil jeg pege på, at der i løbet af det sene-

ste år er vedtaget en række tiltag, der styrker indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering.



2. juni sidste år vedtog vi bl.a. en ny og styrket hvidvas-

klov og i 2017 blev der også indført et register over reel-

le ejere.



Den 29. maj i år vedtog Folketinget en ny lov, som giver

Finanstilsynet mulighed for at inddrage en virksomheds

tilladelse i tilfælde af grove overtrædelser af hvidvasklo-

ven.



Loven skærper endvidere ansvaret over for ledelserne i

danske pengeinstitutter for at sikre, at der er det nødven-

dige fokus på området.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

2/12



Desuden overvejer jeg aktuelt, hvordan fit & proper reg-

lerne kan skærpes yderligere, sådan at en bredere kreds

af personer bliver omfattet af reglerne. Jeg regner med,

at disse overvejelser kan munde ud i et lovforslag i næste

folketingssamling.



Som justitsministeren har redegjort for, er hvidvaskstra-

tegien blot ét af flere initiativer, der følger op på hvid-

vaskaftalen fra sidste år, og som er fra præcist et år si-

den. Jeg vil undervejs i min besvarelse nævne nogle af

de øvrige initiativer i opfølgningen på aftalen, vi har på

vej.

Ad spørgsmål AE:

(Vil ministeren redegøre for de indkomne høringssvar til udkastet til den

nationale strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-

2021 samt oplyse, hvilke høringssvar regeringen påtænker at inddrage i

strategien og i hvilket omfang, jf. REU alm. del

–

bilag 258?)



I forhold til det første spørgsmål

–

spørgsmål AE

–

har

justitsministeren netop redegjort for høringssvarene på

justitsministerens ressortområde.

[Styrket information til og samarbejde med virksomhederne]



Når det gælder de høringssvar som relaterer sig til Er-

hvervsministeriets område peger flere høringssvar på, at

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

3/12

der er behov for klar information og vejledning til de fi-

nansielle virksomheder om forebyggelse af hvidvask.



I den nationale strategi lægger vi derfor op til, at der af-

holdes et årligt seminar med repræsentanter for de finan-

sielle virksomheder og andre private aktører. Finanstil-

synet arrangerer seminaret, der vil have fokus på aktuelle

overordnede temaer og udfordringer.



Endvidere vil myndighederne løbende afholde møder

med de private aktører i det, vi kalder HvidvaskForum+,

for at drøfte problemstillinger og udveksle erfaringer

som de private aktører står over for.



HvidvaskForum+ er et nyt forum, der skal etableres af

Finanstilsynet med henblik på at de private aktører lø-

bende kan drøfte problemstillinger og erfaringer med de

myndigheder, som deltager i HvidvaskForum.



HvidvaskForum består af Finanstilsynet, Erhvervsstyrel-

sen, Spillemyndigheden, Justitsministeriet, SØIK, PET,

Skatteministeriet, SKAT, Advokatsamfundet, Uden-

rigsministeriet og Erhvervsministeriet.



Finans Danmark bemærker i sit høringssvar, at der bør

afholdes møde i HvidvaskForum+ flere gange om året

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

4/12

og som minimum kvartalsvist for at sikre en løbende er-

faringsudveksling.



Det ønske vil vi selvfølgelig imødekomme og fastlægge

den nærmere mødefrekvens i samarbejde med bl.a. den

finansielle sektor.



Finanstilsynet er desuden ved at færdiggøre arbejdet med

en ny vejledning til hvidvaskloven. Der er allerede of-

fentliggjort flere vejledningskapitler, der er udarbejdet i

tæt dialog med de private aktører for at sikre, at vejled-

ningen er så operationel som mulig.



I lyset af erfaringerne med arbejdet med vejledningen

har Finanstilsynet besluttet, at gøre den arbejdsgruppe,

der har været nedsat til udarbejdelsen af vejledningen,

permanent. Derved vil der være et forum for løbende

drøftelse af behovet for yderligere vejledning, informati-

onsindsats m.v.



Foreningen Danske Revisorer og Dansk Erhverv peger i

deres høringssvar på, at der også skal sikres information

og oplysning til de virksomheder, der ikke er medlem af

en brancheforening.



