Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1915927_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 12. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 863 (Alm. del)
efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 863:
Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del
spørgsmål 638 oplyse, hvilke
oplysninger om straffelovsovertrædelser der registreres i statsborgerskabssager?
Svar:
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation har ansøgeren pligt til at oplyse om alle kriminelle forhold i ind- og
udland, som ansøgeren er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, herunder også
betingede straffe, bøder og advarsler. Endvidere har ansøgeren pligt til at oplyse
om forhold, som vedkommende har begået, men som han eller hun endnu ikke er
blevet sigtet, tiltalt eller straffet for. Oplysningerne i ansøgningsskemaet afgives
på tro og love og under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager i forbindelse med behandlingen
af en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation opslag i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret) og journaliserer en aktuel udskrift heraf på
hver enkelt sag. Herudover indgår eventuelle ældre udskrifter fra
Kriminalregisteret, som måtte fremgå af tidligere sager fra den pågældende
ansøger, i behandlingen af sagen.
Når en ansøger meddeles dansk indfødsret ved naturalisation, afsluttes
sagsbehandlingen i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis den pågældende
person efterfølgende registreres i Kriminalregisteret, vil dette således ikke fremgå
af den pågældendes sag om ansøgning om dansk indfødsret.
25. juni 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 10404
452732
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
1/1