Strategien fastslår derfor, at myndighederne gennem

awareness-initiativer skal have fokus på at nå ud til alle

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

5/12

virksomheder, der er omfattet af reglerne, også de mind-

ste. Det skal sikre, at de har kendskab til risici såvel som

hvidvaskloven og dens forpligtelser.



Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse igangsat en

kommunikationsindsats, der sigter på netop at nå ud til

de erhverv, der er underlagt styrelsens tilsyn, herunder

eksterne bogholdere og virksomhedsoprettere.

[Øget samarbejde mellem myndighederne]



Blandt de indkomne høringssvar peges der desuden på,

at der bør være øget samarbejde mellem myndighederne.

Det er netop et af hovedmålene med den nationale hvid-

vaskstrategi.



Samarbejdet er som justitsministeren har nævnt bl.a. for-

ankret i HvidvaskForum, men også bilateralt mellem de

enkelte myndigheder.

[Brug af allerede tilgængelige data]



FSR har i sit høringssvar bemærket, at der findes en

række eksempler på oplysninger, som ikke benyttes fuldt

ud, men som oplagt kan benyttes i kampen mod hvid-

vask og på tværs af myndighederne. Som eksempler på

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

6/12

sådanne oplysninger nævnes bl.a. reviderede regnskaber

og selvangivelser.



FSR opfordrer også til, at der stilles analyser og aggrege-

rede oplysninger til rådighed for aktørerne.



Jeg er helt enig i, at myndighederne i videst muligt om-

fang skal dele relevante og nødvendige oplysninger for

at løfte deres opgaver bedst muligt.



Strategien indeholder derfor en række aktiviteter, som

skal styrke samarbejdet og informationsudvekslingen

mellem de relevante myndigheder.



Der er også et synspunkt om, at der skal stilles oplysnin-

ger til rådighed for de private aktører. Et af målene med

strategien er, at dialogen mellem myndighederne og

virksomhederne om hvidvaskreglerne og konkrete risici

skal styrkes.



Derfor indeholder strategien initiativer om at sikre effek-

tiv feedback og udveksling af information, bl.a. om ud-

viklingstendenser på området til de private aktører.

[Fokus på administrative byrder og brug af digitale løsninger]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

7/12



Der er enkelte høringssvar, som peger på, at forebyggel-

sen af hvidvask er en stor administrativ byrde for virk-

somhederne.



Der er ingen tvivl om, at der bruges stadig flere ressour-

cer i virksomhederne på det område.



Men forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering er afgørende, og indsatsen

skal

være effektiv

for at lykkes. De kriminelle udvikler løbende nye meto-

der til at opnå deres forehavende, og derfor kommer man

ikke udenom, at der skal bruges ressourcer på området.



I den forbindelse har vi fokus på, hvordan vi kan få digi-

tale løsninger til at understøtte og målrette virksomhe-

dernes indsats samtidig med, at det letter byrderne for

både virksomhederne og kunderne.



Der er således et væsentligt potentiale i brug af ny tekno-

logi, men det må ikke ske på bekostning af kvaliteten af

kundekendskabsprocedurerne og andre foranstaltninger.



Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi løbende skal vur-

dere effektiviteten og proportionaliteten af indsatsen og

lovgivningen, herunder sanktioner mv. Vi skal løbende

overveje om, der er behov for flere tiltag og værktøjer, der

kan styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

8/12

Ad spørgsmål AG:

[Vil ministeren redegøre for de nuværende erfaringer med tilsynsmyndig-

hedernes risikobaserede arbejde, herunder tilsynsmyndighedernes samar-

bejde med virksomhederne og SØIK, samt redegøre for, hvordan de nu-

værende erfaringer er blevet indarbejdet i udkastet til den nationale stra-

tegi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021, jf. REU

alm. del

–

bilag 258?]



Det leder mig over i samrådsspørgsmål AG, hvor der spør-

ges til de nuværende erfaringer med tilsynsmyndighedernes

risikobaserede arbejde, herunder tilsynsmyndighedernes

samarbejde med virksomhederne og SØIK.



Samtidig bedes der om en redegørelse for, hvordan de nu-

værende erfaringer er blevet indarbejdet i udkastet til den

nationale strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering.



Med vedtagelsen af hvidvaskloven fra juni sidste år blev

grundlaget skabt for en målrettet og effektiv indsats til be-

kæmpelse af hvidvask- og terrorfinansiering.



Samtidig blev der med den politiske aftale om en styrket

indsats på hvidvaskområdet tilført Finanstilsynet 6 mio. kr.

til at forstærke tilsynsindsatsen og vejledningen af virksom-

hederne.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

9/12



I forlængelse heraf er der blevet oprettet en enhed i Finans-

tilsynet til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

med 12 medarbejdere.



Tilsynets indsats er risikobaseret. Det betyder, at tilsynsind-

satsen fokuseres der, hvor risiciene for eller konsekvenserne

af hvidvask eller terrorfinansiering, er størst.



Udarbejdelsen af nationale risikovurderinger, der med hvid-

vaskstrategien forankres hos SØIK hhv. Politiets Efterret-

ningstjeneste, indgår som et centralt værktøj mod hvidvask

og terrorfinansiering blandt myndighederne og de private

aktører.



Finanstilsynet prioriterer derudover sin indsats ud fra tre

overordnede faktorer:



For det første, om selve forretningsmodellen i virksomhe-

den indebærer en særlig risiko for, at virksomheden kan bli-

ve misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Det kan

f.eks. være pengeinstitutter, der tilbyder en række finansiel-

le produkter, f.eks. betalinger til udlandet og modtagelse af

store beløb. Det kan også være pengeoverførselsvirksomhe-

der og valutavekslingsvirksomheder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

10/12



For det andet fokuseres på konkrete virksomheder, hvor Fi-

nanstilsynet er opmærksomt på, at virksomhederne tidligere

har været på kant med reglerne.



For det tredje fokuseres på de virksomheder, der har mange

kunder, og hvor overtrædelse af reglerne derfor kan have

større konsekvenser end i andre virksomheder.



Derudover er tilsynsindsatsen ikke mindst koncentreret om

de virksomheder, hvor der er en kombination af de tre fak-

torer.



Det indebærer, at de største pengeinstitutter typisk vil blive

undersøgt ofte, mens for eksempel pensionskasser, hvor ri-

sikoen vurderes at være relativ lav, vil blive undersøgt med

lavere frekvens.



Finanstilsynet vil også gå på tilsyn i andre typer af virksom-

heder. Det er vigtigt for at sikre, at Finanstilsynet kan finde

ud af, om der for disse andre typer af virksomheder er for-

hold, som giver anledning til bekymring.



Finanstilsynet planlægger og udfører desuden væsentligt

flere hvidvaskinspektioner i 2018

–

ca. 50

–

end i 2017.



De foreløbige erfaringer fra de første inspektioner er, at der

er forskel på virksomhedernes indsats. Der er således nogle

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

11/12

virksomheder, der bør gøre et større og bedre arbejde med

kundekendskabsproceduren.



Erhvervsstyrelsen gennemfører også et risikobaseret tilsyn

med de virksomheder, som styrelsen er ansvarlig for.



De umiddelbare erfaringer fra Erhvervsstyrelsens tilsyn er,

at årsagen til at der er virksomheder, der ikke overholder

hvidvaskloven, er, at de ikke er klar over, at de er omfattet

af loven eller fordi de ikke forstår reglerne.



Det er netop som konsekvens heraf, at et af tiltagene i hvid-

vaskstrategien er, at øge informations- og kommunikations-

indsatsen, også i forhold til de helt små virksomheder og

virksomheder.



Erfaringerne fra tilsynet med virksomhederne viser desu-

den, at det er vigtigt, at myndighederne kommer ud til virk-

somhederne.



Et andet vigtigt element i strategien er som tidligere nævnt,

at myndighederne deler deres erfaringer med hinanden og

virksomhederne.



Der er fx et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Finans-

tilsynet og SØIK, hvor de to myndigheder løbende udveks-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 12/6-18 om hvidvask og terrorfinansiering, til erhvervsministeren

12/12

ler oplysninger, bl.a. om konkrete undersøgelser og efter-

forskning.



Endelig viser erfaringerne fra tilsynet, at hvidvask og terror-

finansiering selvfølgelig, og det jo i sin natur går på tværs af

grænser. Derfor er et stærkt internationalt samarbejde nød-

vendigt, både i tilsynet og med hensyn til at indhente erfa-

ringer om hvidvask og terrorfinansiering.



Det er derfor en del af hvidvaskstrategien, at de danske

myndigheders indsats i internationale samarbejde styrkes

ved blandt andet at koordinere den danske indsats og hold-

ning i regi af HvidvaskForum.



Tak for ordet formand.